Forsvarslinjer på gymnasiet bidrager til almendannelsen

Hvad vil det sige at være alment dannet i en tid, hvor forsvar, sikkerhed og værnepligt fylder stadig mere i den offentlige debat?

Det spørgsmål er blevet aktuelt på flere gymnasier, der i denne tid opretter forsvarstonede studieretninger.

Flere gymnasier har allerede eksisterende forsvarstonede studieretninger, og i den forbindelse har de oprettet forskellige typer af samarbejder med Forsvaret.

”Et samfund, der bruger så mange ressourcer på forsvaret, har også brug for borgere, der har viden nok til at kunne tage stilling til det. Det er sundt for demokratiet, at unge forstår, hvad forsvaret er, og hvad det bruges til,” siger oberstløjtnant Henrik Jedig Jørgensen, der er chef for Forsvarsakademiets Uddannelsesafdeling.

Forsvar som almendannelse
Et af de gymnasier, der skal starte deres første forsvarsstudieretning til august, er Kold Tekniske Gymnasium.

Mette Bernsdorf

Rektor
Kold Tekniske Gymnasium

”I en tid, hvor forsvar og sikkerhed fylder mere i samfundet, har vi som gymnasium et ansvar for at give unge indsigt, dømmekraft og mulighed for at forholde sig reflekteret til krig, værnepligt og internationale konflikter. Det er en vigtig del af almendannelsen,” siger Mette Bernsdorf, der er rektor på det fynske gymnasium.

Hun lægger vægt på, at det ikke handler om at gøre unge mennesker krigsparate, men om at give dem indsigt og mulighed for at træffe valg på et oplyst grundlag, samt at give eleverne en mulighed for at arbejde praksisfagligt på en anderledes måde.

”Forsvarslinjen passer virkelig godt til htx, fordi vi i forvejen arbejder praksis- og virkelighedsnært, hvor meget af vores undervisning foregår i laboratorier og værksteder,” siger hun.

På forsvarslinjen kommer eleverne blandt andet til at arbejde med droneteknologi, teknologiforståelse og casebaserede problemstillinger, hvor eleverne, ifølge Mette Bernsdorf, virkelig kan koble teori og praksis.

”Rekruttering er en bonus – ikke et krav”
Henrik Jedig Jørgensen fortæller, at det også for Forsvaret primært handler om at give unge viden og dømmekraft til at kunne tage stilling til forsvars- og sikkerhedspolitik som borgere i et demokrati.

Henrik Jedig Jørgensen

Oberstløjtnant og chef
Forsvarsakademiets Uddannelsesafdeling

Men han lægger heller ikke skjul på, at rekruttering selvfølgelig også er en faktor, der spiller ind hos Forsvaret.

”Hvis eleverne efterfølgende vælger Forsvaret til, er det kun en bonus for os, men det er ikke et krav for, at samarbejdet giver mening,” siger han.

Det er gymnasierne selv, der har det fulde ansvar for undervisningen og for de brede teoretiske forløb, fortæller Michella Østergaard, der er fuldmægtig ved Forsvarsakademiets Uddannelsesafdeling. Hun har meget af den daglige kontakt med skolerne.

”Samarbejdet er primært drevet af gymnasiernes egne idéer, og vi understøtter der, hvor det giver mening. Det kan være med alt fra oplæg og forskerbesøg til kasernebesøg eller tekniske forløb. Det afhænger helt af, hvad gymnasierne efterspørger,” siger hun.

Forsvarstonet epx?
Forsvarsakademiet følger arbejdet med epx tæt og sidder blandt andet med i en følgegruppe omkring den kommende uddannelse. Her afventer de, ligesom mange skoler, hvad den politiske beslutning bliver.

Michella Østergaard

Fuldmægtig
Forsvarsakademiets Uddannelsesafdeling

Forsvaret har endnu ikke hjemmel til at indgå samarbejder om epx, og derfor ligger fokus foreløbigt på de eksisterende gymnasiale uddannelser.

”Vi vil selvfølgelig se på, hvordan vi bedst kan understøtte epx, men det er for tidligt at sige hvordan. Indtil da arbejder vi videre med de gymnasiale samarbejder, vi allerede har,” siger Michella Østergaard.

Samtidig peger Henrik Jedig Jørgensen på, at geografien spiller en afgørende rolle for samarbejderne.

”Der vil være steder i landet, hvor det er nemmere at understøtte et samarbejde end andre. Det afhænger i høj grad af, hvor forsvarsenhederne ligger geografisk,” siger han.