”Det er et svigt, at vi stadig har den samme karakterskala”

Papkasserne bugner med alt fra festhatte til megafoner på Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings (DGS) kontor i Nordvest i København. Der skal ryddes op og gøres klar til det nye skoleår. Den nye forperson hedder Joachim Stærk Ekstrand Federspiel, han er student fra Aurehøj Gymnasium.

Det er et nyt skoleår, men mange af ambitionerne for DGS er de samme.

Karakterskalaen presser de unge

Generelt skal der, ifølge Joachim Stærk Ekstrand Federspiel, skabes bedre rammer for eleverne i gymnasiet. Presset i gymnasiet skal sænkes.

”Vi skal stoppe udviklingen, hvor det er svært at skelne mellem læringsrum og præstationsrum. Én af de forstærkende faktorer er karakterskalaen, som, vi mener, skal ændres.”

Der er ifølge forpersonen blandt andet for store spring mellem karaktererne 4, 7 og 10, hvilket kan gøre det svært for læreren at synliggøre faglig fremgang overfor eleven, når karakteren forbliver den samme.

”Vi vil gerne skabe et rum, hvor man kommer i skole for at lære, og ikke fordi man skal have en god karakter,” udtaler han.

I stedet ser DGS gerne, at karakterskalaen kommer til at gå fra 0 til 6, hvor karakteren 0 er ikke bestået. Samme skala blev blandt andet fremsat af en ekspertgruppe, der blev nedsat af regeringen i 2020.

”Den nuværende karakterskala er med til at forstærke kulturen, hvor du skal præstere for at få en god karakter i skolen, og du skal have et højt snit, så du kan komme ind på den uddannelse, som du gerne vil ind på,” udtaler han.

”Det er et svigt, at vi stadig har den samme karakterskala,” fortæller Joachim Stærk Ekstrand Federspiel, som påpeger, at karakterskalaen jævnligt bliver taget op i medierne senest af DR over sommeren. Forpersonen trækker lidt på smilebåndet, da han fortæller, at ekspertgruppens anbefalinger blev fremlagt, da han selv gik i grundskole.

De unges valg skal respekteres
I horisonten spøger en reform af hele gymnasieområdet, hvor der blandt andet skal indføres et højere karakterkrav til gymnasiet. Regeringen mener, at for mange unge vælger stx.

”Vi er imod at hæve karakterkravet til gymnasiet, og vi er kritiske overfor idéen om, at adgangskravet til stx bliver højere end på de andre uddannelser. Det taler de andre gymnasialeuddannelser ned. Der er ikke for mange, der går i gymnasiet,” siger han.

De unge skal have mulighed for at træffe deres egne valg ligegyldig baggrund, mener forpersonen, som understreger, at et hævet karakterkrav vil ramme socialt skævt. Han mener, at man skal respektere de unges ret til at vælge, hvilket liv de vil leve.

Ressourcer til at skabe fællesskab betyder meget
Når man spørger den nye forperson, hvad han håber at få udrettet i løbet af dét år, han er forperson i, begynder han straks at tale om gymnasiernes økonomi. Selvom DGS har mange målsætninger, er den vigtigste lige nu at holde standarden på gymnasierne.

Gymnasierne har siden 2021 fået cirka en kvart milliard kroner om året i taxametertilskud. Det tilskud frafalder i 2024, medmindre politikerne vælger at uddele pengene igen i 2025.

Tilskuddet fra 2021 kom efter fire års nedskæringer på gymnasierne i form af det såkaldte omprioriteringsbidrag.

Joachim Stærk Ekstrand Federspiel er bekymret for, hvilken realitet de unge vil møde ude på gymnasierne, hvis tilskuddet frafalder, og gymnasierne dermed må skære i budgetterne.

Han mener, at hvis der skæres på det gymnasiale område, så kommer det til at gå ud over ressourcerne til at skabe fællesskab.

”Skolen bliver et bedre gymnasium, når den kultiverer et godt elevfællesskab, som både sørger for et bedre undervisningsmiljø og et bedre socialt fællesskab på skolen”.

”Mit drømmescenarie er, at vi om et år har permanentgjort det midlertidige taxametertilskud.”