Dansklærere: For lidt tid til skriftligt dansk

75 timer til skriftligt arbejde i dansk på tre år er ikke tid nok til fordybelse og skrivetræning for gymnasieeleverne.

Konsekvenserne kan være, at eleverne i mange tilfælde ikke bliver fortrolige med de forskellige skriftlige discipliner, før de skal videre til den næste.
I sidste ende kan det gå ud over elevernes evne for at skrive, når de forlader gymnasiet.

Det mener to repræsentanter for Dansklærerforeningens sektion for erhvervsgymnasierne: formand Gitte Lautrup, der selv underviser på htx, og bestyrelsesmedlem Lise Fuur Andersen, som underviser på hhx.

”25 elevtimer om året er meget kort tid, når eleverne skal rundt om fagets genrer og discipliner og have generel skrivetræning,” siger Gitte Lautrup.

Hun peger på, at der kan være stor niveauspredning mellem eleverne, og blandt andet derfor mener hun også, at der er for lidt tid til træne det skriftlige dansk i gymnasiet. Ifølge hende er det for eksempel vigtigt at give struktureret skrive- og læseundervisning til de fagligt svageste elever. 

”Både lektiecaféer og omlagt skriftlighed er gode redskaber for faggrupper og team til at imødekomme dette behov. Men det kræver tid at udvikle gode modeller for det arbejde i faggrupperne,” fremhæver Gitte Lautrup.

Plads til skriveglæden
En anden problematik er balancen mellem at lave målrettet skriveundervisning og bevare elevernes motivation.

”Der er ofte ikke tid til den mere kreative skrivning og til at finde sin egen stemme, som også gør det sjovt at skrive. Vi er ofte nødt til at bruge elevtiden til at træne de genrer og opgaver, som eleverne skal kunne til eksamen,” siger Gitte Lautrup, som oplever, at mange elever godt kan lide at arbejde med selve sproget – og med den mere personlige og kreative del af skriveundervisningen.

Eksamen volder problemer
Lise Fuur Andersen er enig i, at 75 elevtimer i dansk på tre år er for lidt. Hun peger på, at der er omfattende krav til, hvad eleverne skal kunne til den skriftlige eksamen i dansk i 3. g.

”Ofte volder eksamensopgaverne eleverne problemer, fordi der ikke har været tid til at træne de forskellige discipliner i bund i løbet af gymnasiet,” siger Lise Fuur Andersen.

Hun nævner for eksempel, at eleverne til eksamen stadig kan være meget ”genreforvirrede”, når de sidder foran opgaverne.

Lise Fuur Andersen mener, at konsekvensen kan blive, at nogle elever forlader gymnasiet som mindre gode skrivere og uden kompetencerne til at skrive en god opgave.

”Analyseniveauet og abstraktionsniveauet i de skriftlige opgaver er i hvert fald ikke steget siden gymnasiereformen, og jeg synes, at niveauet for det formidlingsmæssige, det danskfaglige og det sproglige er faldet,” siger hun.

Tværgående arbejde godt og skidt
I forbindelse med gymnasiereformen, som trådte i kraft i 2005, blev mere af det skriftlige arbejde lagt i tværfaglige opgaver – for eksempel SRP-opgaven.

Lise Fuur Andersen mener dog ikke, at det rent danskfaglige og skrivetræningen bliver styrket i samme grad ved de tværfaglige skriveopgaver, som de ville gøre, hvis eleverne fik mulighed for flere skriftlige opgaver i dansk.

”SRP er en afgangsopgave, hvor de gerne skulle have det skrivefaglige på plads, så det er ikke her, de får træning i opbygning, struktur og analyse,” siger Lise Fuur Andersen.

Gitte Lautrup mener dog, at tværgående forløb også styrker elevernes skriftlige kompetencer.

”På min skole har vi mange gode tværgående skriveforløb – og det er ofte netop i det gode samarbejde på tværs af fag, de mere innovative skriftlige produkter får plads.”