Artikel
Ministeren får travlt – uafsluttede opgaver hober sig op
pernille-rosenkrantz-theil-19-HIGHRES-aspect-ratio-348-234

Ministeren får travlt – uafsluttede opgaver hober sig op

Mange politiske opgaver venter på at blive løst af børne- og undervisningsministeren. Tiden før det næste valg kan være for kort til at komme i mål med alle opgaverne.

Den socialdemokratiske regering har siddet ved magten i over tre år. Det betyder med andre ord, at regeringen og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har under et år til at lave ny lovgivning for gymnasierne og VUC.

Ministerens to do-liste er lang og hun får travlt på den anden side af sommerferien. Og der er en reel risiko for,  at alle opgaver ikke nås inden næste folketingsvalg.

En af de store opgaver, som der så småt er taget hul på, er, at der skal laves en ny institutionslovgivning for ungdomsuddannelserne, samtidig med at der skal laves justeringer af taxametersystemet. Forhandlingerne er ikke for alvor begyndt, og det er uvist, hvornår det sker.

Grundforløbet på gymnasierne er en anden ting, som Pernille Rosenkrantz-Theil har sagt, hun vil justere. Spørgsmålet er, om der samtidig vil blive lavet flere justeringer af gymnasiereformen, som jo bekendt trådte i kraft i 2017.

For eksempel har hf flere problemer. Blandt andet møder det kritik , at eleverne  i princippet et helt års ‘grundforløb’, før eleverne vælger fagpakker.

“Nu har der været flere gennemløb af elever siden 2017, så det er tid til at lave justeringer. Vi ser gerne flere ændringer af hf. Eleverne begynder på fagpakker lidt sent, professionsretningerne må gerne tones tydeligere, og der må gerne være større smidighed i fagenes placering,” siger Henrik Nevers, der er formand for Danske Gymnasier.

VUC har akut problem
I november gæstede Pernille Rosenkrantz-Theil Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) repræsentantsskabsmøde, hvor hun brugte udtrykket “akut situation” i forhold til økonomien for VUC. Ministeren sagde dengang, at det var en stor fejl, at VUC er så aktivitetsafhængig og dermed følsom over for konjunkturer, og at hun var i gang med at se på, hvordan man kan lave en anden økonomimodel for VUC.

Læs: Ministeren inviterer gymnasiesektor til dialog om grundforløbet

VUC bløder, og der er brug for, at der snart sker noget.
Tomas Kepler, formand
GL

Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) husker tydeligt ministerens ord og analyse af problemerne for VUC, men han savner at se handling.

“VUC bløder, og der er brug for, at der snart sker noget,” siger Tomas Kepler.

Han lægger heller ikke skjul på, at han gerne havde set, at der var leveret flere resultater på det gymnasiale område i de seneste tre år.

“Grundforløbet fungerer ikke, og der er også store problemer med den nye hf. Det er selvfølgelig mit håb, at vi kan gøre noget ved det før næste folketingsvalg,” siger Tomas Kepler, som også mener, det er nødvendigt at lave en ny taxameterreform, som blandt andet skal sikre mindre gymnasier en mere stabil økonomi.

Tomas Kepler anerkender dog også, at regeringen har lavet en elevfordelingsaftale, og det har ifølge ham måske været den sværeste aftale at lande i sektoren.

Og så skal det retfærdigvis nævnes, at coronavirussen i perioder har lagt beslag på alle Børne- og Undervisningsministeriets embedsmænd. Det almindelige politiske arbejde har i perioder været sat på fuld stop.

Eux kan noget, som ingen anden ungdomsuddannelse kan, men det er åbenlyst, at vi ikke har ramt den endnu.
Pernille Rosenkrantz Theil (S), børne- og undervisningsminister
November 2021

Eux skal ændres
Det ændrer dog ikke på, at der stadig er en forholdsvis stor mangeliste eller ønskeliste, om man vil, på børne- og undervisningsministerens bord.

Udover de nævnte emner, så har ministeren også talt om at ville gøre noget ved strukturen på eux.

På det område udtalte Pernille Rosenkrantz-Theil sig også på GL’s repræsentantskabsmøde i november.

”Eux kan noget, som ingen anden ungdomsuddannelse kan, men det er åbenlyst, at vi ikke har ramt den endnu. Der er udfordringer på både den merkantile og den tekniske eux i forhold til, hvordan uddannelserne er skruet sammen,” sagde hun og nævnte dengang, at der havde været møder i aftalekredsen om eux.

Kritikken i forhold til eux har blandt andet været, at eleverne har nogle meget komprimerede undervisningsforløb. Lærere har også kritiseret, at der opstår meget skæv arbejdsbelastning på grundforløbet, da nogle fag kun ligger i efteråret, mens andre fag kun ligger i foråret.

En ny karakterskala
Skal der indføres en ekstra midterkarakter i karakterskalaen, og skal karakterer fylde mindre i uddannelsessystemet? Det er nogle af de spørgsmål, som både børne- og undervisningsministeren og uddannelsesministeren har skullet forholde sig til i denne regeringsperiode.

I oktober 2020 offentliggjorde en ekspertgruppe nedsat af regeringen en rapport om fordele og ulemper for en ændret karakterskala. Siden er der ikke sket meget.

Statsminister Mette Frederiksen forslog dog i sidste uge, at karaktergennemsnittet for at blive optaget på en videregående uddannelse højst skal være 10. Tanken er blandt andet, at det skal lette noget af presset på de unge i gymnasierne.

Taxametersystemet og institutionslovgivning
Som nævnt i begyndelsen af denne artikel, så ligger justeringer af taxametersystemet og en ny institutionslovgivning på børne- og undervisnignsministerens bord.

Efter elevfordelignsaftalen blev landet sidste år, har ministeren flere gange været ude at sige, at hun ikke mener, det er nødvendigt med en decideret taxameterreform, da omfordelignen af elever, netop også styrker nogle af de små gymnasier, som har en anstrengt økonomi.

Regeringens støttepartier og Venstre mener dog, at der er behov for, at taxameteret gøres mindre afhængig af elevaktiviteten for eksempel ved at give større grundtilskud eller indføre et klassetaxameter.

Hvis der ikke findes ekstra penge på finansloven til taxameteret, så vil et nyt taxametersystem betyde en omfordeling, hvor nogle skoler mister penge.
Henrik Nevers, formand
Danske Gymnasier

Tomas Kepler understreger dog, at en ny taxametermodel ikke må blive et nulsumsspil.

“Ingen skole har råd til at miste flere penge. Alle er hårdt spændt for,” siger han.

Danske Gymnasier mener dog, at Folketinget godt må vente med at lave store ændringer af taxametersystemet, før elevfordelingsaftalen har virket.

“Hvis der ikke findes ekstra penge på finansloven til taxameteret, så vil et nyt taxametersystem betyde en omfordeling, hvor nogle skoler mister penge. Det bør ikke ske, samtidig med at elevfordelingsaftalen også omfordeler elever,” siger formand for Danske Gymnasier Henrik Nevers.

I forhold til justeringer af taxameteret ligger der en helt konkret problemstilling i, at seks små handelsgymnasier får et klart lavere udkantstaxameter, end de ville have fået, hvis de var almene gymnasier. Ministeren og flere partier i Folketinget har flere gange sagt, at det skal løses. Men skolerne venter stadig.

Læs: Små handelsgymnasier har mistet tålmodigheden: Mangler 15 millioner kroner

Det sociale taxameter er flere partier også klar til at ændre på. Taxameteret udløses til skoler, som har et vist antal frafaldstruede elever. Men det er meget firkantet, og en enkelt frafaldstruet elev kan være dråben i bægeret, der udløser et milliontilskud eller omvendt fjerner et milliontilskud på en skole. Skolerne kan dermed ikke planlægge ud fra det sociale taxameter.

Bred uddannelsesdækning
En ny institutionslov er også et af regeringens erklærede mål.

Først og fremmest er det et mål med den nye lovgivning at samle institutionslovene til én. I dag er stx, hf og VUC underlagt én institutionslov, og erhvervsskoler og erhvervsgymnasier er underlagt en anden lov. Derudover kommer også en institutionslov for private gymnasier.

Idéen med én ny lov er at sikre, “at der fortsat er bred uddannelsesdækning i hele landet, og det skal blandt andet ske ved at fjerne eventuelle barrierer for, at der kan drives forskellige uddannelser under samme tag, så en institution kan oprette flere udbud af gymnasiale uddannelser, og at der kan ske campusdannelser, hvis det er hensigtsmæssigt,“ som det beskrives i elevfordelingsaftalen, hvor partierne blev enige om principper for ny institutionslovgivning.

En ny institutionslovgivning handler dog også om bestyrelsernes sammensætning, for eksempel om gymnasielærerne har en repræsentant i bestyrelsen på erhvervsskole.

Samme grad af ytringsfrihed til alle
Sidst men ikke mindst, så har partierne bag elevfordelingsaftalen også givet hånd på, at der langt om længe skal gøres noget ved, at ansatte på erhvervsskoler ikke har den samme udstrakte grad af ytringsfrihed som andre offentligt ansatte.

Af historiske årsager hører erhvervsskoler ikke under den offentlige forvaltning. Det betyder blandt andet, at hvis en lærer på en erhvervsskole oplever negative konsekvenser fra sin arbejdsgiver for at bruge sin ytringsfrihed, så kan Folketingets ombudsmand ikke tage sagen op.

Med andre ord børne- og undervisningsministeren og partierne i Folketinget får travlt efter sommerferien. Børne- og undervisningsministeren har også en del ting på bordet inden for hendes område – for eksempel skal der også forhandles en ny trepartsaftale på plads, som skal sikre lærepladser for unge på erhvervsuddannelser.

Det næste valg afholdes senest juni næste år. Det vil dog være usædvanligt, hvis statsministeren venter til allersidste øjeblik med at udskrive valget.

Børne- og undervisningsministeren ønsker ikke at kommentere artiklen.

 

Ministerens to do-liste

  • Justering af taxametersystemet herunder blandt andet penge til små handelsgymnasier, justering af socialt taxameter.
  • En ny samlet institutionslovgivning.
  • Justeringer af reformen herunder grundforløbet, måske hf og andre elementer.
  • En ny økonomisk model for VUC.
  • Justering af eux.
  • En ny karakterskala.
  • Den nye elevfordelingsaftale skal implementeres.
  • Ansatte på erhvervsskoler skal have samme udstrakte grad af ytringsfrihed som andre offentligt ansatte.
Kommentar til artiklen
  1. På listen ovenfor mangler matematik.

    Som man også kan læse her på gymnasieskolen kom der for ca 1.5 år siden et udkast til nye læreplaner for matematik. Udkastet blev stoppet i den politiske proces og der blev nedsat en ekspertgruppe til at kigge på matematik i hele uddannelsessystemet.
    Ekspertgruppen skulle have afleveret sine anbefalinger her før sommerferien, men er blevet forsinket og det forventes nu at deres rapport offentliggøres til august.

    Det er ikke til at kende deres anbefalinger på nuværende tidspunkt, men man må forvente at ministeren følger op på anbefalinger fra den gruppe hun selv har været med til at nedsætte.

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater