Tekst_
Tina Rasmussen
Illustration_
Creative Zoo
Fra 1. juli er det et lovkrav, at alle medarbejdere skal registrere deres arbejdstid. En del lærere skal vænne sig til at tidsregistrere, mens andre har været i gang længe og er glade for det. Gymnasieskolen zoomer ind på tidsregistrering.
Snart skal vi alle sammen føre regnskab over, hvor meget vi arbejder. Fra den 1. juli 2024 har alle arbejdsgivere nemlig pligt til at holde styr på den daglige arbejdstid for hver eneste medarbejder. Det nye lovkrav gælder også landets gymnasier.
Den enkelte arbejdsgiver har metodefrihed, i forhold til hvordan tidsregistreringssystemet skal indrettes. Det skal blot være ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt,” skriver beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i et svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.
Medarbejderne skal registrere antallet af arbejdstimer om dagen – ikke hvornår på dagen arbejdet er foregået. Medarbejderne skal have adgang til at se, hvordan deres egne arbejdstimer er registreret, og oplysningerne skal gemmes i mindst fem år.
Det er Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som skal hjælpe gymnasierne med at overholde den nye lov om tidsregistrering.
Det er en del af ledelsesopgaven på det enkelte gymnasium at sørge for, at pligten til registrering af de ansattes arbejdstid overholdes, oplyser Sofie Plesner, der er kontorchef i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Styrelsen vil inden sommerferien holde en række informationsmøder om, hvordan reglerne skal forstås og implementeres på institutionerne. Desuden vil man løbende tilbyde rådgivning og vejledning.
Den nye lov er en konsekvens af en dom fra EU-Domstolen. Formålet med tidsregistreringen er at sikre overholdelse af gældende regler om daglig og ugentlig hviletid samt maksimal ugentlig arbejdstid.
Det er kun såkaldte ‘selvtilrettelæggere’, der kan slippe for tidsregistrering. Det kræver, at man kan “tilrettelægge arbejdstiden i sin helhed”, forklarer Jesper David Jensen, overenskomstchef i Akademikerne (AC). Det kan ganske få på det danske arbejdsmarked, vurderer han.
Tidsregistrering kan både få skyggearbejdet til at vokse og skrumpe.
Synliggør arbejdsmængde
Malene Friis Andersen er ph.d., organisationspsykolog og selvstændig arbejdslivsforsker. Hun ser både fordele og udfordringer i det nye lovkrav. Tidsregistrering kan give lærere og ledelse et fælles udgangspunkt at tale om arbejdstid ud fra, og det kan synliggøre, hvor meget den enkelte lærer rent faktisk arbejder.
”Det bliver tydeligt, hvis man i perioder anvender mere tid, end der er aftalt, og man får løn for. Potentielt kan tidsregistrering være et værktøj til at skabe en bedre balance mellem arbejde og fritid og mindske stress,” siger Malene Friis Andersen.
En af udfordringerne kan dog være at få alle til at notere samtlige timer, de har brugt på arbejdet. Hvis der ikke er tillid mellem lærere og ledelse, kan der være lærere, der undlader at registrere nogle arbejdstimer, fordi de er bange for, at det bliver synligt, at de bruger mere tid end deres kolleger, påpeger Malene Friis Andersen.
Hun har i sin forskning udviklet begrebet skyggearbejde. Begrebet dækker over arbejde, som medarbejdere løser i det skjulte for at kunne levere en kvalitet, som de kan stå inde for, men det er arbejde, der reelt ikke er afsat tid til. Problemet med skyggearbejde er blandt andet, at man hverken fortæller kolleger eller ledere om den ekstra tid, man bruger. Typisk fordi man tænker, at det jo bare er en selv, som er lidt overambitiøs, langsommere end de andre eller måske ikke er god nok til sit job og derfor må kompensere ved at bruge ekstra tid.
Nogle lærere bruger for eksempel flere timer på forberedelse, end der er afsat, eller bruger tid på at snakke med en elev, der mistrives, efter skoletid.
”Tidsregistrering kan både få skyggearbejdet til at vokse og skrumpe. Det afhænger i høj grad af kulturen, hvordan tidsregistreringen implementeres og af tilliden i relationerne,” siger Malene Friis Andersen.
Flere undersøgelser viser, at gymnasielærere hører til blandt de jobgrupper, der er mest ramt af stress og høje følelsesmæssige krav.
Fra 1. juli 2024 er det et krav, at alle arbejdsgivere har et tidsregistreringssystem, og at alle medarbejdere registrerer deres arbejdstid. Såkaldte ’selvtilrettelæggere’ kan dog fritages for tidsregistrering.
Tidsregistreringen er omfattet af loven om persondatabeskyttelse, så hver enkelt ansat kan se sin egen tidsregistrering, men har ikke adgang til kollegernes. Chefer har adgang til deres underordnedes tidsregistrering.
Baggrunden for loven er den såkaldte ’Deutsche Bank-dom’ fra EU-Domstolen i maj 2019, som fastslår, at arbejdsgiverne skal sikre registrering af medarbejderes arbejdstid for at sikre, at regler om hvileperioder og den maksimale arbejdstid overholdes.
Siden 2020 har arbejdsmarkedets parter og politikerne på Christiansborg arbejdet på, hvordan EU-dommen skal omsættes til dansk lovgivning. I januar i år stemte et flertal i Folketinget så for den lov, der nu udstikker de nye regler for tidsregistrering.
Mange gør det ikke
Der er en del gymnasielærere, der allerede registrerer deres arbejdstid. Men mange gør det ikke.
Siden overenskomsten i 2013 har gymnasierne ellers skullet anvende tidsregistrering, medmindre de har lavet en lokal arbejdstidsaftale, som skolens ledelse og tillidsrepræsentant har underskrevet.
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har ikke tal på, hvor mange skoler der har en lokalaftale. Men man er netop nu ved at undersøge det. Indtil videre har 70 procent af gymnasierne svaret.
“Ud af de skoler, der har svaret, er der 22, som definerer sig som aftaleskoler,” siger GL’s forhandlingschef, Claus Schreiner Andersen.
Resten af skolerne burde altså være vant til at bruge tidsregistrering. Men det er ikke tilfældet. Mange lærere er modstandere af tidsregistrering, og på en del skoler har ledelsen ladet tidsregistreringen være frivillig.
”I vores undersøgelse er der lige nu 87 skoler, som svarer, at alle lærere registrerer deres arbejdstid, og at man har faste samtaler mellem lærere og ledelse,” siger Claus Schreiner Andersen.
Med overenskomstaftalen i 2021 blev det obligatorisk, at man som lærer skal have fire samtaler om året med en leder om tidsforbrug og arbejdsopgaver, og at lederen mindst hvert kvartal skal godkende tidsforbruget. Og med den seneste overenskomst er det præciseret, at lærer og leder skal drøfte, om der eventuelt er behov for at ændre i opgaveporteføljen for at sikre sammenhæng mellem opgaver og tid.
Skoler, der har en lokal arbejdstidsaftale, er også omfattet af den nye lov om tidsregistrering, oplyser Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Lige nu er der 87 skoler, som svarer, at alle lærere registrerer deres arbejdstid.
Løser ikke noget i sig selv
Med den ‘forhistorie’ kræver det en indsats af både lærere og ledelse på den enkelte skole at få det nye lovkrav implementeret bedst muligt, fastslår Malene Friis Andersen.
Hun råder rektorerne til ikke at se på det nye krav som en ‘lille ændring’. Tidsregistrering skaber en skarp opdeling mellem arbejde og fritid, og det vil nogle lærere have svært ved at se sig selv i.
”Mange lærere er enormt dedikerede og ser i en vis grad arbejdet som et kald. De er glade for fleksibiliteten og skelner ikke mellem, hvornår de læser en bog for fornøjelsens skyld, og hvornår de gør det, fordi det er noget, de skal bruge i deres undervisning.”
Hun anbefaler, at lærere og ledelse sammen får drøftet, hvilket fordele og faldgruber man ser i tidsregistrering, og hvordan man konkret vil gribe det an. Hun håber, at tidsregistrering vil blive brugt som et konstruktivt værktøj til dialog og forventningsafstemning mellem ledelse og lærere om mængden og prioriteringen af arbejdsopgaver.
”Tidsregistrering er ikke et værktøj, der løser noget i sig selv. Udbyttet vil afhænge af, hvordan ledelse og lærere på den enkelte skole vælger at bruge det,” siger Malene Friis Andersen.
Læs kapitel 2
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode