God fysik gør os klogere

Tekst: Malene Romme-Mølby

Fysisk aktivitet øger indlæring. Det konkluderede ledende forskere på ­området for kort tid siden efter flere års formodning om, at der er en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring. ??”Fysisk aktivitet forstærker indlæring af bogligt materiale,” fortæller en af forskerne, professor Jens Bo Nielsen fra Institut for Idræt og Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Københavns Universitet. Han hører til to institutter, fordi han netop forsker i krydsfeltet mellem hjernen og bevægelse. Det vil sige viden om, hvad der skal til, for at vi kan bevæge os, og hvad bevægelse gør for hjernen. ??Forskerne mødtes til en konsensuskonference i Danmark, hvor de fremlagde deres forskningsresultater og diskuterede dem. Forskerne repræsenterer forskellige fag og discipliner inden for området. Til daglig arbejder de med udgangspunkt i vidt forskellige videnskabelige metoder og videnskabsteoretiske opfattelser. Men de fandt frem til en fælles konklusion. ?Jens Bo Nielsen fortæller, at man groft kan kategorisere forskernes empiri i tre grupper: Den humanistiske indfaldsvinkel, hvor de præsenterede analyser af, at fysisk aktivitet kan bruges i undervisningsøjemed. Hvordan den kropslige erfaring kan overføres til mere boglig læring. ??Løb gør rotter klogere ?Dernæst var der den mere statistisk epidemiologiske evidens, blandt andet i form af en større undersøgelse fra Sverige. Her havde de kigget nærmere på 1,5 millioner værnepligtiges data og fundet en meget klar sammenhæng imellem de unges intelligenskvotient og deres grad af fysisk aktivitet. Konklusionen var, at de 18-årige, der har den bedste kondition, også er dem, som ender med at få den højeste uddannelse og tjene mest. I forskningen taler man om en predictor forstået som, hvor meget man kan forudsige på baggrund af nogle parametre. ??”Konditionstallet hos de 18-årige er en god predictor for, hvor succesfulde de bliver sidenhen,” siger Jens Bo Nielsen. ??Derved havde de fundet frem til en sammenhæng. Jens Bo Nielsen påpeger dog, at det næste problem er, at man ikke kender årsagssammenhængen. Forklaringerne kan gå begge veje. ??”Det kan jo hænge sammen med, at de meget intelligente vælger at være fysisk aktive. Men det kunne også være, at når man kommer fra de socialt bedste hjem, så klarer man sig godt i skolen og fysisk, og derfor får man også succes senere hen i livet,” siger Jens Bo Nielsen. ??Man er derfor nødt til at sammenholde det med empiri fra biologien. Her har man for eksempel lavet forsøg med rotter. Den ene gruppe rotter trænede på løbebånd, imens den anden gruppe rotter bare sad i buret og kedede sig. ??”De løbetrænede rotter blev bedre til at finde vej i labyrinten end de inaktive rotter,” fortæller Jens Bo Nielsen. ??Vi sidder for stille ?Trods de interessante konklusioner understreger Jens Bo Nielsen, at der stadig er en masse uafklarede spørgsmål. Der mangler stadig forskning på mennesker om, hvor meget fysisk aktivitet og hvornår man skal lave det for at optimere indlæringen. Og om det gælder alle former for indlæring og alle former for fysisk aktivitet. ??Det generelle budskab er, at fysisk aktivitet er godt, og meget fysisk aktivitet er formentlig endnu bedre. Mennesket er slet ikke indrettet til at sidde stille i 45 minutter og modtage undervisning, fortæller forskeren. ?”Det virker mærkværdigt og uhensigtsmæssigt, at vi har et skolesystem, der faktisk går ud på at tvinge vores børn til at sidde stille og lære,” understreger Jens Bo Nielsen. ??Han anbefaler, at man deler timerne mere op og får mulighed for både at løbe og hoppe i pauserne. ??”Det drejer sig om at få skabt en livsstil, hvor fysisk aktivitet indgår som en naturlig del. Derfor er det også hul i hovedet med alle de møder, som vi tvinges til at deltage i. Og af hensyn til den hjernemæssige produktion bør man holde mange pauser med fysisk aktivitet,” siger Jens Bo Nielsen.

Fysisk aktivitet: ??? Forbedrer kognition. For eksempel i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed.?? Kan være et redskab til en positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer.?? Øger dannelsen af stoffer, der kan fremme hjernens strukturelle og funktionelle ændring gennem læring og erfaring.?? Øger hjernens modstandsevne mod kognitiv svækkelse som følge af alder og sygdom.?? Har vist sig at fremme læring, når den er integreret i undervisningen.