Giv ansvaret tilbage til de unge

Ministeriet for Børn og Undervisning har iværksat en fraværskampagne: Det er bedst, når alle er her. Målsætningen har længe været, at 95 procent af de unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Det er en god målsætning, om end den er svær at opnå. Institutioner med ungdomsuddannelser har dog et godt incitament til at søge det opnået gennem taxametersystemet, hvor vi mister indtægter, hver gang en ung falder fra.

Overalt ser vi derfor initiativer på skolerne til fastholdelse. Vi har altid haft studievejledere og kontakt-/klasselærere. Vi screener eleverne og iværksætter lektiehjælp og -caféer. Nyeste skud er skrive- og lektiefængsler, hvor eleverne pålægges at deltage. Vi har ansat mentorer i alle afskygninger til at hjælpe eleverne med selv det mindste personlige problem. Vi har fået læsevejledere, psykologer, gratis morgenmad, opringninger og sms til elever om morgenen, så vi sikrer os, at de står op til tiden og kommer i skole, bustransport fra stationen, så vejen til skolen bliver lettere, resultatløn til lærerne baseret på elevgennemførelse – og meget mere.

Også på TEC har vi iværksat en række af disse tiltag. Og noget af det virker, måske. Fastholdelsen er blevet en smule bedre! Hvad der har virket, ved vi til gengæld ikke. Måske skyldes det blot, at de unge nu har sværere ved at finde et job og derfor hellere vil være på SU?

Jeg vælger at tro, at vi gør en forskel. Men, har vi tænkt på bivirkningerne i vores iver for at skyde med spredehagl, i håbet om at noget trods alt har en effekt?

Bivirkningen er, at vi fritager de unge for at tage et ansvar for sig selv og deres uddannelse og liv. Det er ellers formålet med de gymnasiale uddannelser og er pænt formuleret i lovene herom:

Stk. 4. Uddannelserne skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelserne skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner samt deres kritiske sans.

Stk. 5. Uddannelserne og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele dagliglivet må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv.

Vi siger til lille Peter og Josefine: I behøver ikke at forholde jer ansvarligt, det ansvar tager vi på os. Jeres udvikling tager vi os også af. Vi giver jer en masse rettigheder, men medbestemmelse, medansvar og pligter tager vi os af. I behøver ikke aktiv medvirken eller forståelse for individuelt og i fællesskab at bidrage, det sørger vi for. Vi vækker jer om morgenen, sørger for transport, giver jer morgenmad, sørger for, at I laver lektier og løser alle jeres problemer med vejledere, mentorer, psykologer og kontaktlærere. Kom blot til os, og vi pakker jer ind i vat!

Vi gør det til et konkurrenceparameter i vores iver for at få flere elever og dermed en større taxameterindtægt, som vi vil fastholde gennem et mindre frafald. Uden at vide, om det virker. Hjælper vi i virkeligheden de unge, når det kommer til stykket?

Selvfølgelig skal vi hjælpe, der hvor der er hjælp behov. Men i vores altomfavnende iver for at få alle igennem institutionaliserer vi de unge. Gabet mellem tilværelsen på gymnasiet og virkeligheden udenfor vokser sig uoverstigelig stor. Mange unge vil få en brat opvågning, når de forlader gymnasiet og skal læse videre på universiteter og andre læreanstalter, hvor de ikke bliver vækket om morgenen og kørt til morgenmad. For slet ikke at tale om, når de skal ud på et arbejdsmarked.

Vi skal som sagt hjælpe dem, der har behov. Det kan ikke gentages for tit. Men vi skal ikke fratage de unge ansvaret for deres eget liv. Og vi skal heller ikke fratage ansvaret fra forældrene over deres børn. Det er desværre det, vi er på vej til, ved skyde med spredehagl.

Den bedste måde at fastholde eleverne på er ved at skabe et skolemiljø, der er tiltrækkende for de unge. Som giver lyst til at komme i skole og til at deltage i undervisningen. Lyst til at deltage i aktiviteter efter skoletid. Og som kan opfange og hjælpe de få, som har særlig behov for hjælp – så de målrettet kan få stillet de nødvendige ressourcer til rådighed. Det skal vi hellere bruge en del af vore taxameterindtægter på.

Allan T. Nielsen
Uddannelseschef for htx på TEC Ballerup