Fra skærm til tusch: Grafisk facilitering som pædagogisk redskab i gymnasiet

Undervisningen i gymnasiet er præget af stor variation i elevgrupper, mange faglige skift i løbet af dagen og mange digitale forstyrrelser. Vi oplever, at undervisningen ofte bliver fragmenteret, og at eleverne har svært ved at huske, hvad de har lært, især når meget formidling og arbejde foregår bag en skærm.

Pædagogisk konsulent og lektor i psykologi Mia Winther udtaler, at læring ifølge den kognitive psykologi forudsætter opmærksomhed, koncentration og sanselighed. Det er en krævende proces, hvor hukommelsessystemet er på hårdt arbejde. Det kræver fordybelse at aktivere og forbinde neuronerne, altså hjernens byggesten. Når eleverne arbejder på computeren, skifter de ofte mellem skærmbilleder og platforme, og dette kan forstyrre deres koncentration, så hukommelsessystemet arbejder langsomt og mindre effektivt. Således kan analoge læringsmidler fremme fordybelse, koncentration og øge muligheden for læring.

Ifølge Mia Winther sænker analogt arbejde tempoet og giver derved hukommelsessystemet bedre muligheder for blivende læring. Denne mulighed opstår, når vi som undervisere tager en tusch og tegner et forløb eller en opgave. Når eleverne får lov til at visualisere et digt, en historisk periode eller en økonomisk model, er vores erfaring, at vi trækker fokus væk fra den digitale verden og over i den analoge, og dermed husker eleverne bedre, de deltager mere aktivt og får bedre overblik. Dette er grafisk facilitering.

Sådan begyndte det
På Aalborg Handelsgymnasium blev vi introduceret til grafisk facilitering på en valgfri workshop med Mia Pallisgaard Hansen fra Procesværkstedet på en lærings festival i efteråret 2024. Her blev vi som undervisere kastet ud i at tegne og tænke visuelt. Vi gik fra workshoppen med masser af inspiration og ideer, som vi kunne bruge i vores daglige undervisning.

Succesen førte til et todages kursus i foråret, som blev mødt med stor tilslutning, og endnu flere kurser er på vej. Endnu et kursus for nybegyndere og et fortsætterkursus.

Grafisk facilitering bygger på visuel tænkning og visualiseringsteknikker. Metoden handler om at bruge enkle tegninger, ikoner, tekst og strukturer til at skabe overblik. Dette gør det muligt at formidle komplekse sammenhænge og understøtte samarbejde og refleksion, for eksempel når man laver repetition i faget historie op til eksamen, og eleverne skal kunne skabe klart overblik og sammenhænge mellem historiske perioder.

Mia Pallisgaard Hansen pointerer, at når vi taler sammen, går vi ofte ud fra, at vi ser det samme for os. At vi mener det samme, når vi siger de samme ord. I praksis er det sjældent helt sådan. Forskellene kan være små og svære at få øje på, lige indtil vi tegner det. Når vi tegner det, vi taler om, sker der noget interessant. Nuancer, antagelser og forskelle i forståelse træder frem. Mia Pallisgaard Hansen har mange gange stået med en gruppe medarbejdere, der skulle blive enige om en proces. Så længe processen kun blev talt frem, nikkede alle. Men i det øjeblik processen blev visualiseret, opdagede flere, at de faktisk ikke så det samme for sig. Ikke fordi nogen tog fejl, men fordi de hver især havde udfyldt hullerne på deres egen måde.

Det er her, grafisk facilitering kommer ind. Grafisk facilitering er en metode udviklet af David Sibbet, som er inspireret af designeres og arkitekters måde at tænke og arbejde på. Grundtanken er enkel: Når vi kombinerer ord og billeder, bliver tænkningen mere præcis, og samtalen mere ærlig. Inden for grafisk facilitering arbejder man typisk med fire hovedformer: visuelle præsentationer, visuelle skabeloner (hvor strukturen er tænkt på forhånd, og deltagerne selv fylder indhold i efterfølgende), visuel notetagning og facilitering af processer i realtid. Fælles for dem er, at det visuelle bruges som et fælles sprog og ikke som pynt.

De seneste 11 år har Mia Pallisgaard Hansen arbejdet med at genlære voksne mennesker at tegne. Ikke for at lave kunst, men for at kunne tænke, tale og samarbejde mere klart. Mange har lært tidligt, at tegning hører hjemme i billedkunst og ikke i kommunikation. Dermed mister vi et sprog, som ellers er både effektivt og inkluderende. Grafisk facilitering handler i virkeligheden om at tage det visuelle sprog tilbage. Metoden er altså ikke ny og har i mange år været anvendt i grundskolen, i erhvervslivet og på videregående uddannelser. Derfor er det også interessant at undersøge metodens potentialer i en gymnasiekontekst.

Stort pædagogisk potentiale
Siden vores første workshop i grafisk facilitering med Mia Pallisgaard Hansen har vi forsøgt at skabe en ændring i vores undervisningspraksis. I dag ligger der store papirark i forberedelseslokalerne på Aalborg Handelsgymnasium, og undervisere fra henholdsvis humanistiske, samfundsfaglige og økonomiske fag har taget tuscherne til sig. På opslagstavlerne i flere af klasselokalerne hænger oversigter over SO-forløb, historiske perioder og grammatik. Eleverne kan også finde de grafisk faciliterede materialer scannet ind og placeret på Teams OneNote, så de kan finde dem frem og bruge dem til eksamensforberedelse.

Grafisk facilitering rummer et stort pædagogisk potentiale, hvilket vi har oplevet i praksis. Når elever oplever viden blive visualiseret enten på papir, tavler eller digitale platforme, øges deres motivation og engagement. De bliver mere aktivt deltagende i undervisningen. Metoden understøtter samtidig differentieret læring, idet den især gavner de elever, der bedst lærer gennem visuelle tilgange, så man ikke kun har fokus på det skriftlige. Ved at tegne, strukturere og visualisere får disse elever lettere ved at forstå indholdet. For det efterhånden stigende antal elever med ordblindhed eller andre diagnoser kan det også være en fordel af få formidlet indholdet visuelt og uden meget tekst. For både lærere og elever skaber grafisk facilitering en tydelig struktur og et konkret overblik over undervisningsforløb, begreber og sammenhænge. Det bliver nemmere at planlægge, navigere og evaluere undervisningen, og eleverne får en bedre fornemmelse af, hvor de er i et forløb, og hvor de er på vej hen.

Styrker hukommelsen
Derudover styrker metoden hukommelsen. Hjernen husker billeder langt bedre end tekst alene, og visuelle elementer gør det lettere at forstå og fastholde komplekse emner. Det var faktisk også denne erkendelse, som var med til at sætte skub i, at grafisk facilitering som metode skulle afprøves på Aalborg Handelsgymnasium. Mette Pallisgaard Hansen ønskede at forklare sine elever mere overskueligt, hvordan det var at gå til en samfundsfag C-eksamen, da det for manges vedkommende er første gang, de skal til en mundtlig eksamen på gymnasiet. Derfor skrev hun hele processen op skridt for skridt. Forklaringen endte med at blive fire sider lang. For at undersøge, hvad visualisering kunne, spurgte hun sin søster, grafisk facilitator Mia Pallisgaard Hansen, om hun ville tegne hele eksamenssituationen, så eleverne bedre og hurtigere ville kunne forstå, hvad de gik ind til, hvordan de skulle forberede sig, og hvordan hele eksamenen foregik. Dette endte med en tegning, som visuelt og overskueligt beskrev eksamenen i fire trin.

Det er hurtigere og nemmere at få overblik over en tegning, end det er at læse fire siders forklaring om eksamen.

I fag som afsætning, innovation og virksomhedsøkonomi kan den grafiske facilitering hjælpe eleverne med at udvikle og præsentere ideer mere kreativt. Metoden kan i dansk og historie for eksempel bruges til at visualisere opgaveforløb og tidslinjer. Desuden kan visuelle skabeloner anvendes til at strukturere elevernes notater og til repetition af begreber.

I sprogfagene kan grafisk  facilitering blandt andet anvendes i forbindelse med  glose træning eller tekstlæsning, hvor eleverne skal tegne ord eller handlingen i en tekst. Grammatik under visningen kan også gøres mere levende og forståelig. Et eksempel fra vores praksis er, hvordan de dobbeltstyrende præpositioner kan læres ved, at eleverne sætter post-it-sedler med præpositioner på en tegning af en bus med personer, der er oven på bussen, under bussen, inde i bussen og så videre.

Grafisk facilitering fremmer også tværfaglighed og kreativitet, fordi den gør det muligt at visualisere sammenhænge på tværs af fag og perspektiver. Det åbner op for nye måder at arbejde med problemløsning og ideudvikling på. Generelt kan skolen også skabe overblik over grundforløbet eller for eksempel studiekørekort, hvor mange forskellige fag er involveret, så eleverne ved, hvor de er henne i et forløb, og hvad der skal ske i næste lektion. Dette giver også den enkelte underviser overblik, så man er bevidst om, hvad man bidrager med i forløbet.

Som vores eksempler fra hverdagen på Aalborg Handelsgymnasium viser, så kan grafisk facilitering inddrages på mange forskellige måder i den daglige undervisning, hvorved vi giver eleverne en pause fra den digitale undervisning, får dem væk fra skærmen og over til mere analog undervisning.

Kræver mod at gribe tuschen
Grafisk facilitering er i høj grad et mindset. Når man har fået den indledende forståelse for metoden, og man har lært at tegne mennesker, steder, processer, tale og enkle ikoner og har forstået, at grafisk facilitering er en kombination af ord og billeder (det skulle nødigt blive til en rebus), så handler det i virkeligheden bare om at komme i gang. Effekten viser sig hurtigt, og når man først har set, hvad visualisering gør for forståelse og fælles retning, vender man sjældent tilbage til udelukkende at forklare med ord.

Derudover er grafisk facilitering kendetegnet ved en gavmild delingskultur. Mange deler åbent deres skabeloner og visuelle materialer, og mantraet er ofte: Stjæl, og del med stolthed. Det er ikke kunst, men et håndværk. Og der er ingen grund til at opfinde noget fra bunden, hvis en kollega et andet sted allerede har udviklet et visuelt greb, en skabelon eller oversigt, som kan downloades, tilpasses og bruges med det samme.

Grafisk facilitering kræver mod. Ikke kun mod til at tegne foran andre, men også mod til at vise sine tegninger frem. For i det øjeblik en tegning deles, bliver tænkningen synlig, hvilket kan føles mere sårbart end at gemme sig bag ord. Flere professionelle grafiske facilitatorer fortæller, at de med vilje tegner hurtigt og ‘grimt’, når de underviser på grundkurser i grafisk facilitering. Formålet er at skabe et trygt læringsrum, hvor de som undervisere er rollemodeller og ikke fremstår alt for serøse omkring deres egen streg og dermed giver deltagerne større lyst og mod til selv at kaste sig ud i at tegne.

På denne baggrund vil vi gerne opfordre til, at flere undervisere tør afprøve metoden i praksis og også invitere eleverne til at tegne selv. Det kan gøres i små skridt. Vi håber, at pædagogisk udvikling og ledelsesmæssig opbakning kan understøtte en bevægelse hen imod mere visuel og aktiv undervisning. Det kræver ikke store investeringer, det kræver blot mod til at gribe tuschen og formidle på en anden måde.

Gå den modsatte vej
Vi kunne gå fra analog undervisning til digital undervisning, så derfor kan vi også gå den modsatte vej og blive mere analoge ved hjælp af grafisk facilitering. Så spørgsmålet er bare: Tør vi gentænke tavleundervisningen og give os selv og eleverne en tusch i hånden? Tør vi i nogle undervisningssituationer selv slippe powerpoint og skærm og tegne os frem til faglig forståelse? Hvis ja, jamen så er det bare om at komme i gang med grafisk facilitering.

Afslutningsvis vil vi gerne sige tak for skriftlig sparring til ph.d. og lektor i grafisk facilitering og designprocesser Heidi Hautopp.