Foråret nærmer sig med hastige skridt. Snart skal vi plaske i lune eksotiske og hjemlige farvande. Så fold svømmehuden mellem tæerne ud, og spar op til muligvis den sejeste svømmedims på denne side af Mælkevejen: En svømmemaske med kamera/videofunktion. Optag og knips ned til 20 meters dybde. Tryk blot på udløserknappen på maskens kant. Et LED-lys fortæller dig, om kameraet er indstillet til fotos eller video, og man overfører via USB. Liquid Image Digital Underwater Camera Mask fås fra 450 til 2.000 kroner på nettet alt efter type. Se modeller her: kortlink.dk/akv4
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode