Flere gymnasier tilbyder forsvarsstudieretninger

I takt med øgede internationale spændinger opretter flere gymnasier forsvars- og beredskabsrettede studieretninger, hvor elever arbejder med geopolitik, sikkerhed og praksisnære forløb i samarbejde med Forsvaret.

Krig i Ukraine, spændinger i Arktis og en mere usikker verdensorden fylder stadig mere – også på gymnasierne. Derfor opretter stadig flere gymnasier tonede studieretninger med fokus på forsvar og beredskab. Her møder eleverne både geopolitiske problemstillinger og praksisnære forløb, ofte i samarbejde med Forsvaret.

Stor elevinteresse for forsvarstonet stx
På Varde Gymnasium & HF har eleverne i indeværende skoleår for første gang kunnet vælge en forsvarstonet studieretning, og interessen har været markant, fortæller uddannelsesleder Nikolaj Clausen.

”Vi havde for eksempel 86 ud af 110 elever, der gerne ville bruge en hel dag på Oksbøl Kaserne. Det viser bare, at der er en stor interesse blandt dem,” siger han.

Arbejdet med at designe linjen begyndte allerede året før, og nu går forsvarstoningen igen i flere fag på den nyoprettede linje.

Nikolaj Clausen

Uddannelsesleder
Varde Gymnasium

I samfundsfag arbejdes der med geopolitiske konflikter, i engelsk med krigslitteratur, film og simulationer, og i idræt med teambuilding og fysiske udfordringer inspireret af forsvarets træning.

Samtidig understreger Nikolaj Clausen dog, at det kun er en toning og ikke en direkte billet til Forsvaret:

”Der har været et par bekymrede forældre, der ringede ind og spurgte: ’Bliver Peter nu sendt i værnepligt?’ Men vi kunne berolige dem med, at det ikke er tilfældet. Det er en tonet studieretning, men den åbner de samme døre som alle andre, når man er færdig,” siger han.

”Det er stadig en helt almindelig hhx”
På Baltorp Business Gymnasium har man flere års erfaring med en forsvarstonet linje. Her går skolens første “forsvarsklasse” nu i 3.g.

Ifølge engelsklærer Heidi Nellemose, der har været med som underviser på den fra starten af, så har ambitionen, ligesom på Varde Gymnasium, hele tiden været at gøre undervisningen virkelighedsnær, uden at eleverne binder sig til Forsvaret.

”Det er stadig en helt almindelig hhx. Cirka halvdelen af klassen vil gerne noget med forsvaret efter gymnasiet, den anden halvdel vil ikke nødvendigvis,” siger hun.

Ambitionen er, at forsvarstoningen på Baltorp Business Gymnasium fylder cirka 20 procent af undervisningen.

Heidi Nellemose

Lærer
Baltorp Business Gymnasium

I forbindelse med forsvarstoningen har eleverne blandt andet været i Bruxelles på studietur, hvor de besøgte NATO’s hovedkvarter, de har haft et forløb om militærets rolle i USA i engelsk og modtaget undervisning om PTSD igennem litteratur og film.

Samtidig lægger Heidi Nellemose dog vægt på, at forsvarstoningen kun skal være de steder, hvor den giver mening, og ikke tvinges nedover nogle fag eller elever. Desuden har det at være ’forsvarsklassen’ i sig selv været særligt for eleverne.

”De har en særlig klasseforståelse, de er jo forsvarsklassen, og det betyder noget for dem. Samtidig har det, at de har idræt og har været fysiske sammen, givet dem et helt særligt sammenhold: Hvis vi sveder sammen, står vi sammen,” siger hun.

Htx koblet til droner, radar og cybersikkerhed
På Slagelse Tekniske Gymnasium startede man i efteråret også en forsvarslinje, til en start med otte elever i en papegøjeklasse, men ambitionen er at have en fuld klasse til næste skoleår.

Uddannelsesleder Mads Munkholm lægger, ligesom Varde Gymnasium og Baltorp Business Gymnasium, vægt på, at: ”Det handler ikke om at uddanne soldater, men om at give eleverne hands-on undervisning og åbne døre for både karriereveje og videregående uddannelser.”

Ambitionen er at koble klassiske htx-fag som programmering og matematik til forsvarscases om blandt andet droner, radar og cybersikkerhed.

Mads Munkholm

Uddannelsesleder
Slagelse Tekniske Gymnasium

Som led i undervisningen har eleverne allerede været på besøg på Gardehusarkasernen i Slagelse og skal til marts ud at sejle med flåden fra Flådestation Korsør.

Forsvarssamarbejde og etiske overvejelser
Nogle af gymnasierne oplevede en del kritik, da de startede deres forsvarslinjer op, hvor de blandt andet blev kaldt for ’Krigsliderlige’.

Den kritik mener de dog ikke, at der er hold i, og fælles for de tre gymnasier er, at samarbejdet med Forsvaret generelt opleves som velvilligt, praksisnært og uden direkte rekrutteringsforpligtelser.

Og til spørgsmålet om netop de etiske problemstillinger, der kan opstå, når militæret bliver en del af undervisningen, svarer Mads Munkholm:

”Vi skal ikke lave børnesoldater i gymnasiet.”

Han forklarer, at Forsvaret er åbent om, at det mangler arbejdskraft og gerne vil rekruttere elever til både militære og civile ansættelser, men det er ikke gymnasiets intention med det.

”Vores ønske er, at eleverne får god hands-on undervisning og praktisk erfaring, og forsvaret er en stor kapacitet, som vi kan bruge i læringen. Det er elevernes eget valg, om de vil søge mod forsvaret efter gymnasiet eller en helt anden vej,” siger han.