Hvad skal vi med skriftligheden?

Ny skriftlighed er blevet til studieforberedende skrivning og skal forberede eleverne til videregående studier. Dog er det tvivlsomt, hvorvidt det sker.
Trods krav om skriftlighed på tværs af fag, fagligt samarbejde om skriftlighed og så videre er en stor del af den daglige skriftlighed stadig knyttet til skrivning i et enkelt fag. Koordi­ne­rin­gen af skriftlighed strækker sig ofte kun til koordinering af afleveringsfrister, så elev­erne ikke får alt for meget elevtid i samme uge.

Skriftlig formidling består først og fremmest af noget sprog (ord, sætninger, afsnit), der formidler et indhold til læseren. Meget af sproget er helt almindeligt sprog, og så er der nogle fagtermer. Fagtermerne er vigtige. Men hvis ikke der er meningsfuldt og sammen­hængende almindeligt sprog til at binde fagtermer sammen, så giver en tekst ikke mening. For at kunne formidle deres faglige viden på skrift skal eleverne i gymnasiet kunne anvende det almindelige sprog meningsfuldt – de skal have almene skrivekompetencer.

Men elevernes almene skrivekompetencer har det ikke godt. Årets SRP-læsning viste, at mange 3.g-elevers formidlingsevner lader en del tilbage at ønske. Alt for mange opgaver har ikke klar struktur, hverken på tekst- eller afsnitsniveau, alt for mange opgaver lider under uklart sprog blandt andet på grund af dårlig sætningsopbygning, problema­tisk brug af sproglige forbindere, og alt for mange opgaver har mangelfuld eller nærmest ingen argumentation. Det er problematisk.

En mulig løsning på problemet kan være at ændre de skriftlige eksamener, så de lægger op til at træne det, der skal være på plads for at kunne klare en videregående uddannelse, herunder de almene skrivekompetencer. En anden mulighed er at se på anvendelsen af elevtid. Eleverne bør lære på skrift at formidle og argumentere for faglig og problemorienteret viden, og de bør lære at gøre det i et klart og sammenhængende sprog og inden for en klar og logisk struktur (altså også almene skrivekompetencer). Det skal fagene samarbejde om.

Så elevtiden i gymnasiet bør bruges anderledes, end vi har tradition for, og de skriftlige eksamener bør gennemgå et grundigt eftersyn og lægges om. Elevtid bør bruges til i fællesskab også at træne den studieforberedende og almene skriftlighed, som skal være på plads ved begyndelsen af en videregående uddannelse. Vi bliver nødt til at tage alvorligt, at det kræver en intensiv indsats på skolerne at omlægge undervisningen og elevtiden, klæde lærerne på til at påtage sig opgaven samt at gøre det klart for eleverne, at det er helt afgørende i vores samfund, at de kan formidle et stof i et ordentligt skriftsprog. Vi må ikke svigte her.

Hans Elgaard Mogensen
Rødkilde Gymnasium