De bedste elever får nu endnu bedre karakterer

De bedste elever i gymnasiet er blevet bedre, hvis man skal tro karaktererne.

Siden gymnasiereformen er forskellen på karaktergennemsnittet mellem de øverste og nederste sociale grupper i gymnasiet blevet større, viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Karaktergennemsnittet for eleverne fra årgang 2006, 2007 (før reformen) og 2008 og 2009 (efter reformen) viser, at det især er elever fra uddannelsesvante hjem, der får højere karakterer end før, mens elever fra lavere sociale grupper ikke har fået et højere gennemsnit.

Måske lidt overraskende viser tallene, at der er sket en større social skævhed i årskaraktererne. Derimod afkræfter undersøgelsen, at det skulle være nye mundtlige prøveformer eller specifikt reformens store nyskabelse, det flerfaglige ”fag” almen studieforberedelse på stx, der gør karakterforskellene større mellem elevgrupperne.

”Vi kan ikke ud fra undersøgelsen pege på, hvorfor der er sket en større social ulighed mellem årskaraktererne, eller hvilken indflydelse reformen har haft. Vi kan have nogle hypoteser, men der er behov for at undersøge det nærmere. Den sociale baggrund har altid haft en betydning for karakterer, men det er et problem, hvis skellet bliver større, og at nogle grupper får sværere ved at læse videre,” siger projektleder hos EVA Mikkel Bergqvist.

Studieretningsprojektet
Undersøgelsen viser samtidig, at studieretningsprojektet (SRP) har gjort karakterforskellen større mellem elever med forældre med lange videregående uddannelser og elever med forældre uden uddannelse.

Efter reformen fik eleverne 14 dage til at skrive SRP, hvor de før havde en uge til at lave deres Større skriftlige opgave i 3. g.

”Karakterforskellen på studieretningsopgaven er næsten steget med en hel karakter efter reformen,” konstaterer Mikkel Berggvist.

Siden dengang er det dog blevet indført, at alle elever skal have vejledning til SRP af en lærer, mens de laver projektet.

Ny karakterskala
Formand for GL, Gorm Leschly mener, det er i vigtigt, at der gøres en ekstra indsats for at støtte elever fra gymnasiefremmede hjem. Han nævner som et eksempel vejledningen til studieretningsprojektet, hvor den sociale ulighed ifølge undersøgelsen har størst indflydelse.

”De forbedrede muligheder for at få vejledning fra lærerne til studieretningsprojektet er ikke slået igennem i undersøgelsen. Jeg tror, at vi vil se en udligning i forskellene mellem elevgruppernes karakterer, hvis vi undersøger bedømmelserne i studieretningsprojekterne i de kommende år,” siger han.

I 2006 blev der indført ind ny karakterskala. 13-tallet blev kasseret og den nye topkarakter blev som bekendt 12. Ud over at den nye karakterskala er mere sammenlignelig med internationale karakterer, blev det også understreget, at det skulle være nemmere at få topkarakteren 12, end det havde været at få karakteren 13 efter den gamle skala

Gorm Leschly peger på, at den større sociale skævhed i karaktererne kan skyldes den nye karakterskala.

”De elever, der klarer sig bedst, høster frugterne af den ny skala, der netop skulle sikre, at flere elever får del i de nye topkarakterer. Da det generelt er elever fra uddannelsesvante hjem, der topper karaktermæssigt, er det ikke overraskende, at det er disse elever, der generelt får flere af topkaraktererne efter den ny skala,” mener Gorm Leschly.

Gorm Leschly mener samtidig, det er positivt, at undersøgelsen viser, at hverken de nye mundtlige prøveformer eller flerfagligt samarbejde i almen studieforberedelse og studieområderne gør karakterforskellene større mellem elevgrupperne.

”Både prøveformerne og de flerfaglige opgaver har ellers været under stærk mistanke for at øge karakterforskellene mellem elevgrupperne,” siger Gorm Leschly. 

Dokumentation: Undersøgelsen fra EVA