Det kræver blod, sved og tårer at få enderne til at nå sammen

Hvad fylder mest i dit arbejdsliv lige nu?
”Lige nu er det eksamen. Jeg er spændt på, hvordan det kommer til at gå med mine elever. Efter sommer er det elevoptaget, og hvordan det påvirker lærerkollegiet. Jeg er ikke så nervøs for mit eget job, men det er hårdt at se på kolleger i de fag, der kan blive udfordret. Og på længere sigt er det gymnasiereformen, og hvad den kommer til at betyde for htx. Hvad skal der ske med epx? Får vores gymnasium lov til at fortsætte? Hvad med den problembaserede tilgang til læring, som vi er gode til? Får den lov til at fortsætte?”

Hvad eller hvem har formet dig mest som lærer?
”Det er eleverne. Det er deres spørgsmål, handlinger og energi, der har præget mig mest. Man kan have mange forestillinger om, hvordan undervisningen skal forløbe, men så kommer man ind i klasselokalet … Og så er det eksamenssituationen og altså igen eleverne. Både når det er dine egne elever, og du får indsigt i, hvad de har taget med sig, og når du er ude som censor. Det er helt vildt givende at opleve andre elever og et andet regi.”

Hvornår går du stolt hjem fra arbejde?
”De dage, hvor jeg har en masse at fortælle til min kone, når jeg kommer hjem. Hvor jeg har formået at give min passion videre, og vi for eksempel kan nørde over en træsamling, og eleverne tager det til sig. Eller når eleverne kommer og spørger til noget, der går ud over undervisningen, så det løftes ud af skolens rammer og bliver virkelighedsnært. Altså når man oplever, at det ikke bare er skole, men noget, de tager med sig. Og så har jeg på et af mine hold i år oplevet en helt utrolig respekt og gensidig hjælpsomhed. Det er fedt at være facilitator for det og være med til at sætte en stemning og bygge en kultur op. Jeg er ikke nervøs for vores fremtid, når jeg ser hvilke mennesker, vi sender videre ud i verden.”

Hvad er dit bedste råd til en ny, ung kollega?
”Du skal være forberedt på, at jobbet som underviser er hårdt og krævende til tider. Jeg arbejdede 11 år som designer på forskellige bureauer, inden jeg for otte år siden blev lærer, og jeg vil sige, at det er det mest meningsfyldte, jeg nogensinde har lavet – men også det hårdeste. Også efter otte år. Jeg er yderst taknemmelig for at være med på elevernes rejse, men det kræver blod, sved og tårer at få enderne til at nå sammen i forhold til forberedelse, undervisning, feedback og det øvrige administrative arbejde, som også fylder en del.”

Hvad er din dårligste vane?
”Eleverne siger tit: ”Skal du snakke meget i dag, inden vi kan gå i gang?” De er ivrige og vil gerne fortsætte deres projektarbejde med gruppen. På et lidt højere plan så kan jeg simpelthen ikke blive ved med at undervise i det samme. Det fungerer ikke for mig. Så derfor er jeg hele tiden i gang med at udvikle undervisningen gennem både eksterne samarbejdspartnere – fra et mikrobryggeri til Vikingeskibsmuseet her i Roskilde – og ved bare at prøve ting af. Det kan være, jeg lige har læst noget dagen før, som jeg så prøver af i undervisningen, og nogle gange fungerer det, andre gange gør det ikke. Det er det, der gør det spændende – men jeg har også brugt mange aftener og weekender på det. Og så er opgaveretning altså den værste opgave for en underviser. Jeg afspejler nok eleverne i dette. Det bliver gjort inden for fristen men også kun lige.”