Hvordan gik dit første møde med eleverne?
Inden jeg begyndte, var jeg meget nervøs. Det var nærmest angstprovokerende at skulle stå til regnskab over for 30 elever. Det gik dog godt, og bagefter var det en rigtig god følelse. Jeg var overrasket over, hvor kort tid der gik, før jeg og eleverne fik et godt forhold med gensidig respekt.
Hvad ville du gerne have vidst som ny lærer, som du ved nu?
Personligt ville jeg gerne have vidst, at jeg fagligt var dygtig nok. Så ville jeg have hvilet mere i mig selv. Rent fagligt ville det have været godt med flere planlægningsværktøjer, så jeg havde haft nemmere ved at planlægge mine første forløb.
Hvad kan erfarne kolleger gøre for at hjælpe nye lærere?
De skal endelig bare dele ud af deres mange års viden – både fagligt materiale, men også personlige erfaringer. Det er guld værd, når man står som helt ny og uerfaren i jobbet.
Hvad er dine bedste råd til nye lærere?
Tro på, at du er dygtig nok, og så må du ikke være bange for at spørge de ældre lærere.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode