Et flyvende laboratorium

Fire lærere fik chancen for at følge med i NASAs forskning på første hånd. De var med på en uges flyvninger over Grønland.

Motorerne i det tidligere bombefly starter larmende i lufthavnen i Kangerlussuaq (Sønderstrømfjord) på Grønlands vestkyst. Med respektindgydende kræfter går NASAs fly i luften. Nogle hundrede meter oppe vender det om og haster østpå ind over land lige nord for polarcirklen, medens gletsjerne nedenunder strømmer uendelig langsomt den modsatte vej ud imod kysten. Store sprækker åbner sig i kystens rå overflade, fordi isen flyder langs bjergsider og over skjulte bjergrygge.
Fire danske lærere er med på NASAs fly, der er en del af operation Icebridge, som hvert forår overvåger indlandsisen. Flyet huser et topmoderne laboratorium med ni af videnskabens mest avancerede apparater til opmåling af is og klipper i Arktis. Resultaterne bliver stillet gratis til rådighed for alle klodens forskere.
Bombeflyet fra 1960’erne er valgt som platform til det avancerede udstyr, fordi det er kendt for at være ekstremt stabilt. Kabinen ser på en gang gammeldags og højteknologisk ud. Væggene er beklædt med isolerende tæpper, som er sat fast med trykknapper. På det slidte blå gulvtæppe står fire primitive stålreoler med metalkasser, der er skruet og gaffatapet fast. Et væld af kabler stritter ud af kassernes bagside, og små skærme og knapper pryder deres forside. Hvert enkelt måleinstrument bliver overvåget af en forsker, og dem kan lærerne frit udspørge under de syv til otte timer lange flyvninger.

Forskellige resultater
Lærerne får vitamintilskud til undervisningen i fag som naturfag og geovidenskab A.
Målemetoder er en central del af det nye fag geovidenskab A. Flyvningerne danner netop bro imellem en række af de målemetoder, forskerne bruger i Arktis. Man får nemlig forskellige resultater, når man måler indlandsisens højde med forskellige metoder. Derfor kan forskernes resultater ikke altid sammenlignes uden videre.
Arbejdet i NASA-flyet gør et solidt indtryk på Peter Gross, der underviser i mate­matik og fysik på Roskilde Tekniske Gymnasium.
”Jeg synes, det er interessant, at de måler på de samme ting med forskellige metoder. Det gør målingerne mere robuste. Desuden går meget af deres arbejde ud på at kalibrere deres udstyr, så det er meget nøjagtigt,” siger han.
Erik Winther Jakobsen fra Aalborghus Gymnasium har også fået meget ud af sine flyveture. Han underviser i naturgeografi og historie og ved, at en diskussion af metoderne også har en pædagogisk plads i undervisningen.
”Nogle gange er man nødt til at være djævlens advokat i undervisningen. For når man nævner klimaproblemerne, falder eleverne ned af stolen af kedsomhed. Men når man siger, at data og metoder kan diskuteres, bliver de meget interesseret,” siger han.
Derfor er Icebridge-flyets indsamling af data et perfekt eksempel. Det måler højden af isen med to forskellige metoder, som kommer til forskellige resultater. Den ene er en radar, hvis bølger bliver reflekteret et stykke inde i isen. Den anden er en laser, hvis lys bliver reflekteret af sneen oven på isen eller af isen selv. Tilsvarende har flyet to systemer til at lave 3D-billeder af isens overflade og til at finde havets overflade i huller og revner i havisen. De metoder kan også give forskellige resultater. Formålet med at have alle metoderne med på de samme flyvninger er netop at kunne sammenligne deres resultater.

Klima med grønlandske øjne
Sine Madsen og Tom Kock Svennesen ser mest turen som den erfaring, der giver dem begejstring i undervisningen. De underviser henholdsvis på Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut og på Nordgrønlands Gymnasium i Aasiaat i Grønland. Lærerne har ingen problemer med at fange deres elevers interesse for klimaforandringerne. For Arktis bliver ramt langt kraftigere end verden sydfor. Eleverne oplever selv, at havisen svinder, og gletsjerne skrumper.
Til gengæld har eleverne et lidt anderledes billede af problemerne. Selv om de godt kan se, at isbjørnene får det sværere, så er varmen ikke kun negativ i grønlandske øjne, bemærker Tom Kock Svennesen.
”Det er ikke helt ligetil, om de er glade for klimaeffekten eller kede af den. Før i tiden forhindrede isen tit fragtbåden i at komme ind til land, og den kunne mangle i lang tid. Men nu kan den komme hele tiden,” forklarer han.
Sine Madsen har samme erfaring.
”Fiskerne er også helt glade for ikke at blive forstyrret af isen. Nu kan de fiske en langt større del af tiden,” fortæller hun.

NASA underviser
Langt borte fra indlandsisen sidder fagkonsulent Jette Rygaard Poulsen i Ministeriet for Børn og Undervisning og glæder sig til resultaterne af lærernes oplevelser.
”Vores mål med at få lærerne med på Icebridge er at engagere nogle af eleverne i forskning ved at inspirere nogle af lærerne. Og jeg håber, at lærerne også spreder deres entusiasme ved at skrive artikler i nogle af fagbladene og ved at lave nogle foredrag,” siger hun.
Noget tyder på, at hun får held med sit foretagende, for allerede en uge efter sin sidste flyvning er Peter Gross godt i gang.
”Jeg havde besøg her i Roskilde af Jefferson Beck fra NASA i tirsdags, hvor han fulgte et par lektioner i min 3.g-klasse. Han holdt et foredrag om Icebridge-missionen. Eleverne var meget begejstrede. Så jeg er ikke i tvivl om, at der er potentiale i den.”
Erik Winther Jakobsen har også arbejdet videre og er i gang med et forløb, han kalder Isen smelter – og hvad så? Her bruger han billeder og videoklip fra turen sammen med eksisterende data. I et par andre klasser, der har lavet undersøgelser af askelagene på Mors, har han desuden brugt billeder af basalterne i Østgrønland som illustration.
”For basalterne stammer fra de samme vulkaner, som efterlod askelagene på Mors. For millioner af år siden lå Østgrønland klæbet op ad den norske vestkyst. Når vulkanernes lava flød ud over klipperne, svævede deres aske let de få hundrede kilometer til Mors,” forklarer han.
Både Erik Winther Jakobsen og Sine Madsen har også brugt billeder til årets eksamener.
Ifølge flyets forskningsleder er der en hjemmeside på vej, hvor flyets data skal formidles i formater, som er tilgængelige for blandt andet undervisning.