Fransklærere: Sprogfag bliver hårdt ramt af besparelser

Det kommer til at gå ud over fremmedsprogene, når skolerne skal spare som følge af de store nedskæringer på gymnasieuddannelserne, som et flertal af Folketingets partier har stemt for.

Det frygter Fransklærerforeningen.  

“Vi er bange for, at flere skoler vil undlade at oprette små sproghold,” siger formanden for Fransklærerforeningen Christine Leturgie.

Benspænd for fransk
Fransklærerne var ellers så glade over at se, at fremmedsprogene blev prioriteret i folkeskolereformen. Men glæden var kortvarig.

Først kom de politiske udmeldinger i forhold til en gymnasiereform, hvor det lod til, at begyndersprogene ville komme i klemme. Problemet var, at der fra politisk side blev lagt op til, at eleverne ikke skulle kunne vælge et begyndersprog i deres studieretning, med mindre de ville vælge tre fremmedsprog i en studieretning eller et ekstra A-niveaufag.

Læs: Spansklærere på Borgen: Begyndersprog i fare

Sidenhen kom de netop vedtagede nedskæringer, som presser skolerne til at spare kraftigt.

“Vi frygter, at skolerne i deres jagt på besparelser vil anse små sproghold for for dyre og derfor vil undlade at oprette dem i fremtiden,” siger Christine Leturgie.

Dårlige kår for fransk
Med folkeskolereformen var der et politisk ønske om at styrke sprogene, blandt andet ved at tysk/fransk blev obligatorisk og med tidligere opstart på folkeskolens mellemtrin. Men besparelserne på gymnasierne undergraver grundlaget for den gennemførte folkeskolereform, mener Fransklærerforeningen.

“Der er jo ikke et krav om, at fransk skal udbydes, og det betyder, at der er rigtig mange folkeskoler, der ikke udbyder fransk,” fortæller Christine Leturgie, der understreger, at det skaber et endnu større behov for, at der er fransk på alle niveauer i gymnasiet både som begynder- og fortsættersprog.

Der, hvor fransk ikke udbydes i folkeskolen, skal de elever, der fortsætter i gymnasiet, have mulighed for at få fransk som begyndersprog. Der, hvor fransk udbydes i folkeskolen, skal elever, der fortsætter i gymnasiet, have mulighed for at få fransk fortsættersprog B og i 3.g kunne vælge fransk fortsættersprog A, påpeger Fransklærerforeningen.

“Men vi forudser, at det vil blive væsentlig sværere at opretholde tilbud om franskhold i lokalområder over hele landet. Derfor er der fare for, at franskfagets fødekæde fra folkeskolen til gymnasiet bliver ødelagt,” siger Christine Leturgie.

Færre sprog i Danmark
Konsekvensen kan blive, at Danmark bliver et land med færre sprogkyndige.

“Det er et stort problem, hvis vi går en tid i møde, hvor den sproglige mangfoldighed bliver meget mindre,” siger Christine Leturgie og udddyber:

“Sprog er så vigtigt, fordi de kan åbne døren til verden for eleverne. Det er ikke nok, at de kan tale engelsk. Vores nærmeste nabo er Tyskland, og fransk tales i en stor del af verden, derfor bør fremmedsprog prioriteres højt i den globaliserede verden. Når man taler fransk, har man lettere ved at forstå den kultur, en franskmand eller en marokkaner taler ud fra.”

Sprog er ikke let
Fransklærerforeningen ærgrer sig over, at der er en tendens til, at man politisk vurderer sprog som en blød og let kompetence.

“Sprog er en hård og svær kompetence, som eleverne skal knokle for at blive god til. Vi savner, at det bliver italesat uddannelsespolitisk,” siger Christine Leturgie.

Fransklærerforeningen håber, at en ny gymnasiereform ikke vil indeholde så mange bindinger som den tidligere regerings udspil, fordi det vil gøre det svært for eleverne at tilvælge sprog.

Foreningen har sendt et brev til Folketingets Børne- og undervisningsudvalget og Udvalget for forskning og uddannelse, hvor de fortæller om deres bekymringer for fransk, hvis de bebudede besparelser på uddannelsesområdet gennemføres.