“Det var nervepirrende at tage herop”

Hvad er den bedste beslutning, du har taget som lærer?
”Det er at tage til Grønland. Jeg kom herop i august 2022, og jeg synes virkelig, det er fantastisk at være her. Og hvis jeg en dag skal hjem, så bliver det vemodigt. Eleverne er meget søde, og jeg synes, de er dygtige. Jeg har det rigtig godt heroppe. Men det er også lidt svært at være her, fordi man får nye kolleger hvert år. Til gengæld synes jeg, at vi er gode til at favne hinanden og række hånden ud. Vi har alle sammen det tilfælles, at vi er flyttet 4.000 kilometer væk fra familie og venner. Det var nervepirrende at tage herop, og jeg nåede også at tænke i flyet: ”Hvad er det, jeg laver?” Men det blev heldigvis hurtigt vendt til følelsen af, at jeg skulle have søgt herop noget før.

Hvordan er det at undervise i Grønland, hvor dansk er andetsprog?
”Jeg prøver at tage udgangspunkt i eleverne. Jeg bruger mit beskedne grønlandske, når det giver mening. Relationen har bare rigtig meget at sige heroppe, så det der med at jeg også prøver at begive mig ud på ukendt grund ved at forsøge at tale grønlandsk til dem, får nogle af deres skjolde til at gå lidt ned. Det viser dem, at jeg faktisk gerne vil prøve at være med på den. Det er jo lidt samme udgangspunkt, vi har, fordi det ikke er alle, der taler lige godt dansk eller engelsk. Så det der med at de skal undervises på et fremmedsprog, er svært for mange.

Hvornår har du været modig som lærer?
”Det vil jeg sige, at jeg er, når jeg kan give slip på styringen i undervisningen. Især som ny lærer synes jeg, at jeg tænker meget over, at jeg skal kontrollere alt det, der sker, men ofte får jeg de bedste resultater ved at lade eleverne prøve at arbejde selv, i stedet for at det er mig, der skal stå og være tovholder. Det ville jeg ønske, at jeg havde turdet gøre, da jeg selv startede som gymnasielærer. Bare det der med at prøve at give slip.

Hvornår går du stolt hjem fra arbejde?
”Det synes jeg egentlig, at jeg gør hver dag. Jeg har i hvert fald den der stolthed, hvor jeg føler, at nu har jeg gjort det, jeg kunne. Og nogle dage spiller det selvfølgelig bedre end andre. Men helt generelt synes jeg, at jeg er glad, når jeg går på arbejde, og jeg er glad, når jeg går hjem. Og så er der også de der Eureka-øjeblikke, når eleverne får en forståelse og siger ”ahaaa”, det elsker jeg. Det er jo sjovt at se dem, når det bare siger klik, og noget falder i hak på den rigtige måde, så de forstår det.

Hvad ville du sige til dig selv, hvis du i dag skulle begynde som ny gymnasielærer?
”Så ville jeg sige ‘ajunngilaq’. Det betyder: Det går nok. Det er noget af det første, man lærer, når man kommer til Grønland. ‘Ajungilaq’ er gået hen og blevet lidt af et mantra for mig. Ellers ville jeg sige: Bare hæng i.