Elever: Spørg os om, hvordan vi har det

 “Kan man som lærer tillade sig at gribe ind, hvis man tror, en elev har personlige problemer?” 
Det var et af de spørgsmål, lærerne på Kold HTX stillede deres elever i en rundspørge, som omkring 150 elever har medvirket i. En del af eleverne på gymnasiet betegnes som gymnasiefremmede og kan ifølge Karin Dam Nielsen, studievejleder på Kold HTX, have svært ved at finde sig til rette i den nye verden, gymnasiet er. 
”I nogle tilfælde har vi først sent opdaget, at elever har haft problemer,” siger hun. 
Til lærernes overraskelse giver eleverne i rundspørgen udtryk for, at det er fint, hvis en lærer spørger til, hvordan en elev har det. Karin Dam Nielsen udførte rundspørgen sammen med Martin Dahl, der er psykolog og tilknyttet Kold HTX og de øvrige uddannelser på Kold College. 
Hvis en elev har nogle problemer, kan det ifølge Martin Dahl have en helende effekt og fremme trivsel, at lærerne spørger til eleverne og viser interesse og omsorg. 
”Det handler om, at lærere skal lære deres elever at kende og spørge ind til dem. Det lyder banalt, men det er det ikke. Inden rundspørgen troede mange af lærerne, at det kunne gøre en elevs problemer værre, hvis de spurgte ind til dem. Der var en forestilling om, at det var bedst at overlade situationen til eksperter og psykiatere, fordi man er oppe mod tabuer,” siger Martin Dahl.

Nærværende lærere, tak 
I rundspørgen giver eleverne udtryk for, at de ønsker lærere, der er nærværende og tæt på dem. De er glade for, at en af deres lærere spørger dem, om de er okay, før en studievejleder gør det. 
”Før lærerne fik resultatet af rundspørgen, var de nervøse for at pådutte eleverne problemer, de ikke har, hvis de spurgte til, hvordan de havde det. De var også bange for at få eleverne til at føle sig anderledes,” siger Karin Dam Nielsen. 
Men ifølge rundspørgen har lærerne ikke grund til at bekymre sig. Eleverne sagde, at de hellere vil spørges en gang for meget end en gang for lidt. Der er ingen, der bliver kede af at blive spurgt, om de er okay. 
”Lærerne har været meget overraskede over elevernes store indsigt i deres egne behov og i det sociale samspil mellem lærer og elev. Eleverne er blandt andet opmærksomme på, at deres lærere er urolige for at overskride elevernes grænser. Eleverne har mere indsigt i rollefordelingen mellem lærer og elev, end man som lærer opfatter,” siger Karin Dam Nielsen.

Elever som eksperter 
Det har krævet tilvænning for lærerne på Kold HTX at se på eleverne som eksperter. 
”Som fagpersoner er lærerne vant til at kende svaret på de spørgsmål, de stiller eleverne, men når de spørger ind til, hvordan den enkelte elev har det, er svaret ikke kendt på forhånd. Hvis en elev svarer, at han eller hun har det okay, må man acceptere elevens svar, selvom man tænker, at det ikke er sandt,” siger Karin Dam Nielsen. 
Martin Dahl er enig med Karin Dam Nielsen i, at man som lærer skal acceptere elevernes svar, selvom man er uenig. 
”Det vigtigste er at spørge og lytte. Man må ikke antage, at en elev har et problem, og for eksempel sige, at han eller hun bør tale med en psykolog. Eleverne skal selv have magten til at definere, hvordan de har det,” siger Martin Dahl. 
Når en lærer skal spørge ind til, hvordan en elev har det, er det vigtigt at tænke på sig selv som medmenneske og ikke lærer, mener Martin Dahl. 
”Elever kan godt finde ud af at melde til og fra, og de er bevidste om, hvilke lærere de skal gå til, hvis de skal have støtte. Det er ikke noget, de kræver af alle lærere,” siger han.