Efter strejken: Norske lærere undgik fast tilstedeværelse

Tillidsrepræsentant Trude Håland bladrer gennem bunker af artikler om sommerens strejke. Hun kan ikke lige finde den artikel, hun leder efter, men falder så over et billede af nogle af kollegerne, som står med gule strejkeveste.

Hun viser billedet, som var hun en stolt mor, der viser et godt foto af børnene frem til en veninde.

”Her står vi foran skolen en morgen,” fortæller Trude Håland.

Hun sidder på lærerværelset på Skedsmo Videregående Skole i Lillestrøm – en forstad til Oslo. Her er 1.100 norske unge i gang med at tage en håndværksuddannelse eller blive studenter.

De norske lærere på Trude Hålands billede var blandt de næsten 8.000 lærere fra grundskolen og de videregående skoler (Norges svar på ungdomsuddannelser), som Utdanningsforbundet havde udtaget til strejke i sommer.    

”Det var dråben, som fik bægeret til at flyde over,” siger Trude Håland, da hun skal fortælle, hvorfor forhandlingerne om en ny overenskomst for lærerne endte i en strejke tidligere på året.

Hendes kolleger Trine Mørch Jensen og Sveinung Mjelde sidder på hver sin side af hende i en sofa og nikker samstemmende.

Kontorjob – nej tak
Den omtalte dråbe havde form af 7,5 timers fast tilstedeværelse på skolen for alle lærere i Norge fra indskoling til 3.g.

Kommunesektorens Organisasjon (KS) – Norges svar på danske Kommunernes Landsforening – havde stillet krav om øget tilstedeværelse for alle lærere. Det norske Utdanningsforbundet kunne ikke blive enige med KS om en aftale, og derfor endte parterne i Norges svar på Forligsinstitutionen, hvorfra en aftale med blandt andet 7,5 timers daglig tilstedeværelsespligt blev sendt til urafstemning blandt de norske lærere.

Det blev til et massivt nej på 73 procent af stemmerne.

”Hvis jeg har haft en anstrengende dag med undervisning til klokken 14, hvorfor skal jeg så tvinges til at sidde på skolen og forberede mig bagefter? Jeg forbereder mig bedre om aftenen, hvor jeg også svarer på mails fra elever. Hvis jeg ville have et kontorjob fra 8 til 16, havde jeg fundet et, som var bedre betalt,” siger Trine Mørch Jensen om, hvorfor hun stemte nej.

”Vi opfattede det som mistillid til os. KS snakkede om kvalitet, men det virker, som om de ikke har tillid til, at vi skaber kvalitet, når vi selv tilrettelægger, hvor vi skal sidde,” siger Trude Håland.

Hvis tilstedeværelsespligten var dråben, som fik bægeret til at flyde over, er spørgsmålet, hvad bægeret var fyldt op med.

De tre lærere forklarer – indimellem i munden på hinanden – at der i de seneste år er blevet et øget fokus på dokumentation og test, og det medfører mere bureaukrati og tager tid fra kerneydelsen. Det er en udvikling, som ifølge lærerne begyndte, da kommunerne overtog ansvaret for ungdomsuddannelserne fra staten for cirka 10 år siden. Den udvikling har intet med overenskomsten at gøre, men var med til at få lærerne til at sige stop.

”Eller sætte foden ned,” som Sveinung Mjelde formulerer det.  

Stor og stærk
Næstformand for Utdanningsforbundet Terje Skyvulstad sætter fingeren på knappen, som får elevatoren til at køre op i den seks etager høje moderne kontorbygning i Oslo.

”Det er et stort hus, men vi er også et stort fagforbund. Det var også derfor, vi var stærke under strejken,” siger han og smiler, mens elevatoren stille bevæger sig opad.

Utdanningsforbundet organiserer alt fra pædagoger i børnehaverne til undervisere på voksenuddannelser og har næsten 162.000 medlemmer. Til sammenligning er det mere end dobbelt så mange medlemmer som i Danmarks Lærerforening og Gymnasieskolernes Lærerforening tilsammen. Med andre ord er forbundet en stor spiller på undervisningsområdet i Norge.

Da 73 procent af lærerne før sommerferien stemte nej til den nye aftale, trykkede Utdanningsforbundet på strejke­knappen. 1. juli blev udvalgte skoler udtaget til strejke – da det var sommerferie, var det dog først i august, at især de ældste elever reelt mærkede til strejken.

Terje Skyvulstad og resten af ledelsen i forbundet havde anbefalet et ja, da de mente, at de ikke kunne opnå et bedre resultat. De havde blandt andet fået afvist et krav om at udvide skoleåret.

”Vi vidste godt, det blev svært at få et ja til aftalen. Men vi vidste ikke, at mistilliden til KS fra lærernes side var så stor,” fortæller Terje Skyvulstad, da han har sat sig i en stol på sit kontor.

Han forstår dog godt, at lærerne stemte nej til aftalen.

”Hvis man fjerner autonomien fra lærerne, så mister de friheden til at vælge, hvordan de gør deres arbejde bedst muligt for eleverne,” siger Terje Skyvulstad.

Sympati for lærerne
Ifølge næstformanden lykkedes det for lærerne at få den offentlige mening vendt til deres fordel. Medier, lederskribenter og hr. og fru Norge lagde i mange tilfælde sympatien i lærernes vægtskål.

”Det lykkedes os at informere godt. Forældrene forstod, hvorfor vi strejkede, og det kom til at handle om kvalitet,” siger Terje Skyvulstad.

Han sidder med den nye aftale i hånden. Det var den aftale, som forbundet og KS blev enige om, og som 1. september fik strejken til at stoppe. Senere samme måned stemte medlemmerne ja til aftalen, som træder i kraft til næste år.

I korte træk betyder aftalen, at lærerne ikke skal være 7,5 timer om dagen på skolen. Som noget nyt i Norge er det nu op til ledelsen og lærerne på den enkelte skole at lave en aftale om for eksempel tilstedeværelse. Hvis de ikke kan blive enige, kan ledelsen stille nogle minimumskrav om tilstedeværelse, som allerede gælder i dag. På ungdomsuddannelserne er det 29 timer om ugen.

Sammenligning med Danmark
Mens arbejdsgiverne i Norge først og fremmest gik efter mere tilstedeværelse på skolerne, var arbejdsgiverne i Danmark især ude efter de centralt fastsatte akkorder. Lærerne i begge lande er dog enige om, at arbejdsgiverne har det tilfælles, at de ønskede at få lærerne til at levere mere for de samme ressourcer.

I Norge fik arbejdsgiverne ikke deres vilje. Det gjorde de i Danmark.

Terje Skyvulstad er ikke ekspert i Danmark, men han peger på en væsentlig forskel mellem Norge og Danmark. Den norske regering holdt benhårdt fast i, at parterne selv skulle løse konflikten og finde en løsning.

”I Norge går regeringen ikke ind og laver et indgreb. Hvis det blev kritisk for samfundet, kunne de stoppe strejken, men de ville ikke lave en ny aftale,” siger Terje Skyvulstad og henviser til den danske regerings indgreb, da folkeskolelærerne var lockoutet. Her vedtog regeringen og Folketinget som bekendt en ny arbejdstidsaftale for lærerne ved lov.

Regering talte om motivation
I efteråret 2013 fik nordmændene en ny, borgerlig regering. Regeringspartiet Høyre havde i sin valgkamp blandt andet slået på, at kvaliteten af lærernes arbejde handlede om lærernes motivation. Høyre profilerede sig som et vidensparti.

Den nye regerings valgsnak om skolen, lærere og motivation rimede derfor ikke særlig godt med KS’ krav om, at lærerne skulle tvinges til at sidde 7,5 timer om dagen på skolen. Med andre ord – mens det var tydeligt for enhver, at den danske regering ville tage et opgør med lærernes arbejdstidsaftale, så havde norske KS ikke den norske regering i ryggen.

Tilbage på lærerværelset på Skedsmo Videregående Skole er lærerne også meget bevidste om den sammenhæng.

”Høyre havde satset på skolen og lærerne i sin valgkamp. Partiet havde profileret sig på at være et skoleparti og et vidensparti. Det havde ikke råd til at få alle lærerne og fagbevægelsen imod sig,” siger Trude Håland.

Spisepausen på lærerværelset er ved at være slut, og de fleste lærere er vendt tilbage til undervisningen. Når undervisningen slutter, kan de blive og forberede sig på skolen eller køre hjem, hvis de foretrækker det. Sådan bliver det ved med at være i 2015, når den nye arbejdstidsaftale træder i kraft i Norge.