Artikel
FAGLIG INFORMATION
No image

FAGLIG INFORMATION

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Ferietid
Nyansatte og ferie

Selv om gymnasielærere har løn under ferie, skal retten til ferie med løn først optjenes. Nyansatte per 1. august 2011 skal derfor være opmærksomme på, at der vil ske et løntræk i sommerferien, fordi optjening af ferie følger kalenderåret.

Læs mere på GL’s hjemmeside under ferie, stx/hf, ansat 1. august 2011.

Sygdom før og under ferie
Bliver man syg før ferien, har man ret til erstatningsferie for alle dagene. Sygdom skal meldes til skolen efter de almindelige regler, der er fastsat lokalt.

Bliver man syg efter feriestart, har man som noget nyt ret til erstatningsferie. De nye regler i ferieloven gælder fra 1. maj 2012. Ifølge de nye regler kan man ved sygdom opstået efter feriens begyndelse få erstatningsferie for dokumenteret sygdom ud over 5 dage. Har man optjent mindre end 5 ugers ferie, nedsættes karensperioden på 5 dage forholdsmæssigt. Skolen skal have besked om sygdommen på 1. sygedag efter de retningslinjer, der gælder på skolen for sygemelding. Det er vigtigt, at skolen modtager besked om sygdommen, idet retten til erstatningsferie først indtræder den dag, hvor skolen underrettes, og karensdagene på 5 dage løber herfra. Sygdommen skal kunne dokumenteres lægeligt.

Læs mere på GL’s hjemmeside under ferie, Sygdom før og under ferie.

Skifte job?
Skal sommeren bruges til nye udfordringer for eksempel på en anden skole, skal opsigelse af nuværende job ske med én måneds varsel til udgangen af en måned, og opsigelsen skal ske skriftligt. Hvis man for eksempel har fået nyt arbejde per 1. august, skal man senest den 30. juni sige op til fratrædelse den 31. juli. Man bør ikke sige sit nuværende arbejde op, før man er helt sikker på, at man har fået det nye – og fået denne sikkerhed skriftligt, og vilkårene er aftalt. Hvis det formelle først er på plads efter den 30. juni, kan man ikke formelt nå at sige op til fratrædelse den 31. juli. I givet fald må man forhandle med den skole, man forlader, om man alligevel kan få lov til at fratræde den 31. juli, men det er ikke en ret, man har.

Tiltræd ikke en stilling – og sig ikke en eventuelt nuværende stilling op – før lønnen er aftalt for den nye ansættelse. Det er tillidsrepræsentanten, der skal forhandle eventuelt løntillæg for nye ansatte.

GL i ferien
GL’s sekretariat har åbent hele sommeren, men fra mandag den 2. juli og til og med fredag den 10. august lukker telefonerne klokken 14.

Hovedbestyrelsen og sekretariatet ønsker alle en rigtig god sommer!

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater