Artikel
Lærerne er nøglen til det hele
GS01_24_Udsyn_Banner_1

Lærerne er nøglen til det hele

Flere tusinde danske gymnasielærere har i disse måneder mulighed for at besvare OECD’s store TALIS-undersøgelse. Lederen bag, Ruochen Li, som selv er tidligere lærer, pointerer vigtigheden af, at så mange som muligt deltager. Det er med til at ændre og forbedre lærernes arbejdsforhold, mener han.

Tekst_ Morten Jest
Foto_ Morten Jest

Om Ruochen Li

Ruochen Li er oprindeligt fra Marshall-øerne i Stillehavet, hvor han også virkede som gymnasielærer og ministeriel undervisningskonsulent i en årrække. Han er uddannet antropolog fra University of Chicago, har en MA-grad i sammenlignende analyser af uddannelse fra Stanford ­University samt special­uddannelser i læring og eva­luering. Han har været i ­OECD’s Department of ­Education and Skills siden 2016 og er i dag senior project manager med ansvar for blandt andet TALIS-undersøgelsen.

Udsigten til de snedækkede bakker på den anden side af Seinen i udkanten af Paris er tæt på formi-dabel. Uden yderligere sammenligning i øvrigt minder det dog lidt om at skulle på besøg i et fængsel, når indgangs-proceduren begynder til den mastodontiske bygning, der udgør maskinrummet i OECD (organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling).

Måske er det bare standard med den form for sikkerhed i internatio-nale organisationer – men man mindes samtidig om, at OECD af og til står for undersøgelser med budskaber, der for implicerede grupper kan være kontroversielle, eller som af ansvarlige politikere kan bruges eller ‘misfortolkes’ i den retning, der passer med den foretrukne politik.

Et eksempel i undervisningssektoren kunne være den omdiskuterede PISA-undersøgelse af skoleelevers færdigheder, som ofte deler vandene.

Her skal det imidlertid handle om TALIS-undersøgelsen, som op til 4.000 danske gymnasielærere og -ledere i løbet af februar og marts via deres arbejdsplads bliver bedt om at besvare.

Ruochen Li er leder af holdet bag undersøgelsen. Efter en tur op med elevatoren og en smalltalkende vandring ad de tilsyneladende endeløse, labyrintiske gange med storrumskontorer kommer vi endelig til sagens kerne i et af de utallige mødelokaler. Li har uden forbehold sagt ja til en snak om TALIS. Han vil gerne svare på spørgsmål, men han har også selv nogle budskaber til de danske gymnasie-lærere.

Det handler blandt andet om at rydde eventuelle forbehold og misforståelser omkring TALIS af vejen. Hovedpointen, som Ruochen Li vender tilbage til adskillige gange under samtalen, er, at TALIS er til lærernes eget bedste. En mulighed for at sende beskeder til ledere og politikere. Derfor er det i hans øjne vigtigt at tage undersøgelsen seriøst og besvare den så godt som muligt.

”Intentionen med TALIS er at hjælpe lærere. Det er ikke en test med score, som for eksempel PISA. Det handler ikke om, hvem der er bedst; det her er en helt anden kategori. Uden den her mulighed ville visse lande ikke ane, hvordan deres lærere trives, og hvilke arbejdsforhold de har,” siger han indledningsvis og tilføjer, at man med undersøgelsen selvfølgelig også kan spejle sig i andre og stille spørgsmålet, hvordan ting kan gøres bedre.

Teknologi erstatter ikke lærere
Ruochen Li ønsker således fra starten at bekende kulør: Han, som selv har en fortid som engelsklærer i gymnasiet på Marshall-øerne, hvor han kommer fra, er utvetydigt på lærernes side. Lærerne er nøglen til et velfungerende uddannelsessystem, lyder det igen og igen. Det er lærerne, der ved, hvad der virker, og hvad man bør undgå.

Men lad os først dvæle lidt ved selve undersøgelsen, som på en måde er gammel vin på nye flasker. Det er der en grund til, forklarer Li.

”Det er vigtigt for os at kunne se evolutionen i forhold til de tidligere undersøgelser. Derfor forsøger vi at holde en balance mellem at få nye informationer ud af gamle spørgsmål – for nu at sige det lidt forsimplet – og tilføje nye spørgsmål, i henhold til at verden ændrer og udvikler sig.”

Det sidste er for eksempel spørgsmål omkring bæredygtighed, som jo i Danmark er blevet en officiel del af curriculum.

”Sådan noget er vi meget nysgerrige efter at vide mere om. Altså helt nye krav til undervisningen, og hvad de betyder for lærernes efteruddannelse, forberedelse og konkrete undervisning. Der er store forskelle, ikke bare imellem forskellige lande, men også internt i landene.”

”Lærere er ­mennesker, og de skal have ordentlige arbejdsforhold. Det perspektiv forsvinder nogle gange i debattens fokus på eleverne.
Ruochen Li, senior project manager, OECD Department of Education and Skills

Et spørgsmål i forbindelse med ny udvikling trænger sig i den grad på, og Ruochen Li nikker ivrigt, inden det er stillet til ende: Kunstig intelligens og i særdeleshed chatbots som ChatGPT, der har skabt frustration og usikkerhed i undervisningsøjemed verden over. ChatGPT er imidlertid stadig så ny, at den kom for sent i forhold til designet af TALIS, som ikke besvares samtidigt i alle lande. Derfor vil man ikke denne gang have tilstrækkeligt med data til at give et ordentligt billede af, hvordan brugen er, lyder det beklagende fra Li, som derfor principielt ikke har nogen politisk mening om brugen af kunstig intelligens i uddannelsessystemet på nuværende tidspunkt. Det har han så alligevel, viser det sig.

”Det er naturligvis et kæmpe issue. Det positive lige nu er, at samtalerne om det tager fart, og det er der brug for. Jeg forstår godt den defensive tilgang, men hvis du forsøger at bekæmpe den teknologiske udvikling, vil du højst sandsynligt tabe. Det viser historien. Derfor bliver man nødt til også at fokusere på mulighederne. Jeg mener personligt, at kunstig intelligens kan være et redskab, man skal forsøge at gøre ting bedre med. Vi ser ingen tegn på – og jeg mener faktisk, det er urealistisk – at lærere bliver erstattet af teknologi. Jeg tror simpelthen ikke på, at det nogensinde sker – og indtil vi ser beviser på det modsatte, er det udgangspunktet.”

Handler om lærernes trivsel
Men når der nu ikke er data nok om kunstig intelligens, hvad er så vigtigt at fokusere på i den her undersøgelse?

”Noget, der dominerer, er tiden efter COVID-19. Hvilke effekter ser vi efter nedlukninger og den udbredte digitale undervisning og hybridundervisning? I hvor høj grad har det ændret undervisnings- og arbejdsforholdene, og er der en korrelation mellem denne hybrid og lærernes tilfredshed med arbejdet? Den slags.”

Og kan I sige noget om det allerede nu?

”Ikke andet end det, vi ved fra testspørgsmålene forud for den rigtige undersøgelse. Svarene her kan ikke anses for repræsentative, så man kan ikke udlede noget endeligt af dem. Men de viste, at 70 procent af lærerne bedrev hybridundervisning,” fortæller Ruochen Li.

Han tilføjer, at der derudover er noget, der tyder på, at lærerne mange steder bliver stressede og overbebyrdede af administrativt arbejde og en hel masse opgaver, der ikke er direkte relateret til undervisningen. Det er ikke undervisningen i sig selv, der giver følelsen af for meget arbejde, for lærere elsker generelt at undervise, lyder analysen.

Således er trivsel et vægtigt emne i TALIS-undersøgelsen. Det kræver nemlig meget at undervise elever med diagnoser og grupper med forskellige socioøkonomiske baggrunde. Noget tyder på, at mange lærere bliver overbebyrdede på den konto, og derfor skal trivsel ikke kun handle om elever, mener Ruochen Li.

”Noget akademisk research bliver på en måde ildeset, og det forstår jeg faktisk godt. Vi taler om at løfte eleverne – men det får det ofte til at lyde, som om lærere bare er en ting. Det er de ikke. Lærere er mennesker, og de skal have ordentlige arbejdsforhold. Det perspektiv forsvinder nogle gange i debattens fokus på eleverne. Lad os ikke glemme, at mange lærere er stressede og har for meget at se til. Så på den måde har TALIS også et humanistisk perspektiv.”

Hvad nytter det?
Et helt oplagt spørgsmål, når nu Ruochen Li gentager vigtigheden af at besvare undersøgelsen, er, om TALIS overhovedet gør en forskel? Li ser alvorlig ud og tænker sig om et øjeblik. Han er klar over, at der ofte har været en vis skepsis forbundet med OECD-undersøgelserne.

”OECD har selvfølgelig helt overordnet en rolle i forhold til økonomisk udvikling. Det ser vi ikke bort fra. Vi ved godt, hvem vi er. Men vores opgave er også at kommunikere bedre, at lærere skal have gode forhold. Vi plejer at sige, at TALIS er om lærere og deres arbejdsforhold, men for uddannelsessystemer – vi skal hjælpe lærerne, for det er nøglen til at sikre, at det hele bliver bedre i sidste ende, og det er jo målet.”

Ruochen Li understreger, at han sagtens kan forstå spørgsmålet om, hvorvidt undersøgelser som TALIS overhovedet nytter. Hans grundlæggende svar er, at de i afdelingen for uddannelse og færdigheder ønsker og tror, at undersøgelsen gør en forskel, siger han og uddyber:

”Vi prøver at påvirke de politiske strategier. Men det står jo deltagerlandene frit for, hvad de vil bruge resultaterne til. Vi opfordrer fra OECD’s side kraftigt til, at de enkelte lande bruger de oplysninger, undersøgelsen giver dem. Vi er i princippet uden magt – men her kommer for eksempel fagforeningerne ind i billedet. De kan være med til at gøre en forskel, og derfor opfordrer vi til at udnytte de mange muligheder, der er for dialog og samarbejde med OECD. Og jeg mener faktisk, at 4.000 gymnasielærere i Danmark vil være en vigtig stemme, og jeg oplever også både en oprigtig interesse og et godt samarbejde med det -danske undervisningsministerium.”

Kan du nævne eksempler på, at det har nyttet?

”Japan lå højest i verden ved sidste TALIS, hvad lærernes arbejdsbyrde angik. Det har man siden gjort en hel masse på regeringsniveau for at få ændret. COVID-perioden er dog en ubekendt, som måske kan forstyrre resultaterne i den her -undersøgelse,” siger Ruochen Li.

Han kommer i forlængelse af emnet i tanker om, at han skal huske at rose GL, for der er blevet lyttet til input i TALIS-teamet. På den baggrund er spørgerammen til næste TALIS blevet ændret, så den bliver mere skræddersyet i forhold til de forskellige landes uddannelser og de forskellige niveauer.

”I det hele taget oplever vi, at samtalerne med fagforeninger som GL er utrolig værdifulde for os, fordi det ministerielle niveau og regeringsniveauet ofte fylder meget. Vi føler et ansvar med TALIS-undersøgelsen. Det her handler om lærerne, hvad der virker for dem, og hvad de gennemgår. Deres sundhed, arbejdsforhold og tilfredshed. Ikke på grund af eleverne, men på grund af lærerne. Det handler ikke om økonomisk udbytte. Så vær ikke bange for TALIS-undersøgelsen. Brug den, og send de nødvendige beskeder til jeres politikere. Please.

Fakta om TALIS

TALIS (Teaching and Learning International Survey) er en international undersøgelse, der skal sikre en større viden om læreres og lederes praksis samt holdninger til og oplevelse af undervisningen og læringsmiljøet på skolerne. Resultatet af undersøgelsen giver samtidig en værdifuld viden om, hvilke muligheder og behov danske lærere har for faglig og professionel udvikling, og om hvordan deres ledere fremmer deres udvikling.

TALIS-resultaterne kan være med til at sikre, at politikere og andre beslutningstagere får et dokumenteret grundlag for at træffe beslutninger og udvikle politikker på undervisningsområdet, og giver mulighed for sammenligning mellem uddannelsesniveauer i Danmark.

TALIS undersøger blandt andet: 

  • Lærernes ønsker til og deltagelse i faglig kompetenceudvikling,
    for eksempel efteruddannelse 
  • Lærernes beskrivelse af deres undervisningsmetoder og deres
    holdninger til undervisning
  • Den pædagogiske ledelse på skolen
  • Det faglige samarbejde på skolen
  • Anerkendelse, evaluering og feedback til lærere
  • Lærere og leders jobtilfredshed

Den første TALIS-undersøgelse var i 2008 og har siden fundet sted hvert femte år. Efter 2018-undersøgelsen er det hvert sjette år – og altså derfor i år. I 2013 valgte Danmark at udvide undersøgelsen til at omfatte lærere og ledere i hele grundskolen og på ungdomsuddannelserne. 47 lande deltog i 2018-undersøgelsen. Der stilles samme spørgsmål i alle lande, men hvert land har mulighed for at tilføje specifikke spørgsmål.

Kilde: uvm.dk

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater