Efter endnu en afskedigelsesrunde: Vi har forsøgt at komme bedre igennem processen

Sidste efterår var fyldt med store forandringer på Københavns VUC (KVUC). Den første uge i november måtte ledelsen med beklagelse melde ud, at der skulle afskediges 27 medarbejdere – heraf 19 hf-lærere.

Ugen efter blev KVUC’s virksomhedsoverdragelse gennemført. Den betyder, at cirka 35 AVU-lærere overdrages til den nye FGU-institution, og at de cirka 55 AVU-lærere, som fortsat vil være på KVUC, efter sommerferien skal samles i et hus i stedet for to. 

“På kort tid skabte vi virkelig omfattende ændringer i organisationen,” fortæller rektor Anita Lindquist Henriksen, der har inviteret ind på sit kontor til en snak om, hvordan afskedigelserne og nedskæringerne rammer en hel arbejdsplads.

Arbejdsmiljørepræsentant Maria Kloster nikker fra den anden side af bordet.

“De fleste medarbejdere var nok godt klar over, at det var alvorlige tider. Men alligevel ramte det hårdt, da vi fik at vide, hvor mange der skulle afskediges,” siger Maria Kloster, der underviser i geografi.

For tre år siden var KVUC også ramt af en afskedigelsesrunde.

“På en måde føltes det lidt, som om vi lige havde været der. Vi nåede ikke helt at ryste oplevelserne af os, før vi stod der igen,” siger Maria Kloster.

“Bedre” afskedigelsesrunde denne gang
Inden afskedigelserne blev meldt ud, satte tillidsrepræsentanter og ledelsen sig sammen for at evaluere processen omkring afskedigelserne for tre år siden.

“Det bliver aldrig en rar situation at skulle igennem en afskedigelsesrunde, men vi havde nogle erfaringer, som gjorde, at vi måske kunne finde frem til en bedre måde at komme igennem processen på,” siger tillidsrepræsentant Lene Hedegaard Jensen.

En vigtig pointe var, at der ikke måtte gå for lang tid, fra at medarbejderne kendte til de kommende afskedigelserne, til at det blev effektueret, fortæller tillidsrepræsentanten.

“Vores erfaringer fra sidste gang var, at hvis det blev en for lang proces, så skabte det for meget utryghed og for mange spekulationer,” siger Lene Hedegaard Jensen.

Beslutningen var blevet drøftet i skolens samarbejdsudvalg, og det lykkedes dem at holde beslutningen fortrolig, så der kun gik få dage imellem, at medarbejderne fik beskeden om de forestående afskedigelser til, at de afskedigede modtog varslingerne.

“Selvom beslutningen om afskedigelserne var fortrolig, var der dog sendt nogle hints om den dårlige økonomi, så medarbejderne ikke blev for chokerede,” siger Lene Hedegaard Jensen.

Allerede i september, da regeringen offentliggjorde sit finanslovsudspil, blev medarbejderne informeret om, at det var værre end forventet.

“Vi skrev ud, at det desværre så meget alvorligt ud, da der var flere besparelser end omprioriteringsbidraget i forslaget, men at vi ville gøre vores bedste for at moderere besparelserne,” fortæller Anita Lindquist Henriksen.

Alt planlagt
Stort set alt omkring afskedigelserne var planlagt minutiøst af ledelsen og tillidsrepræsentanterne på baggrund af de tidligere erfaringer og med stort fokus på tydelig information, en kort tidsramme og muligheder for samtaler med psykolog og tillidsrepræsentanter. De havde blandt andet besluttet, at mails om afskedigelsessamtalerne skulle sendes ud efter undervisningen.

På den måde kunne man selv vælge, om man ville modtage mailen hjemme eller på skolen, fortæller tillidsrepræsentant Niels Nøddebo Petersen.

“Sidste gang blev mailen sendt ud i undervisningstiden, men det var jo ret uheldigt, hvis man stod midt i undervisningen med computeren tilkoblet til smartboardet, når sådan en alvorlig besked tikkede ind,” siger Niels Nøddebo Petersen.

Ledelsen havde informeret medarbejderne om det nøjagtige tidsrum for udsendelse af mails, samt at de til sidst ville sende en afblæsningsmail om, at nu var alle medarbejdere, der skulle afskediges, blevet informeret.
Derefter sad tillidsrepræsentanterne klar i et lokale på skolen i et par timer, hvor kollegerne enten kunne gå hen til dem eller ringe til dem, hvis de havde behov for en snak. Næste dag skulle de afskedigede til den officielle samtale med ledelsen.

“Nogle ringede om aftenen, andre gjorde ikke. Det er jo meget forskelligt, hvordan folk reagerer i så svær en situation. Men jeg tror, at det var godt, at muligheden var der,” siger Lene Hedegaard Jensen og tilføjer:

“Det har jo ikke været en sjov aften for nogen af de afskedigede, men vi vurderede, at det var rarere at have en aften til at sunde sig inden samtalen end blot at blive indkaldt til samtale inden for et par timer.”

Forskellige følelser blandt medarbejderne
Tillidsrepræsentanterne og ledelsen havde arrangeret det sådan, at samtalerne foregik i tre lejede lokaler uden for skolen. Her var der både et lokale til de officielle samtaler mellem ledelsen og de afskedigede, et til tillidsrepræsentanterne og et lokale til en psykolog. Få benyttede sig dog af tilbuddet om at tale med psykologen, hvilke ærgrer tillidsrepræsentanterne.

De er lidt i tvivl, om det skyldes logistikken, fordi psykologen sad i et lokale, der lå lidt afsides, eller om lærerne ikke havde behov for at tale med psykologen på det tidspunkt.

“Men vi tog en samtale med psykologen for at forstå, hvad der sker, når man bliver afskediget. Og sidenhen har vi viderebragt pointerne til lærerne,” fortæller Niels Nøddebo Petersen.

Sidenhen var der også flere lærere, der tog imod psykologtilbuddet.

Afskedigelserne satte gang i forskellige følelser blandt medarbejderne.

“Jeg oplevede, at mange var utrolig kede af det, men ikke at nogle var decideret sure på nogen. Afskedigelserne skyldes jo ikke dårlig administration, men udefrakommende faktorer som nedskæringerne,” siger Maria Kloster.

“Der var selvfølgelig også nogle, der blev vrede – men selv de meget vrede havde en forståelse for, at vi var i en alvorlig situation. De havde bare ikke forestillet sig, at det lige var dem, der ville blive ramt. Sådan er mange af os nok,” siger Lene Hedegaard Jensen.

Mange samtaler
Det har været meget forskelligt, om de afskedigede ønskede at fortælle kollegerne, at de snart skal stoppe på skolen.

“Jeg har fuldt ud respekt for, at nogle ikke ønsker at fortælle det. Det kan jo være, at de ønsker at slippe for dagligt at blive konfronteret med spørgsmål, om de har fået et nyt job, og hvad de skal i fremtiden,” siger Maria Kloster.

Lene Hedegaard Jensen er enig, men tilføjer:

“Det er selvfølgelig også lidt en udfordring for en faggruppe, at man ikke rigtigt ved, hvem der vil være der efter sommerferien,” siger hun.

“Psykologen anbefalede også, at de afskedigede selv sagde det til kollegerne, fordi det er en måde at bearbejde det på og få støtte fra kollegerne. Men vi skal respektere de afskedigedes valg i så svær en situation, hvis de ønsker at holde det hemmeligt for kollegerne” siger Niels Nøddebo Petersen, der understreger, at tillidsrepræsentanterne har været ekstra opmærksomme på de afskedigede, der ikke har ønsket at fortælle om deres afskedigelse.

Efter afskedigelserne har der været tilbud om at få samtaler både med uddannelsescheferne og tillidsrepræsentanterne.

Langt de fleste afskedigede har taget en samtale med uddannelsescheferne efterfølgende, fortæller rektor.

“Jeg er glad for, at så mange har taget en samtale med ledelsen, for det er vigtigt at se hinanden i øjnene efterfølgende. Det giver også mulighed for at få et indblik i de sidste opgaver samt at få hjulpet de afskedigede godt videre,” siger Anita Lindquist Henriksen.

Mange af de afskedigede har taget imod tilbud om efteruddannelse.

“Derfor har der også været noget godt at tale om og ikke kun det svære til samtalerne,” fortæller Lene Hedegaard Jensen.

Rykker sammen i krisetid
Afskedigelserne kan stadig mærkes på stemningen på KVUC, fortæller lærerne – så hvordan kommer man videre?

“Kursisterne hjælper os på vej. Selvom vi måske føler os lidt, som om vi er i et vakuum, kan vi ikke møde op uden at være forberedte. Langt hen ad vejen er kursisterne jo drivkraften for de fleste undervisere,” siger Maria Kloster.

Samtidig har skolen planlagt en videndelingsdag som opfølgning på den organisationsændring, som KVUC står overfor.

“Vi skal finde sammen på tværs af faggrupperne og sammen tænke fremad og planlægge nye indsatser,” siger Niels Nøddebo Petersen.

“Jeg har hørt mange lærere sige, at i krisetider skal vi rykke sammen, se hinanden i øjnene og være en samlet organisation, der finder løsninger,” siger Lene Hedegaard Jensen.