Belastning og stress gør lærere syge – sagerne fylder mere hos pensionskassen

Flere lærere bliver så hårdt ramt af belastning og stress, at de får udbetalt penge for nedsat erhvervsevne fra pensionskassen. Lærere står ofte alene med problemerne, mener GL.

I dag kender de fleste en kollega, som er blevet sygemeldt med stresssymptomer. Langt de fleste er væk fra arbejdet eller arbejder på nedsat tid i en periode, inden de trapper op igen og er tilbage på arbejdet.

Men for nogle lærere kan belastningen fra arbejdet og stresssymptomerne udvikle sig så alvorligt, at de ender med at få nedsat deres erhvervsevne med mindst 50 procent og dermed får udbetalt en månedlig forsikringsydelse fra Akademikerpension, som de fleste gymnasielærere er medlem af.

I dag er cirka 70 procent af sagerne om nedsat erhvervsevne hos Akademikerpension psykisk betinget.

”Ud af dem, hvor af nogle udvikler sig alvorligt, fylder sager om stress og belastning mest,” fortæller Zenia Clemens Ipsen, som er chef for Sundhed i Akademikerpension. Afdelingen tager sig blandt andet af sundhedsrådgivning og sager, som vedrører sundhed og tab af erhvervsevne.

Alvorlige sager
For at kunne få udbetaling ved nedsat erhvervsevne hos Akademikerpension, skal der blandt andet foreligge dokumentation for, at man af helbredsmæssige årsager ikke er i stand til at arbejde over 50 procent. Og så skal man også have mistet mindst halvdelen af sin løn eller være fratrådt sit job for eksempel efter en afskedigelse.

Med andre ord er det forholdsvis alvorlige sager, der er tale om.

Også yngre rammes
Der er en tendens til, at også yngre mennesker bliver ramt.

“Lige som i resten af samfundet oplever vi, at flere bliver syge af psykisk betingede belastninger. Den type sager fylder mere end tidligere,” siger Zenia Clemens Ipsen.

Zenia Clemens Ipsen

Chef for Sundhed
Akademikerpension

Cirka én procent af Akademikerpensions knap 175.000 medlemmer får i dag udbetalt penge fra forsikringen ved nedsat erhvervsevne. Der er ikke særskilt statistik på gymnasielærernes andel af de sager.

Zenia Clemens Ipsen understreger dog, at langt de fleste sager om nedsat erhvervsevne er midlertidige.

“Mennesker med nedsat erhvervsevne bliver i de fleste tilfælde raske igen, det gælder særligt de psykisk betingede, hvor vi formoder at vores medlemmer med en tidlig indsats og den rette hjælp kan få det bedre igen,” siger hun.

Forebyggende indsats
Akademikerpension har skruet op for den forebyggende tidlige indsats for at undgå, at for eksempel arbejdsbelastning fører til længerevarende sygdom. Pensionskassen har oprettet en sundhedsrådgivning, som alle medlemmer kan benytte sig af. Målet er at hjælpe så mange som muligt med at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.

”Nogle gange står den enkeltes ressourcer ikke mål med den belastning, man oplever, og nogle begynder at mistrives. Vi vil med vores sundhedsrådgivning gerne prøve at gribe medlemmerne tidligt, inden det går galt. Det er vores klare opfattelse, at en tidlig dialog kan hjælpe medlemmer,” forklarer Zenia Clemens Ipsen, som nævner, at sager med senfølger efter hjernerystelser også fylder hos sundhedsrådgivningen.

Man behøver dog ikke være syg for at ringe til sundhedsrådgivningen.

”Man kan også opleve udfordringer som ny medarbejder på en arbejdsplads og have behov for sparring,” siger Zenia Clemens Ipsen.

Ditte Rask

Arbejdsmiljøkonsulent
GL

Arbejdsmiljøkonsulent hos GL – Gymnasielærerne Ditte Rask mener, at mange gymnasielærere, som er overbelastet på deres arbejde, går alt for længe alene med symptomer på stress.

”Når lærere bliver så syge, at de ender med at få nedsat erhvervsevne, så er det fordi, at der skulle være gjort noget langt tid før. Vi er i sektoren ikke gode nok til at forebygge, at lærere bliver syge af belastninger på arbejdet,” siger Ditte Rask, som har et tæt kendskab til arbejdsmiljøet på gymnasierne og tidligere har arbejdet for Arbejdstilsynet.

Overhører signaler
Når en lærer er blevet sygemeldt med stresssymptomer, har der ofte været en række signaler, som både den enkelte, kolleger og ledelse har overhørt.

”Der er en klar tendens til, at mange anvender individuelle copingstrategier. Nogle føler ikke, de kan nå at levere den kvalitet, som de mener, eleverne har brug for, og de begynder at bruge pauserne på at arbejde, de sover mindre og arbejder flere timer, end de får skrevet på,” forklarer Ditte Rask.

Samtidig med at nogle skruer op for deres indsats, bliver deres krop og hjerne også belastet, og så kan man begynde at miste overblikket og glemme ting.

”Det er man som medarbejder ikke stolt af, og mange deler det ikke med deres kolleger, når de mister overblikket. Det er lidt ligesom, når vi falder på fortovet og hurtigt rejser os op igen. Vi er flove og vil ikke vise, at vi fejler. Når gymnasielærere og andre medarbejdere bliver overbelastede, er der flere, som lukker sig om sig selv og forsøger at løbe den hjem,” siger Ditte Rask.

Hun peger på, at der er flere faktorer i gymnasielærerjobbet, som skaber en farlig cocktail for arbejdsmiljøet. Der er kommet en øget arbejdsmængde og et øget tidspres over de senere år. Samtidig er de følelsesmæssige krav i jobbet steget, i takt med at flere elever kræver mere af den enkelte lærer.

Langvarigt sygefravær og depression
Forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at medarbejdere, som er udsat for høje følelsesmæssige krav og stor arbejdsmængde og tidspres, har signifikant større risiko for langvarigt sygefravær og depressive symptomer sammenlignet med medarbejdere, som ”kun” er udsat for den ene eller den anden belastning.

”Vi ved fra forskningen, at kombinationen af disse belastningsfaktorer er giftige for arbejdsmiljøet og den enkelte,” siger Ditte Rask.

Hun mener, det er vigtigt, at alle er opmærksomme på risikoen for, at stress og arbejdsbelastning kan gøre medarbejderne syge.

”Ledelsen, TR, AMR, kollegerne og en selv skal være opmærksomme på at tage det i opløbet,” siger hun og tilføjer:

”Men det er ikke altid nemt. Vi oplever, at det i mange tilfælde først er efter, læreren er blevet sygemeldt, at ledelsen kan hjælpe. Det er ikke altid så let for en lærer at få et hold mindre. Samtidig kan det være særligt vanskeligt at sætte grænser for arbejdet, når man arbejder med mennesker, hvor man kan se, at det har en direkte konsekvens for en anden, hvis man skruer ned for ambitionsniveauet eller melder sig syg,” siger Ditte Rask.

Morten Søding Sørensen

Forperson
GL’s Arbejdspladsudvalg

Frygtelig tendens
Morten Søding Sørensen er forperson for GL – Gymnasielærernes Arbejdspladsudvalg og medlem af hovedbestyrelsen.

Han kalder det en ”frygtelig tendens”, at gymnasielærere og andre faggrupper bliver alvorligt syge af arbejdsbelastning.

Det kommer desværre ikke bag på ham, at arbejdsbelastning er et stort problem, og han henviser til, at omkring 30 procent af gymnasielærerne er gået på deltid, og 70 procent af dem har valgt det på grund af arbejdspres.

”Eleverne er blevet mere differentierede i dag, og flere har diagnoser. Det udfordrer læreren i klasserummet og betyder, at opgaven som lærer er blevet meget udvidet i de senere år. De følelsesmæssige krav til jobbet er blevet meget højere,” siger Morten Søding Sørensen.

Samtidig er mange lærere meget engagerede i jobbet og finder det meget meningsfuldt, og det får også flere til at levere mere, end de egentlig skal.

”Et meningsfuldt job kan sagtens være belastende, og nogle kommer så langt ud, at muren pludselig rammer meget hårdt,” siger Morten Søding Sørensen, der også er gymnasielærer på Viby Gymnasium.

Arbejdsgivere skal tage ansvar
Han peger på, at det er arbejdsgiverne, som har ansvar for at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø, men ifølge ham er det ikke alle, som lever op til det.

”Siden 2013 er der ikke to gymnasier, som er ens, og forskellen kan være meget stor. Der er forskel på oplevelsen af, om man selv skal indhente sine timer efter sygdom, om der er afsat nok tid til AMR og så videre. Ledelserne kan gøre meget for at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø og forebygge, at lærerne ikke bliver sygemeldt med stress,” siger han.