Fusion med vision

Man skal ikke fusionere bare for at fusionere. Sådan lyder ordene fra Sverri Hammer, der er lektor på Danmarks Tekniske Universitet og ekstern lektor på Copenhagen Business School, hvor han underviser offentlige ledere i ledelse. Før ungdomsuddannelser fusionerer, er det vigtigt, at ledelsen og medarbejderne tænker: Hvordan kan vi skabe mening i det her?

Sverri Hammer oplever, at fusioner i det gymnasiale landskab typisk kommer til udtryk af mere eller mindre tvangsmæssige grunde. Hvis en skole er lille, så tænker bestyrelsen måske, at det er en god idé med en fusion for at sikre skolen en vis volumen. Og en fusion kan ifølge Sverri Hammer fungere rigtig godt, men den skal tænkes godt igennem først.

”Det, der er vigtigt i den her sammenhæng, er perspektivet. Hvad er det, man vil med de sammenlagte ungdomsuddannelser? Er det for at få billigere printerpatroner, eller er det, fordi der er en vision om at få en bedre skole?” spørger han.

Hvis man kun tænker rent økonomisk ved en fusion og regner med, at alt det andet kommer af sig selv, kommer det ifølge Sverri Hammer ikke til at lykkes. For det er vigtigt at forankre en fusion i organisationen.

”Hvis en fusion er mere på papiret end i den virkelige verden, så bliver det mere en anledning til irritation for lærerne, og organisationen vil blive ved med at være opdelt,” siger Sverri Hammer.

Inddrag medarbejderne
Når det er blevet besluttet, at to eller flere ungdomsuddannelser skal fusioneres, er det helt centrale, at medarbejderne er med i hele processen.

”Hvis man ikke får medarbejderne ind i det, så bliver det op ad bakke,” siger Sverri Hammer.

En fusion må aldrig gå hen over hovedet på lærerne, hvor de ikke bliver involveret, for så bliver forandringen ikke forankret på skolen. Sverri Hammer har oplevet medarbejdere, der 15 år efter en fusion stadig føler, at de hører til på deres tidligere arbejdsplads.

For at få lærerne inddraget foreslår Sverri Hammer, at de skal møde hinanden på tværs af uddannelserne. Samtidig skal de have et fælles projekt at arbejde med. Det kan være at gentænke pædagogiske redskaber eller skabe udvikling i faggrupperne.

”Det er først i det øjeblik, hvor lærerne begynder at arbejde sammen om nogle konkrete projekter, at fusionen for alvor begynder at give mening. Lærerne skal have noget at snakke om og noget at være fælles om – ellers bliver der intet fællesskab mellem lærerne,” siger han.

Fokus på sammenhænge
Men det tyder på, at lærerne synes, det er svært at skulle arbejde sammen med andre fra forskellige uddannelseskulturer. Gymnasieskolernes Lærerforening har lavet en undersøgelse om fusioner. Her svarer en stor del af lærerne, at de forskellige kulturer er en udfordring.

Og Sverri Hammer giver lærerne ret i, at det kan være vanskeligt at forene forskellige kulturer, fordi skolerne kommer med hver deres profil, historie og ledelsesstrategi.

”Selvfølgelig er der forskelle, men der er betydeligt mere, der binder lærerne sammen end adskiller dem på gymnasierne. De kommer fra en akademisk verden, fra en undervisningstradition og har elever i samme aldersgruppe. De skal fokusere på det, der binder dem sammen, frem for forskellene,” siger han.

Ligeværdige fusioner
En anden vigtig ting, når to uddannelser skal rykke sammen, er, at det skal foregå ligeværdigt. Sverri Hammer mener, at man under fusionen skal have med i bevidstheden, at man er ved at starte noget nyt sammen.

”Skolerne skal tage de gode ting fra uddannelsen med og på en god måde begrave noget af det gamle. Begge skoler tager noget med sig og bygger noget nyt og godt op sammen,” siger han.