Nu skal indholdet i epx på plads: Forhandlingerne går snart i gang

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) roser ekspertgruppens anbefalinger for epx-uddannelsen, men han gør det samtidig klart, at den nye uddannelse ikke må trækkes i en mere boglig retning, end ekspertgruppen allerede foreslår. Det fortæller han til Gymnasieskolen, da han i forbindelse med et besøg på Frederiksberg HF stillede op til interview.

”Jeg synes først og fremmest, det er nogle rigtig gode anbefalinger, og vi er kommet et væsentligt skridt tættere på at kunne fornemme, hvad epx egentligt bliver for en uddannelse, samtidig kan jeg se, at den i hvert fald ikke skal være mere boglig og akademisk end det, ekspertgruppen har lagt op til,” siger han.

Ifølge ministeren overvejer regeringen derimod, om især epx’ første år skal være generelt mindre teoretisk og mere praktisk, hvilket han vil drøfte med Dansk Folkeparti (DF) og Socialistisk Folkeparti (SF) under de forhandlinger, som så småt er gået i gang.

Dansk på A-niveau i 3.g
Selvom epx skal være praksisfaglig, skal uddannelsen samtidig matche hf fagligt, og derfor fastholder ministeren blandt andet dansk på A-niveau for de elever, som vælger den treårige epx.

”Jeg er meget optaget af, at man har dansk på A-niveau i 3.g, så det modsvarer det teoretiske niveau på hf, vi kender i dag.”

Men det krav får betydning for balancen mellem teori og praksis. Ifølge Mattias Tesfaye kan det derfor blive nødvendigt at skrue ned for de mere praktiske fag i 3.g til gengæld for at skrue op for og indhente den teori, som fylder mindre i starten af uddannelsen.

”Vi skal sikre, at unge, der er trætte af for abstrakte teoretiske fag i folkeskolen, ikke oplever første år på epx som meget tungt og teoretisk. De skal have en oplevelse af, at det faktisk er en erhvervs- og professionsrettet gymnasial uddannelse,” siger han.

På sit besøg på Frederiksberg HF talte han også med flere lærere, og flere gange nævnte han faget dansk. Han mener, at indholdet i faget skal være anderledes, end dansk på stx og hf er i dag.

“Vi hører fra professionsuddannelserne, at studerende kan have bestået dansk på A-niveau, men alligevel kæmper med at skrive klart og præcist.”

Udfordringen med elevers skriftlige niveau rejser spørgsmålet om, hvorvidt indholdet skal gentænkes, mener ministeren.

”Ikke for at gøre det lettere, men for at gøre det mere anvendeligt. Dansk skal stadig være et dannelsesfag, men også et fag, hvor eleverne lærer at bruge sproget i virkelige sammenhænge,” sagde han i samtalen med lærerne i sidste uge.

Læs: Ministeren vil tage det bedste fra hf med over i epx

Et nyt lærerværelse – og en ny didaktik
Hvis epx skal lykkes som en praksisfaglig gymnasieuddannelse, kommer lærergruppen med al sandsynlighed til at se anderledes ud, end den gør på de gymnasiale uddannelser i dag, understreger Tesfaye.

Han forestiller sig lærerværelser, hvor en gymnasielærer for eksempel arbejder side om side med en sygeplejerske med pædagogisk overbygning eller en teknisk og håndværksmæssig faglærer fra erhvervsskolerne.

”Det er i mødet mellem de to fagligheder, den teoretiske og den praktiske, at vi får udviklet den nye epx-didaktik,” siger han og forklarer, at han er enormt optaget af, at begge gruppers erfaringer og styrker bliver inddraget:

”Så vi hverken får et udvidet sløjdværksted eller en discount udgave af gymnasiet, men at det faktisk bliver en ægte ny praksisfaglig uddannelse,” siger han.

Hf-lærerne bliver centrale for epx
Hf-lærernes erfaringer med epx-målgruppen bliver afgørende, siger ministeren. Han forventer, at både hf-lærere og faglærere fra erhvervsskoler får stor indflydelse på det faglige fundament.

”Hf-lærerne er nogle af dem, der kender epx-målgruppen bedst, fordi de arbejder med dem hver eneste dag. Mange hf-lærere har aktivt tilvalgt at arbejde med den her elevgruppe, og derfor bliver de nogle af de vigtigste mennesker at være i dialog med i den videre planlægning af epx,” siger han.

Også plads til geografi og religion
Som ekspertgruppens anbefalinger lægger op til, nævner Mattias Tesfaye også, hvordan flere fag, der i dag optræder som selvstændige fag på gymnasierne, vil blive lagt sammen og optræde som ét fag på epx.

I den forbindelse nævner han blandt andet, at naturfag godt kan dække over både fysik, kemi, biologi og geografi.

I ekspertgruppens anbefalinger er faget geografi dog ikke nævnt i beskrivelsen af det nye naturfag C. Religion er endnu et fag, som ikke er nævnt i ekspertgruppens anbefalinger, og da vi spurgte ministeren ind til det, svarede han.

”Jeg forestiller mig, at kendskab til religion på en eller anden måde skal indgå på epx, men om det er som en integreret del af et større fag, eller om det et selvstændigt fag, det må vi også have en politisk diskussion.”

I sidste ende er det politikerne, som træffer den endelige beslutning om, hvordan fagene skal se ud på epx.

”Alle fag i gymnasiet er vigtige, men vi har brug for, at epx ikke bare bliver en kopi af en eksisterende gymnasial uddannelse, men at det faktisk er en erhvervs- og professionsrettet uddannelse,” siger han.

Udbudsplaceringer: ”Vi er gået i gang”
Diskussionen om, hvor epx-uddannelsen skal placeres i landet, fylder på rigtig mange ungdomsuddannelser lige nu, og ifølge Mattias Tesfaye, så er processen i forhold til at få institutionslandskabet og udbudsplaceringerne på plads allerede i gang.

”Vi begynder faktisk så småt i de her uger,” siger han.

Han forklarer, at arbejdet er komplekst, fordi gymnasieuddannelserne indgår i et samlet puslespil med erhvervsuddannelserne og voksenuddannelserne. Et puslespil, hvori det for ministeren er vigtigt, at de tre dele af uddannelseslandskabet falder på plads samtidig.

”Når gymnasieuddannelserne herunder epx falder på plads i for eksempel Sønderjylland, så skal vi sikre, at der fortsat er gode erhvervs- og voksenuddannelsesmuligheder i Sønderjylland,” siger han for at understrege, at unge og voksne skal kunne tage alle typer af uddannelser i hele landet.

Mattias Tesfaye regner med, at en politisk aftale om selve indholdet af epx med fag og niveauer kan forhandles på plads inden sommerferien.

”Når den del er ved at være på plads, kan vi også så småt begynde på arbejdet, der handler om, hvilke institutioner der skal udbyde epx. Så når vi rammer jul, er vi meget klogere på epx, end vi er nu,” siger han.

Færre unge – men flere opgaver til gymnasielærere
En bekymring i forbindelse med epx er jobsikkerheden for gymnasielærere, når nogle jobs på epx kan komme til at blive varetaget af andre faggrupper. Til det svarer ministeren:

”Helt generelt så bliver ungdomsårgangene mindre og mindre, så hvis ikke vi gør noget, så vil der være færre jobs til gymnasielærere i fremtiden. Epx er et tiltag, der åbner døren for ti tusinde flere unge per årgang, som alt andet lige gør, at vi skal gennemføre mere undervisning, end vi ville skulle uden epx-reformen. Så det er en reform, der skaber mere arbejde til gymnasielærerne – ikke mindre,” siger han.

Han lægger dog vægt på, at han naturligvis ikke kan udstede nogen jobgaranti til alle lærere på den specifikke institution, og at reformen nogle steder vil betyde fusioner og ændringer i ansættelsessted for den enkelte lærer.

”Men jeg vil sige, at overenskomsterne kender man, og elevgruppen kender man også, og selvom der måske kommer lidt flere kolleger på lærerværelset, så vil mange langt hen ad vejen stadig kunne genkende deres nuværende job i det nye,” siger han.

Siden offentliggørelse er artiklen blevet ændret efter ønske fra ministeriet.