Det har for hende sat gang i en refleksion over, hvilket perspektiv man taler ud fra i digitaliseringsdebatten. OECD-analytikerens var et lidt andet end GL-delegationens.
”Hvis udgangspunktet er en skole, der ikke er ret digitaliseret – i modsætning til i Norden, hvor vi er ret langt – så kan jeg godt forstå, man lettere kan fokusere på, hvad man kan bruge alt det her til. Men det vidner om, at vi så skal træde mange skridt tilbage og sætte gang i en kritisk refleksion over, hvad fordelene og ulemperne er. Hvor er det, de muligheder kan løfte undervisningen? Vi skal være skarpe på, hvor vi står og skal have vores politikere til at tage stilling til de her ting – lige nu kommer de med ingen eller få eller vage udmeldinger. Hvis vi overfører det med, at toget kører, til os, går det for langsomt. Vi bliver totalt overhalet indenom hele tiden,” siger Bodil-Marie Ellerup Gade.
Lærernes stemme
Anderledes positivt blev det efterfølgende møde med lederen af TALIS-afdelingen, Ruochen Li, opfattet. Hvor PISA-undersøgelsen, der tester elever, ofte er udskældt for at blive brugt manipulerende af politikere på baggrund af de standardiserede test, er TALIS på sin vis en undersøgelse af lærernes arbejdsforhold. Som Bodil-Marie Ellerup Gade siger: En mulighed, der ikke bruges nok, og derfor er der interessante perspektiver forbundet med undersøgelsen.
Den næste TALIS-undersøgelse er i gang og munder ud i en rapport næste år. I Danmark omfatter den 4000 lærere på 200 forskellige skoler, og Gymnasieskolen vil se nærmere på den senere på året. Ifølge Ruochen Li fremgår det af de foreløbige resultater, at der er en ligefrem korrelation mellem, hvor hårdt arbejdet er og antallet af stress-tilfælde.
”Vi siger ikke, at det skyldes arbejdet, vi siger blot, at der er en korrelation,” siger han med en mine, man sagtens kunne fortolke en smule sarkasme i, hvis man ville.
For at gøre resultaterne så valide som muligt, er det vigtigt, at så mange som muligt besvarer undersøgelsen. Her kan et problem være, at lærerne visse steder får forskellige belønninger og gaver for at deltage, hvilket kan så tvivl om, hvorvidt det er de rette svar.
”Men alt er anonymt, så i det mindste vil det ikke have nogen konsekvenser,” sagde Li og kaldte i samme ombæring TALIS for ”Lærernes stemme”.
”Hvad vil du gerne fortælle dine politikere? Ved at besvare spørgsmålene kan du sende en besked til din regering og dine ledere.”
TALIS fokuserer på barriererne for professionel udvikling. Der kan være forskellige årsager, for eksempel besparelser, tid eller manglende tilbud. Nogle lande har forladt undersøgelsen, fordi de ikke kunne lide resultaterne.
Håndskrevne afleveringer
GL-delegationen mødte også en fransk gymnasielærer, og her var det tydeligt, at der er store kulturforskelle mellem det danske og det franske system. De franske lærere har fuld metodefrihed, men lever efter drabet på Samuel Paty i en latent frygt på trods af en skarp adskillelse mellem stat og religion og forbud mod religiøse symboler i skolen.
Metodefriheden gælder dog også digitale devices, og derfor oplever lærerne ikke rigtig problemet med elever, der har travlt med at spille spil eller se Netflix i timerne. Og langtfra alle elever i Frankrig har bærbare computere. Derfor kan lærerne ikke basere undervisningen på det i samme grad som i Danmark.
Det betyder samtidig, at opgaver afleveres håndskrevne, ligesom der absolut ingen internetadgang er til eksamen. Eleverne må ikke engang have deres telefon på sig – det kan koste fem års karantæne fra afsluttende eksamener at overtræde forbuddet.
Endelig var der et møde med den franske lærerforening SNES, som blandt andet kunne fortælle om modstand mod reformer og kamp mod forringelser af arbejdsvilkår, dårlig løn, rekrutteringsproblemer og så videre.
For Mai Møller Nielsen var mødet med fagforeningen en påmindelse om, hvor let vi bliver vanemennesker, der let forsømmer at se ud over det, man kender. Det var lidt som at få holdt et spejl op foran sig, fortæller hun, da franskmændene gav udtryk for bestyrtelsen over en reform, der har indført årskarakterer. Som dansk lærer var det umiddelbart svært at se problemet i det. Men alt det, de franske lærere nu skal dokumentere, er en arbejdsopgave, der fylder rigtig meget, men som de ikke bliver kompenseret for.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode