De oversete vanskeligheder hos sårbare elever

Antallet af gymnasieelever med angst, depression, opmærksomhedsforstyrrelser og andre psykiske lidelser er i disse år stærkt stigende. Årsagerne hertil er formentligt sammensatte og har både med skole, samfund og relationen til forældre at gøre: længere skoledage og højere kompleksitetskrav i form af blandt andet fleksibelt skema og ændrede opgavekrav, senmoderne identitetsusikkerhed og den unges behov for at leve op til forældrenes forventninger, hvilket er psykisk hårdere end at være i opposition, som tidligere generationer har været det. Dertil oplever man på skolerne også et stigende antal elever, der ikke nødvendigvis har udviklet en psykisk lidelse, men som er psykisk sårbare og derfor er i risiko for at udvikle en psykisk lidelse. For disse grupper elever er vores uddannelsessystem, der i høj grad bygger på målstyring og kompetencetænkning, en stor udfordring.

Det målstyrede undervisningssystem har øget kompleksiteten i uddannelserne betragteligt – både i den daglige undervisning og i det skriftlige arbejde, hvilket i langt højere grad end før udfordrer elevernes kognitive evner – det vil sige deres opmærksomhed, arbejdshukommelse, overbliks- og struktureringsevne. Angst og depression er ganske ofte forbundet med kognitive vanskeligheder i forhold til netop opmærksomhedsregulering, arbejdshukommelse og overblik (mere herom senere), og således vil såvel elevgrupperne med disse lidelser som de elever, der har opmærksomhedsforstyrrelser, være udfordret, når kravene til kognitive evner øges.

Kognitive vanskeligheder knyttet til de psykiske lidelser er usynlige vanskeligheder, der kan overses af behandlerinstans og uddannelsessystem, da lidelsernes følelsesmæssige udtryk ofte er det, der fokuseres på, og de kan bevirke, at eleverne ikke kan honorere de krav, der stilles til dem. Dette kan igen føre til dårligt selvværd og vedligeholde stress, angst og depression. Eleverne får på den måde problemer med stort set alt, der er vigtigt, når man skal studere, og derfor er de særligt udsatte og frafaldstruede.

På Aalborg Katedralskole har man siden 2014 gennemført forløb for disse to elevgrupper – henholdsvis dem, som har periodevise vanskeligheder i forbindelse med stress, angst og depression, og dem, som har vedvarende koncentrationsvanskeligheder/opmærksomhedsforstyrrelser. Målet med forløbene har været at give eleverne viden om og træning i relevante kompenserende strategier til at håndtere de kognitive vanskeligheder, så den enkelte elev bliver i stand til at tackle sin studiehverdag og derigennem får bedre selvværd og selvtillid.

Kognitive vanskeligheder
Stress, angst og depression forbindes ofte med tilbagetrækning, påvirket humør, nedsat energi og manglende lyst. Disse tilstande påvirker imidlertid ikke kun humøret, men sætter også spor i tænkningen i form af problemer med at koncentrere sig, huske, skabe overblik og løse problemer. I forbindelse med disse tilstande ses der ofte et ”efterslæb” af de kognitive symptomer, således at der ses kognitive vanskeligheder, et stykke tid efter at humøret er stabiliseret.

Nogle elever vil have en sårbar kognitiv profil med opmærksomhedsvanskeligheder eller specifikke indlæringsvanskeligheder som udgangspunkt.

Vanskelighederne har muligvis ikke været af et omfang, der har givet anledning til udfordringer, før de møder de mere komplekse krav på gymnasieuddannelsen. Elever i denne gruppe vil være særligt sårbare i forhold til at udvikle stress, angst og depression, når de stilles over for krav, de grundet grundlæggende kognitive vanskeligheder ikke er i stand til at honorere.

Traditionelt har afhjælpning og behandling af disse lidelser haft stabilisering af humøret som mål. Der har ikke været samme fokus på at afhjælpe de kognitive vanskeligheder, som tilstandene også indebærer. Endnu sjældnere er behandlingen tilpasset en uddannelsessammenhæng, så eleven får de redskaber og strategier, der kan være nødvendige, når man skal tage en bestemt uddannelse. Kognitive vanskeligheder kan være vanskelige at få øje på og forstå.

Fordi de er vanskelige at begribe, kan de af eleven selv såvel som af omgivelserne fejltolkes som manglende motivation, dovenskab eller ringe evner, hvilket igen kan give anledning til fastholdelse af urimelige forventninger fra omgivelserne og udvikling af dårligt selvværd hos eleven.

Svært ved tværfaglige krav
I skolesammenhæng kan de kognitive vanskeligheder vise sig som problemer med at læse, problemer med at fastholde koncentration ved samtaler og i undervisningen, langsommere indlæring og vanskeligheder med at skabe overblik over og strukturere opgaver – i det hele taget en kompromittering af elevens ressourcer til at omsætte sine evner.

Med gymnasiereformen i 2005 indførte man målstyring og kompetencetænkning i bekendtgørelser og læreplaner i langt højere grad, end man havde set før. Med reformen opfandt man også nye akademiske genrer som for eksempel almen studieforberedelse på stx, studieområdet på hhx og htx og KS og NF på hf. Dertil blev den større skriftlige opgave på stx, htx og hhx gjort tvungent tværfaglig, og de skriftlige eksamensgenrer i de enkelte fag blev ændret.

Det tværfaglige aspekt var især tænkt som en mulighed for at træne elevernes innovative kompetencer og for at forberede dem på en hurtigt omskiftelig og kompleks verden ud fra devisen, at “verden ikke er opdelt i fag”, og at fremtidens problemer kun kan løses tværfagligt. I forhold til de skriftlige eksamensgenrer i de enkelte fag, så har man søgt at indarbejde især nyere skriveteoretisk forskning heri – det vil sige, at man kan finde elementer af procesorienteret skrivning, af genrepædagogik og imitatioskrivning heri. For eksempel blev det et mål, at man skulle skrive mere egentlig tekst i matematik, ud fra den tanke at man lærer matematik bedre, hvis det skrives ind i bestemte virkelighedsimiterende kontekster, og at elever fra ikkeakademiske hjem bedre vil kunne skrive en dansk stil, hvis der bliver givet en meget klar struktur og ekspliciteret en bestemt kommunikationssituation.

De seneste års udvikling af de skriftlige eksamensgenrer og de tværfaglige eksamensopgaver SRP og AT viser sig at være problematisk for elever med kognitive vanskeligheder, da de forudsætter, at mange forskellige elementer skal holdes sammen på en gang, hvilket er meget svært, når man er kognitivt udfordret. Man vil således ofte se meget velbegavede elever med kognitive vanskeligheder, der måske præsterer godt i den daglige undervisning, men som på ingen måde kan håndtere de mere komplekse skriftgenrer.

De nye opgavetyper og tilhørende arbejdsformer har således øget kompleksiteten i fagene og dermed kravene til kognitive ressourcer. På den baggrund synes en støtte til de kognitive vanskeligheder, disse elever har, at være nødvendig, hvis psykisk sårbare elever ikke skal have ulige vilkår for at gennemføre en gymnasieuddannelse. Støtte til håndtering af vanskelighederne er endvidere væsentlig med henblik på at bryde den onde cirkel, hvor kognitive vanskeligheder giver anledning til nederlagsfølelse og vedligeholdelse af depressiv tænkning og risiko for, at den depressive tilstand vedligeholdes.

Gode erfaringer med forsøg
På Aalborg Katedralskole blev man for nogle år siden opmærksom på, at der er en gruppe elever, som har kognitive vanskeligheder i forbindelse med angst og/eller depression. I de på skolen obligatoriske læse-skrive-screeninger i 1.g faldt en gruppe elever ud, der ikke havde de typiske fonologiske vanskeligheder (som det for eksempel ses ved ordblindhed), men som scorede meget lavt i læseforståelsestest. Det viste sig, at de alle havde haft en psykisk lidelse og var behandlet for den, men at de ved nærmere undersøgelse havde kognitive følgevirkninger, der ikke var blevet taget hånd om (de fleste var ikke bevidste om, at den psykiske lidelse var årsagen til det). Man iværksatte derfor et studiestøttende forløb for disse elever.

Forsøgsforløbet blev til i et samarbejde mellem specialpædagogisk konsulent Birgit Trolle Hansen (tidligere Taleinstituttet i Nordjylland), specialpsykolog i psykiatri Louise Meldgaard Bruun (undertegnede) og læsevejleder Mikkel

Gade (undertegnede). Målet med forløbet var at give eleverne redskaber og strategier, der ville gøre dem i stand til at honorere kravene i deres studiehverdag. Forløbet blev struktureret således, at det indeholdt tre elementer: samtaler og undersøgelse, psykoedukation og studieteknik. Ved de indledende individuelle samtaler blev eleverne interviewet om deres situation, oplevelsen af de kognitive vanskeligheder og deres følelsesmæssige symptomer, og de kognitive vanskeligheder blev undersøgt via spørgeskemaer.

Herefter modtog eleverne studiestøttende undervisning i hold på seks elever. I alt bestod forløbet af 12 moduler. Først tre moduler med psykoedukation ved psykolog, hvor de modtog undervisning om forhold af betydning for kognitionen, og hvor der blev præsenteret og afprøvet strategier til at understøtte kognitionen i hverdagen. Derefter seks moduler ved specialpædagogisk konsulent i kompenserende studieteknikker, hvor de blev præsenteret for kendte og gennemprøvede kompenserende læse-, skrive- og studieteknikker, ligesom der også blev udviklet nye strategier, som skulle kompensere for de specifikke kognitive vanskeligheder, der ses ved angst og depression – det vil sige øvelser, der retter sig mod arbejdshukommelse, overblik, struktur, planlægning og opmærksomhed. Endelig underviste læsevejleder eleverne i tre moduler i tilrettelæggelse af mindre og større skriftligt arbejde.

Forløbene er blevet evalueret, og erfaringerne fra forløbene er gode. Eleverne beskriver, at de har fået ”noget med i rygsækken” på flere niveauer. Psykoedukationen var især med til at bevidstgøre eleverne om, at deres kognitive problemer ikke skyldtes, at de ikke tog sig nok sammen. Ingen af eleverne havde talt med deres behandler eller andre om, at depression og angst kunne give dem kognitive vanskeligheder. En af eleverne udtalte ved det afsluttende interview, at hun ”er blevet meget overrasket over, hvor meget problemerne har betydet, at jeg troede, det var min egen skyld”.

Forsøgsforløbet blev første år støttet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet som en del af projektet om udvikling af specialpædagogisk støtte til studerende med psykiske lidelser og/eller udviklingsforstyrrelser på ungdomsuddannelserne: Nye støtteformer for uddannelsessøgende med psykiske vanskeligheder og udviklingsforstyrrelser i regeringens handicappolitiske handlingsplan fra 2013. Siden er den studiestøttende indsats finansieret af gymnasiet selv.

Afstigmatiserende
Det har generelt været meget brugbart for eleverne at få indsigt i, hvordan angst og depression har påvirket deres studieevner. En anden elev udtaler, at hun ”følte en kæmpe lettelse, da hun endelig blev taget seriøst skolemæssigt”, og hun oplevede, at der blev taget et stort ansvar af hendes skuldre. Hun var ikke klar over, at de kognitive vanskeligheder havde så stor indvirkning på hendes studieliv, og at de, med hendes egne ord, var ”et skjult handikap, som man ikke selv kan gøre for”.

Timerne med studieteknik gav eleverne en sikkerhed i deres studieliv igen. Arbejdet med læseteknikker, notatteknikker og skriveskeletter gav eleverne en fornemmelse af at have nogle konkrete redskaber at bruge, når de belastes af kognitive vanskeligheder. En elev fortæller, at teknikkerne har gjort hende mere sikker i læsning, så hun tør være med på klassen, og en anden fortæller, at hun nu kan slappe mere af i gruppearbejde, da hun bruger teknikkerne til at få overblik over, hvad de skal.

Endelig fremgår det meget klart af interview med elever, at forsøget med holdundervisning har vist sig afstigmatiserende. En elev udtaler, at det var ”dejligt at opleve, at andre har det på samme måde, så man ikke føler sig så alene med det”, og at hun før havde følt, at hun bare skulle ”tage sig sammen og prøve at være ligesom de andre”. En anden elev udtalte tilmed: ”På især en dårlig dag var jeg tæt på at blive hjemme, men da jeg vidste, at jeg skulle til holdundervisning, så kom jeg alligevel af sted, da det er meget afslappende at komme der – man føler sig speciel i klassen, og det gør man ikke på holdet. Når alle har samme problemer, så er det nemmere ikke at skulle holde en facade.”

Overordnet påpeger eleverne, at det har været vigtigt, at holdet ikke har været større, da de på et lille hold hurtigt har haft mulighed for at opbygge relationer, der har givet dem mod på at give deres erfaringer videre. De erfaringer, som eleverne har fået i forhold til at begå sig i sociale relationer, har flere af dem taget med sig ind i klasserummet. En af dem fortæller for eksempel, at hun ”er blevet mere åben”, og at hun er ”begyndt at række hånden op i timerne og får mere ros”. En anden fortæller endvidere, at han før var meget flov over at have en depression, men at han nu har fortalt det til flere i klassen, og at han ”ikke har så mange dårlige tanker længere”.

I forhold til afhjælpning af de kognitive såvel som de følelsesmæssige problemer ved angst og depression vurderes det at være en stor gevinst, at der laves en kontekstualiseret studiestøttende indsats (eventuelt som supplement til et egentligt psykologforløb for dem, der har en diagnose), hvor formålet er at støtte eleven i at fastholde og færdiggøre gymnasieuddannelsen. Vores forløb giver anledning til at anbefale, at der etableres et tættere samarbejde mellem psykolog, læsevejleder og studievejleder, når støtten til sårbare elever skal tilrettelægges.