Illustration-Clara Jetsmark-her-gaar-det-godt

Formænd for bestyrelsesmedlemmer: Her går det godt

Resultaterne af Gymnasieskolens undersøgelse af forholdene i bestyrelserne er “meget positive”, siger formændene for de to bestyrelsesforeninger.

“Det er glædeligt. Det er yderst tilfredsstillende.”

Sådan siger Nils-Georg Lundberg, der er formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening, som reaktion på, at en overvældende majoritet af bestyrelsesmedlemmerne i Gymnasieskolens undersøgelse svarer, at de kan stå inde for den måde, bestyrelsesarbejdet foregår på.

Nils-Georg Lundberg er også tilfreds med andelen af bestyrelsesmedlemmer, der føler sig klædt på til de økonomiske diskussioner og beslutninger.

“Det er positivt, at 67 procent svarer ‘sjældent’ eller ‘aldrig’. Man kan jo ikke sige, hvad der er baggrunden for, at nogle ikke føler sig klædt på – måske har de ikke fået læst dagsordenen? Jeg ser det ikke som et voldsomt problem.”

“Generer mig voldsomt”
Til gengæld er Nils-Georg Lundberg ikke helt tilfreds med alle undersøgelsens spørgsmål.

“Jeg synes, at det er en god idé at undersøge, hvordan det går i bestyrelserne, men jeg synes, at nogle af spørgsmålene bærer præg af mistillid,” siger han og uddyber:

“Jeg synes ikke, at man kan tillade sig at spørge, om folk har oplevet noget ulovligt i bestyrelserne. Det spørgsmål generer mig voldsomt.”

Der er dog kun ét af de 249 bestyrelsesmedlemmer, der har svaret, som siger, at han/hun har oplevet noget kriminelt.

Nils-Georg Lundberg mener overordnet, at undersøgelsen dokumenterer, at det går godt i bestyrelserne på gymnasierne. Han synes ikke, det gør noget, at halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne ikke ved, om deres bestyrelse har regler for at undgå inhabilitet:

“Jeg har aldrig hørt om eksempler på, at det skulle være et problem. Men hvis der skulle opstå problemer, vil de almindelige regler om habilitet i offentlig forvaltning gælde.”

Jeg ser bestyrelsen som et kollektiv. Vi har brug for, at bestyrelsen som kollek­tiv omfatter alle væsentlige kompetencer.

Lars Goldschmidt, formand
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Til gengæld kunne han godt ønske sig, at flere end hver fjerde fik et bestyrelseskursus, når de træder ind i en gymnasiebestyrelse.

“Der er selvfølgelig mange, der har bestyrelseserfaring fra andre steder, for eksempel de politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer. Men det ville være fint, hvis flere fik kurserne. Det giver både kompetencer, netværk og erfaring,” siger Nils-Georg Lundberg.

Kurser krav på hhx og htx
I foreningen Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier er formand Lars Goldschmidt enig i, at der er brug for, at flere bestyrelsesmedlemmer kommer på kursus.

“Jeg mener, at en større andel skal igennem. Vi har på erhvervsskole­området haft kurser i en del år. Nu bliver det et krav, og det, mener vi, er en god idé. Det er godt at have en fælles referenceramme for, hvad der er bestyrelsens opgave, og hvilke kompetencer det kræver. Det kan kurset give,” siger Lars Goldschmidt.

Derudover deler han Nils-Georg Lundbergs glæde i forhold til under­søgelsens resultater.

“Den er meget positiv. Det er helt gennemgående, at det meste, der foregår, er fornuftigt. Det ser ud, som jeg forventede, og som det bør se ud. At der kun er én af de adspurgte, der har oplevet noget, som de mener er kriminelt, synes jeg, er fint.”

Med hensyn til at hvert tredje bestyrelsesmedlem ikke føler sig klædt på til at træffe økonomiske beslutninger, er han fuld af forståelse.

“Det er almindelige mennesker. Sammensætningen af en låneportefølje er de ikke klædt på til. Det er vanskeligt. Nogle af de økonomiske problemer er komplicerede. Jeg synes, det er helt i orden. Jeg ser bestyrelsen som et kollektiv. Vi har brug for, at bestyrelsen som kollek­tiv omfatter alle væsentlige kompetencer. Det er helt afgørende, at der er tilstrækkelig med økonomiske kompetencer, men alle otte medlemmer behøver ikke at have dem. Det kan godt være tre ud af otte. Det vigtige er bare, at alle forstår beslutningen, der bliver truffet,” lyder det fra Lars Goldschmidt.