Hvert tredje bestyrelses­medlem føler sig ikke klædt på til at træffe økonomiske beslutninger

Hovedparten af bestyrelsesmedlemmerne på landets ­gymnasier er godt med, når bestyrelserne lægger planer og budgetter. Men en ­ikke ubetydelig minoritet har svært ved at deltage, især når det gælder økonomiske diskussioner og beslutninger.

En ny rundspørge foretaget af Gymnasieskolen viser nemlig, at hvert tredje bestyrelsesmedlem enten altid, ofte eller nogle gange føler, at de ikke er klædt på til at deltage i diskussioner og beslutninger om skolens økonomi. Når det kommer til spørgsmål om skolens strate­gi, er det cirka hver fjerde, der ikke føler sig klædt på.

Undersøgelsen er foretaget blandt bestyrelsesmedlemmer på alle gymnasietyper. Den viser, at de, der har svært ved at være med i de økonomiske diskussioner, tæller en bred vifte af bestyrelsesmedlemstyper. Den gruppe, der stikker mest ud, er faktisk medarbejderrepræsentanterne, der udgør mere end hver tredje af dem, der ikke føler sig klædt på til at deltage i de økonomiske diskussioner. Der er ingen grupper, der stikker særligt ud på spørgsmålet om at være klædt på til strategiske beslutninger.

“At en tredjedel ikke føler sig klædt på til at diskutere økonomi, falder mig i øjnene,” siger Kurt Klaudi Klausen. Han er professor på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, hvor han forsker i offentlig organisation og ledelse. Han har gennemgået svarene for Gymnasieskolen.

Han tilføjer:

“Det er ikke så overraskende. Der sid­der jo medarbejdere og elever, som af gode grunde og med en sund ydmyghed her indrømmer, at de ikke er klædt på til det. Så vil der være andre, såsom rektorerne og dem, der er udpeget eksternt, som måske føler sig godt klædt på.”

Rundspørgen ­viser, at kun 27 procent af medlemmerne havde deltaget i et bestyrelseskursus, da de indtrådte i bestyrelsen. En del af dem, der ikke har fået et kursus, har dog bestyrelseserfaring fra andre sammenhænge.

Pæne resultater
Kurt Klaudi Klausen er til gengæld positivt overrasket over mange andre af undersøgelsens resultater, for eksempel at 86 procent aldrig har oplevet noget, der er i strid med god bestyrelsesskik.

“Det ser betryggende ud. Gymnasier­ne har bestyrelser, der er karakteriseret ved en bred sammensætning med mange kompetencer, og medlemmer, der generelt føler sig godt klædt på til de beslutninger, de skal træffe, bortset fra det med økonomi.”

Undersøgelsen viser også, at 94 procent af bestyrelsesmedlemmerne ‘altid’ eller ‘for det meste’ kan stå inde for, hvordan bestyrelsesarbejdet foregår.

“Det udtrykker, at der altid vil være et mindretal, der føler sig trådt over tæerne, men at det generelt foregår, som det skal. Der er styr på etikken, men man kan ikke undgå, at nogen føler, at de ikke bliver lyttet til. Det kan også være medarbejdere, der synes, at pengene bliver brugt forkert,” siger Kurt Klaudi Klausen.

Han fremhæver også, at der altid vil være en skævhed i informationsniveauet i bestyrelsesarbejdet.

“Bestyrelsen kan ikke have fuld indsigt i den daglige drift. Der vil altid være en vidensmæssig asymmetri. Det er rektor og ledelsen, der har mest indsigt. Det knytter sig til arbejdsdelingen og kan ikke være anderledes.”

Kurt Klaudi Klausen er i det hele taget fuld af lovord over, hvordan gymnasierne har taget imod bestyrelsesansvaret:

“I dag ser vi på det som dagligdag, men dengang var det højdramatisk, en revolution. Overgangen til selveje er forløbet rigtig flot og professionelt. Det er min konklusion. Man har overstået vigtige beslutninger og blandt andet håndteret nye samarbejder og overtagelsen af bygningsmassen fornuftigt. De fleste steder har man også brugt selvejet til at skærpe profilen. Det var et stort eksperiment, men man må sige, det er lykkedes. Mange af de bekymringer, man kunne have haft, er blevet manet i jorden.”

Jævnbyrdigt forhold
SDU-professorens positive tolkning af undersøgelsens resultater deles af Jan Molin, der er professor på CBS med ledelse og organisering som ekspertområde. Han har gennemlæst undersøgelsens resultater for Gymnasieskolen og reagerer først og fremmest på, at tre fjerdedele af bestyrelsesmedlemmer­ne svarer, at forholdet mellem bestyrelsen og rektor er jævnbyrdigt. 16 procent af respondenterne mener, at bestyrelsen har mest magt, 11 procent svarer rektor.

“Fraværet af konflikt og uenighed er slående. Jeg sidder tilbage med et billede af nogle bestyrelser, der ikke laver forfærdelig meget, der er interessant. Det er symbolske handlinger, der i praksis har marginale konsekvenser. Ellers tror jeg, at det ville stå klart, hvem der har magt,” siger han og tilføjer:

“Jeg læser det som udtryk for, at der er grænser for, hvor meget man kan lave af ulykker i bestyrelserne, selvom de forvalter store formuer.”

Desuden hæfter Jan Molin sig ved, at halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne ikke ved, om deres bestyrelse har en politik for at undgå inhabilitet.

“Man har simpelthen ikke tænkt tanken. Hvis man ikke foretager sig så meget, der er betydningsfuldt, behøver man jo ikke at tænke på det. Men hvis man sidder med kritiske beslutninger, der har konsekvenser for mange mennesker, så er det ikke hensigtsmæssigt, hvis man har bestyrelsesmedlemmer siddende, som også har andre interesser. Det kan for eksempel være en bestyrelsesformand, der er gift med en medarbejder,” siger han og understreger, at det er en god idé med principielle retningslinjer for at undgå habilitetsproblemer.”

“Men det er ikke altid nemt at få lydhørhed for,” afslutter Jan Molin.