Dilettantisk anmeldelse

Det er evident helt legitimt i en anmeldelse at være uenig med en forfatters bidrag til et værk. Men den uenighed, som Sebastian Persson udviser i sin recension af Platon – Samlede Værker III i sidste nummer af Gymnasieskolen, er som kritik faktisk under al kritik. Han roser ganske vist værket i sin helhed, men langer ud efter indledningen, som handler om Platons publikum. Denne indledning, hvis forfatters navn ikke nævnes, skoses for at henvise til egne værker i stedet for antikke, og i øvrigt bærer den “mere præg af forfatterens idiosynkrasier og manglende fantasi end noget andet”. Bortset fra at fantasi vel ikke er det mest presserende og relevante fænomen i en fagligt funderet og faktuelt baseret artikel, hvad er det så for fordomme, der er tale om? Bare et bud? Desuden er det i hvert fald blandt andre anmeldere andre steder en ufin fornærmelse overhovedet ikke engang at give navnet på den, der langes ud imod! I dette tilfælde Platon-receptionens grand old man – den internationale forsker Holger Thesleff. Det er som sagt i orden ikke at være enig med mandens teser, men selv den mest impressionistiske kritik bør kunne anslå et indtryk af, hvor skoen trykker. Især i en anmeldelse mestendels til oldtidskundskabs- og filosofilærere i gymnasieskolen og omegn. Ifølge Perssons uspecificerede animositet kan disse vel slet ikke bruge indledningen i deres undervisning?

Sebastian Persson skriver ganske vist at “dette ikke er stedet for en dybtgående kritik af indledningen”. Ikke desto mindre er hans anmeldelse kortere end nogen af de andre i dette nummer af Gymnasieskolen. Det gamle dekorum for anmelderi, at kan du ikke finde plads til din kritiske kæphest med saddel og belæg, så “kill your darlings”, drop egne idiosynkrasier. Persson finder dog plads til at konstatere, at denne lille skønhedsplet ikke rokker ved at anbefale værket. Lille skønhedsplet? Anmelderen takserer subjektivt ud fra sin egen tekst, at en indledning på 15 sider ud af værkets 656 sider skal koste den sidste stjerne ud af seks, altså en sjettedel af pointsystemet! Undskyld mig, det er dilettantisk ude af proportioner. Alt i alt dekonstruerer anmeldelsen sig selv til et begrundet surt opstød og paradoksalt pedanteri.

PS: Hvis det ikke er indledningen, som koster stjernen, burde det fremgå af anmeldelsen.

Bo Tao Michaëlis
Birkerød Gymnasium