Artikel
Jagten på den forsvundne karakterskala
undervisning_laerer_elever

Jagten på den forsvundne karakterskala

En ekspertgruppe fremlagde i slutningen af 2019 en rapport med forslag til en revideret karakterskala. Corona satte den videre proces med en ny skala i bero, og det er uvist, hvad der skal ske nu. Foreløbig har Venstres uddannelsesordfører stillet spørgsmål til sagen.

Arbejdet med en ny karakter­skala står i stampe. Processen er som sunket i jorden og ingen ved, hvad der skal ske. De ­ansvarlige ministre har indtil nu ­ikke villet melde noget ud, men nu begynder både oppositionen og ­regeringens egne støttepartier at ­røre på sig.

Den tidligere regering under Lars Løkke Rasmussen nedsatte i 2018 en ekspertgruppe med tidligere CBS-­rektor Per Holten Hansen i spidsen. Lærere, ledere og til en vis grad elever havde gennem længere tid problematiseret den nuværende skala på grund af blandt andet den negative karakter -3 og de store spring mellem 4, 7 og 10, ligesom mange havde efterspurgt ­muligheden for at belønne det ekstraordinære, som man kunne med det gamle 13-tal. Også Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering påpeget problemer som følge af springene – blandt andet karakterinflation og et uhensigtsmæssigt fokus på mangler ved præstationen.

Ekspertgruppen nedkom i slutningen af 2019 med en rapport, der anbefalede to mulige løsninger (se faktaboks), som begge – bortset fra det med en ekstra karakter til belønning af det ekstraordinære, hvilket ifølge gruppen er for svært for udlændinge at forstå – nogenlunde overkommer de nævnte problemer med den nu­værende skala.

Hvad er status?
Den kvikke læser vil nu spørge, hvad der er sket i de snart to år, der er gået, siden ekspertgruppens anbefalinger så dagens lys? Det korte svar er: intet!

Den kvikke læser, der stadig er med, vil i forlængelse heraf nok også tænke, at der kom en coronapandemi i vejen, som midlertidigt satte en stopper for en del politisk arbejde.

Dette er også en ganske legitim analyse. Problemet er imidlertid, at mens stort set alle andre processer er sat i gang igen, og børne- og under­visningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i øvrigt har fore­slået en slags flidskarakter, er der lige nu ikke meget, der tyder på, at arbejdet med en ny karakterskala har særlig stor prioritet i nogen af de to ministerier (Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Børne- og Undervisningsministeriet), der i fællesskab har ansvaret.

Således er beskeden fra begge mini­steriers presseafdeling i ­skrivende stund, at der “for at være helt ­ærlig” intet nyt overhovedet er om arbejdet med karakterskalaen. Ingen tidsplan eller hvad der skal ske, hvis der skal ske noget. Det til trods for, at Venstres ordfører Ellen Trane ­Nørby midt i september i for­bindelse med forhandlinger om nationale test spurgte undervisningsministeren om, hvad der generelt skal ske med karakterskalaen, og samtidig bad om et statusnotat om processen. Hun har dog kun mødt tavshed, fortæller hun, men har nu formelt stillet spørgsmålet: “Ministeren bedes redegøre for status for arbejdet med at udforme en ny karakterskala, herunder hvor langt arbejdet er, og hvornår ministeren vil indkalde til forhandlinger om et nyt karaktersystem”.

Ministeren har en måned til at svare, det vil sige, at det skal ske senest den 22. oktober.

Også SF, Konservative og De Radikale giver udtryk for, at de vil presse på for at få genoptaget arbejdet med en ny karakterskala i dette efterår.

Nem og billig løsning
På Nørresundby Gymnasium og HF undrer rektor Søren Hindsholm sig. Han var med i ekspertgruppen og mener, at især det forslag, der modererer den nuværende karakterskala med fjernelsen af negativkarakteren og tilføjelsen af 6 og 8, er et godt forslag, som ville løse mange problemer.

“Jeg synes, de skulle skynde sig at gøre det. Til sommer sidder vi i saksen igen. Det ville gøre det så meget lettere, hvis lærerne havde 6 og 8. Det er en nem og billig løsning, der kunne implementeres direkte uden overgang,” siger han.

Tomas Kepler, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), har tidligere givet udtryk for, at han er mest stemt for en ubrudt skala fra 0 til 7, men at begge de anbefalede løsninger er gode.

“Karakterskalaen skal laves om. Den modererede skala vil være en forbedring i forhold til nu. Men også den har et forbedringspotentiale, og hvorfor ikke gøre arbejdet ordentligt?” spørger Tomas Kepler.

Ny karakterskala

Den borgerlige regering under Lars Løkke Rasmussen og med Merete Riisager som ­undervisningsminister nedsatte i 2018 en 14 medlemmer stor ekspertgruppe, der skulle komme med bud på en ny karakterskala som afløser for den nuværende, der især har været kritiseret for den nega­tive karakter -3 samt mellemkarakteren 7, som ifølge kritikerne har et alt for stort spænd. Ekspertgruppen med tidligere CBS-rektor Per Holten Andersen i spidsen fremlagde i slutningen af 2019 en rapport, der anbefalede to mulige modeller:

1) Karakterer: 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6
Fordele ved denne er elimineringen af store spring på midten og den nega­tive karakter -3, den er let at bruge internationalt, og den giver mulighed for at gentænke, hvad der fremover skal være i fokus ved bedømmelsen af elevers/studerendes faglige præstationer.

Ulemperne er, at den ikke giver mulighed for at anerkende den ekstraordinære præstation (som for eksempel med det tidligere 13-tal), ligesom den vil være dyr og besværlig at implementere.

2) Karakterer: 00, 2, 4, 6, 8, 10, 12
Også dette forslag eliminerer både den negative karakter -3 og det store spring på midten. Den kan også relativt let ‘oversættes’ til international skala og er desuden forholdsvis enkel og billig at implementere.

Ulempen er, ligesom med den ­første model, at den ikke giver mulighed for at anerkende den ekstraordinære præstation. Der peges desuden på, at den kan være lidt svær at skelne fra den nuværende model.

Ekspertgruppen havde desuden foretaget en vurdering af den gamle 13-skala samt en britisk-inspireret model med et pointsystem. 13-skalaen faldt dog først og fremmest på den dårlige kompatibilitet i forhold til international skala – som jo i øvrigt var en af grundene til, at det oprindeligt blev besluttet at ændre den – mens pointsystemet ikke anses for at ­være foreneligt med danske uddannelses­traditioner, men passer bedre til standardiseret undervisning og test.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater