Lavere elevtakst
Den tidligere regerings besparelsestiltag den såkaldte omstillingsreserve skal nemlig forlænges, hvis det står til regeringen. Ved sidste finanslov vedtog den nuværende regering, at alle uddannelser under Ministeriet for Børne- og Undervisning skal afgive to procent af elevtaksten i 2014 til omstillingsreserven. I 2015 stiger det til fire procent. Og med det nye finanslovforslag skal uddannelsesinstitutionerne afgive seks procent af elevtaksten. Besparelsen i 2016 på seks procent på gymnasieområdet svarer ifølge GLs beregninger til 0,75 milliarder kroner. Omstillingsreserven skal anvendes til omprioriteringer og nye initiativer på ministerområdet.
Bombe under skoleøkonomien
Udover faldet i elevtaksten kan den nye budgetlov, der netop er trådt i kraft, have økonomiske konsekvenser for gymnasierne. Budgetloven blev vedtaget som en del af regeringens 2020-plan. Formålet med budgetloven er at sikre, at de offentlige budgetter for stat, kommuner og regioner overholdes. Da gymnasierne budgetlægges ud fra et forventet elevtal, kan flere elever end forventet betyde en midlertidig nedskæring i elevtaxameteret for at overholde budgetterne. Det skete i 2010 og 2011. Ministeren kan fremover beslutte, at en større uddannelsesaktivitet på grund af større søgning eller mindre frafald end forudsagt i finansloven skal finansieres uden merindtægt for skolerne.
”Hvis det ikke lykkes at få de nødvendige praktikpladser på erhvervsuddannelserne, vil søgningen til de gymnasiale uddannelser fortsat være stigende, hvilket kan være en bombe under skoleøkonomien,” siger GLs formand Gorm Leschly.
Se GLs beregning af konsekvenserne af regeringens finanslovforslag her.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode