Den ordseende hiphopper

Han dumpede i sprogteori på universitetet, men er i dag en af bagmændene til et album med tilhørende undervisningsmateriale, hvor 10 danske digte er blevet fortolket. Det udkom, få måneder efter at han i år fik tildelt Modersmål-Prisen. Per Vers elsker sproget og bruger så mange af døgnets timer som muligt på ord.

Alt, der står i Politiken, eller hvad der måtte blive råbt på gaden på vej hjem, er potentielt set ammunition til en linje eller et rim i en tekst for Per Vers. Han er aldrig på arbejde, men han holder heller aldrig fri. Han henter inspiration alle steder fra.

”Folk siger, at jeg leger med sproget. Men det, jeg gør, er bare at kigge på dets bestanddele lidt længere og lidt tydeligere, end når man kun bruger det som information,” siger Per Vers.

Sidste skoleår var han ude på 30 gymnasier. Her forsøgte han at fange eleverne ved at optræde med sine tekster og freestylerap og fortælle sin ”skabelsesberetning”. Han fortæller om sin lidenskab for sproget og prøver at nedbryde den mur, eleverne nogle gange kan bygge op, når de støder på et hundredårgammelt digt.

Væk med fremmedheden
I september i år var Per Vers med til at udgive albummet Rødder. Et album bestående af 10 klassiske danske digte fortolket af danske rappere med tilhørende undervisningsmateriale. Det blev til i samarbejde med gymnasielærer Claus Nivaa fra Aalborg Katedralskole. Claus Nivaa stod for undervisningsmaterialet, hvor han sammen med sin 3.g-klasse valgte 100 digte ud. Dem sendte Per Vers ud til ni andre rappere, og hver rapper har kunnet plukke frit fra samlingen for at lave en nyfortolkning.

Per Vers gik med i projektet, fordi han rent stilistisk blev fanget. Han tror, at de nyfortolkede udgaver kan gøre digtene mindre fremmede for eleverne.

”Eleverne skal jo for fanden hives igennem dansk poesi, og det her er forhåbentligt et værktøj, hvor fremmedheden kan blive pillet helt ud. Der indtræder en forståelsesmur mod poesi, som bliver tykkere og tykkere, alt efter hvor højt abstraktionsniveauet er, og hvor langt vi er tilbage rent kronologisk,” siger han.

Selv har Per Vers grebet fat i Adam Oehlenschlägers digt Lær mig, o skov, at visne glad. Han har i samarbejde med sin koncertmakker Nappion lavet en afronordisk børnejazzversion, hvor det afrikanske beat spiller under det omskrevne digt.

”Der er sådan en kontemplativ stemning i ’Ølles’ digt, og så er der noget vital afrikansk åbenhed i musikken, som ikke burde passe sammen, men alligevel gør det helt perfekt,” fortæller han.

Per Vers mener, at sprog helt hardcore handler om meddelelser. Det handler om at meddele sig så præcist som muligt, og det er netop det, poesien prøver at gøre om ting, man ikke kan tale om. Men han tror, at de unge bliver afskrækket af, at sproget ofte er gammeldags.

”Nu kan de måske pludselig se et link mellem dengang og nu – os og dem. De kan se, hvordan det ikke er en skid eksotisk, det er 100 procent menneskeligt. Man beskæftiger sig med de samme livsproblemer i alle generationer, og den eneste forskel er, at sproget løbende ændrer sig,” forklarer han.

Den eneste hiphopper i kommunen
Ordene og sproget kom tidligt til Per Vers. Inden han fyldte fire år, læste han højt for sin morfar.

”Jeg var det modsatte af ordblind, jeg var ordseende. Sprog var en kilde til glæde, som jeg fik meget tidligere end de fleste andre,” fortæller Per Vers.

Legen med ordene gled over i hiphop. Han forelskede sig i formen uden at forstå den. Når LL Cool J sang I'm bad, betød det det modsatte, end når hans engelsklærer i folkeskolen sagde det.

Hiphop var ikke en udbredt musikgenre i den lille sønderjyske by Gram, hvor Per Vers voksede op. Derfor kunne han selv bygge sin hiphopverden op. Han havde en fornemmelse af at være den eneste hiphopper i kommunen. Den følelse står i stor kontrast til, at han i år modtog Modersmål-Prisen.

”Det er så diametralt modsat af min indledende misforståethedsfølelse. Jeg troede, jeg havde fundet et udtryk og en form, som jeg havde for mig selv, og som andre ikke kunne forstå. Men at der lige pludselig sidder et bord fuldt af pensionerede universitetsprofessorer, der har fuld forståelse for, hvad det er, jeg laver, det er på alle tænkelige måder virkelig mærkeligt. Men jo meget smukt. Jeg kan ikke ønske mig noget bedre,” siger Per Vers.

Niels Hausgaard-taktik
Gymnasieelever må ofte lægge ører til Per Vers’ ord og rim, fordi han er ude på et gymnasium næsten hver uge med sin 60-90-minutters enetale. Men det er rapperen godt tilfreds med, for gymnasieelever er ifølge ham det bedste publikum at optræde for. Blandt andet fordi han altid er garanteret fuldt hus.

”Det er en ideel situation at ankomme til et ædrueligt og opmærksomt publikum, som endda får fravær, hvis de ikke er der. På den måde ved jeg, at rammerne er til stede. Så kan jeg bare bruge 100 procent energi på at fylde rammerne ud, så godt som jeg nu evner,” siger han.

Derudover kan han mærke, at den historie, han gerne vil fortælle, går lige ind hos et gymnasiepublikum. Han formulerer selv sin historie som sin "skabelsesberetning". Han laver en Niels Hausgaard-taktik, hvor han spiller nogle numre og laver lange præsentationer indimellem.

Han ved godt, at hvis der sidder 500 elever, er det et meget lille fåtal, der har konkrete planer om at blive rapper. Men de har alle planer om et eller andet, og der har Per Vers hørt fra lærere, at han er inspirerende.

”Det er inspirerende for dem at høre, hvordan man vælger sin vej, eller hvordan man mærker efter, hvor man skal gå hen. Det er jo den størst tænkelige og mest almenmenneskelige daglige kamp – hvor skal jeg gå hen?” siger Per Vers.

Passionen som pejlemærke
Når han ikke optræder, elsker han at dykke ned i sine tekster. Når han arbejder med sine tekster, er det meningsbærende det vigtigste. Hvis det er rigtigt, behøver det ikke at rime. Han har over 100 halvfærdige numre på sin bærbare computer. Hver dag skriver han en smule på sine tekster, men der kan godt gå lang tid imellem, at en tekst bliver åbnet og kigget efter.

”Jeg tror, det er helt centralt, at mit arbejde med rap er så lystbåret. Jeg nyder det og glæder mig til at sætte mig ved computeren og skrive. Jeg glæder mig til, at der er friaftener, hvor det kan ske, eller når der er timer i løbet af dagen, hvor jeg må,” siger Per Vers.

Lysten til sproget fik dog et gedigent knæk, da han læste dansk på universitetet. Det føltes helt naturligt at gå den vej, hvor han kunne gå i dybden med sin interesse og få penge for at læse en bog om dagen, som han alligevel gerne ville. Men rapperen mestrede ikke sprogteori. Han var kommet fra gymnasiet med fire 13-taller fra mundtlige eksamener i ryggen og ind i danskstudiet, hvor han dumpede for første gang.

”Alt det, der gjorde, at sprog rørte ved verden, blev skubbet væk. Det blev reduceret til matematik. Det var regler og afvigelser fra de regler, og dem skulle man så bare kunne udenad,” fortæller Per Vers.

Han droppede ud, flyttede til København og begyndte livet som fuldtidshiphopper. Tvivlen omkring sprogkundskaberne forsvandt, og Per Vers kom tilbage til det uendelige ordunivers, som han i den grad mestrer. Siden har han aldrig siddet på skolebænken. Han ser derfor sig selv som noget uskolet, der indgår i en skolesammenhæng, når han er ude på landets gymnasier. Men at han er uskolet, tror han, er noget af det, der får folk til at kunne lide hans rapunivers.

”Det er passionen, der er pejlemærket. Den passion kan jeg være rædselsslagen for at miste, for den er flyvsk. Det er små partikler, der kan rende ud mellem hænderne. Jeg bruger rigtig tit alle mine vågne timer på sprogarbejde, men samtidig skal det også have det der element af leg, fordi det er det, jeg allernødigst vil have skal slukke inden i mig,” siger han.