1.g-elever i røg og tåregas

På Nørresundby Gymnasium er forsvar meget mere end teori. Eleverne bor på kasernen, går i uniform og udfordres i tåregaskammer og på skydebanen.

1.g-eleverne står på række foran en betonbygning på Aalborg Kaserne. Det er koldt, og sneen har lagt sig som et hvidt tæppe over alle kasernens græsarealer. Jeans og hoodies er erstattet af camouflagefarvede uniformer og bøllehatte.

Tre elever står og skutter sig i vinterkulden. Hurtigt kommer en af soldaterne over og sætter dem i gang med øvelser, der får deres puls op og giver dem røde kinder.

Om lidt skal eleverne ind i bygningen bag dem iført gasmasker, da luften derinde er fyldt med tåregas. Om et par timer skal de marchere ud til skydebanen, der ligger et par kilometer fra kasernen. Her skal de instrueres i, hvordan man betjener et skarpladt våben.

Alle byggestenene til en atypisk skoledag er på plads, og eleverne er vilde med det.

”Jeg synes, det er pissefedt. Det er ikke bare almindelig skole, vi får lov til at prøve noget helt andet,” siger Thilde Mølgaard, der er elev i klassen.

Hun har, ligesom resten af de camouflageklædte elever i vinterkulden, valgt Nørresundby Gymnasiums forsvarslinje.

”Jeg har været spejder hele mit liv, og jeg har altid søgt det lidt mere ’vilde’. Det får man i hvert fald her,” siger hun.

Nørresundby Gymnasium var det første almene gymnasium i landet til at oprette en forsvarstonet studieretning. Det meste af undervisningen på forsvarslinjen foregår ligesom på andre studieretninger, hvor eleverne har alle de klassiske gymnasiefag.

Indimellem tones undervisningen så i en forsvarsretning ved for eksempel at flytte den ud på kasernen, som det er tilfældet i denne uge. Her skal eleverne nemlig bo på hele ugen. De sover i barakkerne, spiser i cafeteriet og følger et program, der minder meget om det, man bliver udsat for i de første uger af værnepligten.

”Det bliver mere virkeligt”
Forsvarstoningen af gymnasiefag kan ske i mange forskellige fag for eksempel i kemi.

Morten Rasmussen

Lærer
Nørresundby Gymnasium

En gruppe elever får besked på at løbe ned ad vejen og tilbage igen iført gasmasker. De skal have pulsen op, før en soldater åbner en tyk metaldør, der har påklistret en gul faretrekant med teksten ’Radioaktivitet’.

Det er godt nok ikke radioaktivitet, eleverne skal udsættes for derinde, men tåregas. Stadig iført gasmasker, skal de løse en opgave, der mest af alt minder om noget, du ville finde i et ‘escaperoom’. Da opgaven er løst, bliver de igen lukket ud af rummet, og først da må de forpustede elever tage maskerne af.

”Her får de en helt konkret oplevelse af, hvad det vil sige at blive udsat for tåregas på egen krop, samt hvordan man håndterer det og værner sig imod det. Den del af faget kan vi ikke genskabe i et laboratorium,” fortæller Morten Rasmussen.

Han er klassens kemilærer og fortæller, at eleverne blandt andet arbejder med risikovurdering og håndtering af kemikalier, og på kasernen får faget en helt ny praktisk dimension.

Lasse Taagaard Jensen

Lærer
Nørresundby Gymnasium

Hans kollega Lasse Taagaard Jensen supplerer:

”Det her samarbejde med Forsvaret giver dem en praksiserfaring og en langt mere konkret anvendelse af det, de ellers kun arbejder med i teorien. Når de står i tåregaskammeret eller får professionel instruktion i orienteringsløb og crossfit, så er det en helt anden oplevelse, end når vi står i idrætshallen på skolen,” siger Lasse Taagaard Jensen, der underviser i historie, idræt, erhvervsøkonomi og samfundsfag.

Når eleverne vender tilbage til skolen igen i slutningen af ugen, bliver flere af de oplevelser og erfaringer, de har fået på kasernen, indarbejdet i undervisningen.

”Meget af det, de oplever, indgår i det stof, de alligevel skal igennem på anden vis. Men nu kan vi tage udgangspunkt i det, de har oplevet her, og de oplevelser kan også godt blive til noget, som vi taler om til eksamen,” siger Morten Rasmussen.

Forsvarstoningen har dog grænser, og man kan ikke presse Forsvaret ned over det hele, fortæller Lasse Taagaard Jensen.

”Det skal stadig være fagligt funderet, og eleverne skal igennem det samme pensum som en tilsvarende ikke-forsvarstonet linje,” siger han.

Ikke bare crossfit i en hal
For eleverne er forskellen på ”ude- og hjemmeundervisning” også tydelig at mærke.

”Det er fedt at opleve det under de rigtige forhold her på kasernen i uniform, hvor vi bliver behandlet som alle andre. Det er jo ikke bare crossfit i en idrætshal, det er noget helt andet, når man er herude,” siger Mathilde Gørler, der er elev i klassen.

Hun overvejer selv at aftjene  værnepligt, når hun er færdig med gymnasiet, og så synes hun, at forløbet på kasernen giver nogle sjove og anderledes skoledage.

”Det er jo ikke alle gymnasieelever, der bare lige bor på en kaserne i en uge,” siger hun.

Hendes klassekammerat Julie Winther har ikke nogen ambitioner om en militærkarriere efter gymnasiet. For hende handler det primært om de anderledes oplevelser, de får ud af det.

”Jeg valgte Forsvarslinjen, fordi jeg er glad for outdoor og idræt, og man kan jo lige så godt få nogle gode oplevelser med, mens man går i gymnasiet. Det får vi her,” siger hun.

Og de anderledes outdooroplevelser fortsætter. Efter frokost marcherer eleverne afsted med store rygsække på. De har kurs mod skydebanen, der ligger et par kilometer fra kasernen.

Marchen mod skydebanen går gennem et sneklædt militærterræn, der blandt andet prydes af rækker af de store metalkryds kendt som ’tjekkiske pindsvin’ og en gammel efterladt kampvogn. Både fortrop og bagtrop består af en soldat, der sørger for, at eleverne holder trit med hinanden og marcherer sammen.

Da eleverne kommer frem til skydebanen, bliver de instrueret i, hvordan man betjener et skydevåben af en sergent. De samler sig i en halvcirkel omkring ham, hvor han fortæller om våbnet og viser, hvordan man lader det, sikrer og afsikrer det. Våbnet er lige nu kun ladt med løst krudt eller ”blanke”, som sergenten kalder dem, da han affyrer en salve mod en række træer, der står til højre for eleverne.

Nu er det elevernes tur. De skal på skift prøve at affyre ti blanke hver, så de kan få fornemmelsen af, hvordan våbnet fungerer og føles, når man trykker på aftrækkeren.

Efter alle har været igennem, er det blevet tid til, at de skal ind på skydebanen og skyde med skarpt. Eleverne samler deres rygsække op og stiller igen op på tre geledder. Til kommandoen ”venstre om, march” marcherer de afsted igen.

Efter at alle eleverne er kommet igennem det lille skur, der udgør indgangen til den skydebane, de skal være på, lægger de igen deres rygsække fra sig og stiller op i en halvcirkel, hvorefter en sergenten læser op fra et lille hæfte om sikkerhedsreglerne på banen:

”Man peger altid våbnet væk fra sig selv og andre. Man har ikke fingeren på aftrækkeren, før man er klar til at skyde. Man sikrer altid våbnet, før man giver det videre til den næste.”

Blot for at nævne et par stykker.

Da sergenten igen tager ordet, understreger han, at eleverne skal være varsomme og opmærksomme, når de lige om lidt skal have skarpladte våben i hænderne. En opfordring, der går rent ind efter ordene:

”Det her er et våben, det kan slå ihjel.”

Ordene hænger i luften, men ellers er der helt stille. Elevernes blikke er præget af alvor.

Afmystificering, ikke militarisering
En af de personer, der er inde over samarbejdet fra Forsvarets side, er major Christian Steen Nordhagen. Han er fungerende chef for Tjenestegrensafdelingen. Han er også selv tidligere elev fra Nørresundby Gymnasium, dog fra før man oprettede Forsvarslinjen for knap to år siden.

Noget af det vigtigste for ham er at binde Forsvaret bedre sammen med resten af samfundet, blandt andet ved at afmystificere, hvad de laver, så det ikke fremstår som en lukket verden.

”Vi er ikke i gang med at militarisere en ungdom ved at give dem militærtræning og et våben i hånden. Vores mål er at introducere dem til, hvad man kan i Forsvaret, og hvorfor vi løser de opgaver, vi gør,” siger han.

Selvom rekruttering ikke er formålet med samarbejdet, så erkender han, at de selvfølgelig stadig gerne vil bidrage til, at flere unge vælger en karriere i Forsvaret.

”Når værnepligten er det første møde med Forsvaret, kan det være en stor omvæltning for mange, men her får de i stedet en gradvis introduktion til det. Det vigtigste er dog stadig, at vi binder Forsvaret og det civile samfund bedre sammen,” siger han.

Almendannelse i uniform
Gymnasiets rektor Søren Hindsholm ser mange almendannende elementer i forsvarslinjen.

”Hvis almendannelse handler om at have et bredt kendskab til forskellige faglige felter og det samfund, de virker i, så er det vel også relevant at vide noget om Forsvaret og den rolle, det spiller i dag,” siger han.

Han peger på, at eleverne både lærer om struktur og sikkerhedspolitik, men også om fællesskab.

”En af de ting, man lærer i Forsvaret, er, at ingen er færdige, før alle er færdige. Den solidaritet og det at løfte i flok er noget, eleverne kan lære af,” siger han.

Og netop det med at fungere som en enhed og et fællesskab er også noget, der kommer til udtryk på dagen.

Eleverne er inddelt i grupper, der konkurrerer om at være hurtigst til at løse forskellige typer af opgaver. Vindergruppen må uddele en straf i form af fysiske øvelser, som de vælger, til de andre grupper, men de tager også straffen selv.

”Vi ligger i et område, hvor Forsvaret fylder rigtig meget. Det er den største statslige arbejdsplads i Nordjylland, og de fleste af vores elever kender nogle, der arbejder for Forsvaret,” siger rektor Søren Hindsholm.

Derfor mener han også, at det giver ekstra god mening for lige præcis Nørresundby Gymnasium at samarbejde med Forsvaret. Han lægger samtidig vægt på, at forsvarslinjen ikke handler om at rekruttere elever til Forsvaret, men at forsvarstoningen nærmere er krydderi end hovedret.

”Det er en gymnasieuddannelse med et forsvarsislæt – ikke en soldateruddannelse med lidt gymnasiefag ved siden af,” siger han.