Artikel
Gymnasieelever ønsker lange uddannelser
No image

Gymnasieelever ønsker lange uddannelser

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Hele 65 procent af gymnasieeleverne overvejer at tage en lang videregående uddannelse.
Krisen har gjort de unge meget bevidste om, at uddannelse er vigtig, siger ungdomsforsker.

Regeringen ønsker, at en ud af fire unge i 2020 har taget en lang videregående uddannelse. Hvis man spørger de danske gymnasieelever, er det mål langtfra urealistisk. 65 procent af gymnasieeleverne overvejer at tage en lang videregående uddannelse, viser en elevtrivselsundersøgelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), som 56.000 gymnasieelever har deltaget i.
I en tilsvarende undersøgelse fra sidste år havde ”kun” 56 procent af gymnasieeleverne overvejet at tage en lang videregående uddannelse.  
Camilla Hutters, som forsker i unge og videregående uddannelser på Center for Ungdomsforskning på Aarhus Universitet, mener, at tallene er udtryk for, at de unge i dag er meget bevidste om deres egen fremtid. De mener, at længere uddannelse forøger deres chancer for at komme ind på arbejdsmarkedet.
”Krisen betyder, at de unge i dag er pinligt bevidste om, at de skal tage en uddannelse for at komme ind på arbejdsmarkedet. Det er positivt, at de unge ønsker at tage en uddannelse, det er bare vigtigt, at vi også understøtter overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse.”

Barrierer for uddannelse
Hun mener, at uddannelsessystemet kan blive bedre til at underbygge, at studenterne rent faktisk får en videregående uddannelse.
”For eksempel kan man diskutere, om de meget specifikke optagelseskrav lægger for mange barrierer ud i forhold til at begynde på en videregående uddannelse, og om der er tilstrækkelig fleksibilitet i forhold til at kunne skifte mellem forskellige niveauer i uddannelsessystemet,” siger Camilla Hutters, som opfordrer til at lave en fælles evaluering af, hvordan det nuværende optagelsessystem egentlig virker, og hvor der er behov for at lave noget om.  
 

Hvilke af disse uddannelsesforløb har du overvejet at vælge?

Korte videregående uddannelser:
5 procent
Mellemlange videregående uddannelser: 23 procent
Lange videregående uddannelser:
65 procent
Andet:
7 procent
Læs flere artikler om elevundersøgelsen  på gymnasieskolen.dk.
 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater