Gymnasieelever kan afsløre politikernes fup

Helle Thorning-Schmidt står over for studievært Kim Bildsøe Lassen og afviser al snak om, at hun leder en løftebrudsregering.

Statsministeren siger, at en sammentælling viser, at 8 ud af 10 af regeringens løfter er blevet gennemført. Med disse tal får hun afvæbnet Kim Bildsøe Lassens kritiske spørgsmål i Danmarks Radios (DR) 21 Søndag omkring et år efter det seneste folketingsvalg.

Redaktionen på DR’s Detektor studser dog over statsministerens tal, og det tager ikke lang tid at finde sammentællingen, som statsministeren refererer til – nemlig en undersøgelse fra ugebrevet Mandag Morgen. Undersøgelsen viser, at Helle Thorning-Schmidt fortolker fakta overordentligt frit. Løfter, som ikke direkte er blevet droppet, bliver i fjernsynet til gennemførte løfter.

Eksemplet er taget fra den nye bog Fup, fejl og fordrejninger, som er skrevet af studieværten på tv-programmet Detektor, Thomas Buch-Andersen, og programmets tidligere redaktør, Mads Bøgh Johansen.

”Optællingen ligger frit tilgængeligt på nettet, og det tager ikke lang tid at finde den,” siger Thomas Buch-Andersen om episoden, hvor Detektor senere kunne fortælle seerne, at Helle Thorning-Schmidt havde en noget alternativ måde at definere ”gennemførte sager” på.

Gymnasieelever som faktatjekkere
De to forfattere sidder i hver sin lænestol i en af DR Byens atriumgårde og fortæller om deres nye bog og deres arbejdsmetoder. De har blandt andet haft gymnasieelever i tankerne, da de skrev bogen.

”I praksis vil gymnasieelever nemt kunne faktatjekke tal og informationer fra politikere og andre i medierne ved at søge på Google. Mange af vores historier har været lige til at gå til,” siger Mads Bøgh Johansen.

Han nævner som eksempel et debatindlæg i Børsen fra en direktør i Dansk Industri (DI) om betalingsringen om København, der var et varmt emne ved sidste folketingsvalg. Direktøren fremhævede, at Londons myndigheder skrev, at betalingsringen i London ikke har haft den ønskede effekt, da trafikken efter få år var tilbage på et niveau som før betalingsringen.

Direktøren undlod dog at nævne, at de samme myndigheder også skrev, at uden betalingsringen havde trafikken i London nu været langt mere massiv. Detektorredaktionen brugte ikke mange minutter på at Google sig frem til, at DI-direktøren ganske enkelt havde udeladt den sidste del af sætningen fra Londons myndigheder, så den blev et argument imod betalingsringen i København.

Kildekritik er almen dannelse
De to tv-folk og forfattere mener, at samfundsfag, matematik og til dels også danskundervisningen nemt kan tage Detektors metoder til sig og afklæde politikere og andre autoriteter, som smykker sig med fordrejede tal og skjuler bagsiden af medaljen.

”Det er oplagt, at uddannelsessystemet oplærer unge til at have et filter, så de ikke tror på hvad som helst. Vi vil gerne være med til at skabe en mere kildekritisk generation af danskere,” siger Thomas Buch-Andersen, som mener, at talknuseri og faktatjek er og bør være en del af den almene dannelse.

Mads Bøgh Johansen mener, der er meget at tage fat på, som vil gøre undervisningen endnu mere relevant og nærværende.

Tag for eksempel PISA-undersøgelserne, som bliver refereret flittigt i de danske medier.

”Lad samfundsfagsklassen læse, hvad der står i PISA-undersøgelsen, og se, hvordan tallene er kommet frem. Er det for eksempel rigtigt, at danske elever er faldet i matematik?” siger han.

Vi bombarderes med informationer
Behovet for at tale til elevernes indre kildekritiker og talknuser er stort, mener de to forfattere. Det skyldes ikke mindst hastigheden og mængderne af informationer, som alle borgere udsættes for konstant. 24-timers nyhedskanaler, flere tv-kanaler, internettet og sociale medier har skabt et sandt bombardement af informationer, som det kan være svært at sortere i.

I denne konstante byge af informationer kan politikere og andre autoriteter måske også nemmere slippe af sted med at skrue på tal og fakta, så de passer smukt til deres budskaber.

”Hvis der bliver lavet det samme antal fejl, som der altid er blevet, så vil alene mængden af informationer i dag også betyde en stigning af fejl,” siger Thomas Buch-Andersen.