Tekst_
Johan Rasmussen
Foto_
Victor Neumann
Eksamen med eksterne censorer er et værdifuldt værktøj til at værne om fagligheden og sikre national standard og elevernes retssikkerhed. Men i takt med at færre lærere skal afholde flere eksamener, er der fare for, at kvaliteten lider nød, lyder det blandt andet fra GL.
Camilla Hjortboe cyklede gennem København med en god fornemmelse i maven, da hun sidste sommer debuterede som censor på Det frie Gymnasium.
Hun havde talt med eksaminator i telefonen nogle dage før, og det havde taget vingerne af sommerfuglene i maven.
“Jeg havde en god snak med en meget sød kemieksaminator. Vi var enige om, at ‘vi tager det, som det kommer’,” siger Camilla Hjortboe, der underviser i kemi og historie på Vordingborg Gymnasium og HF, men bor i København.
Den første gang var eksamen for et enkeltfagshold i kemi C.
“Det var en god oplevelse. Eksaminator smilede meget, inddrog mig og lod mig stille spørgsmål. Der var en god stemning i lokalet ved næsten hver eksamination,” siger Camilla Hjortboe.
Den nye censor oplevede dog også, at eksamen er en alvorlig ting, hvor alle elever ikke nødvendigvis består.
“Alle følelser er i spil sådan en dag, og jeg var helt smadret bagefter. Det er jeg også, når jeg selv er eksaminator. Jeg skriver næsten alt ned som censor, for selvom jeg sidder med en nogenlunde fornemmelse af en karakter, synes jeg hurtigt, man mister overblikket, når eleven er færdig, men når jeg læser mine noter hurtigt igennem, hjælper de mig til at danne et helhedsindtryk,” siger Camilla Hjortboe, som også har været censor i historie på et fjernundervisningshold på VUC-afdelingen i Næstved i december sidste år.
Jeg er opdraget til at være en censor, som er der for eleven.
For hende har det været lidt nemmere at være censor i kemi end i historie. Ifølge Camilla Hjortboe er det nemt at vurdere, hvad eleven kan eller ikke kan, når vedkommende for eksempel taler om atomets opbygning.
“Atomets opbygning har de gennemgået, og det skal de kunne ifølge læreplanen, og der er mere eller mindre én måde at kunne det på. Derimod kan det være mere forskelligt, hvilke forløb historielærere laver om eksempelvis Den Kolde Krig.”
Gik i sort til eksamen
Hun er 31 år, og det er ikke lang tid siden, at hun selv gik helt i sort til sin egen eksamen på historiestudiet.
“Jeg var helt blank og kunne ikke tænke. Den oplevelse har jeg lært noget af i forhold til at være eksaminator og censor. Jeg havde en elev til eksamen i sommer, som gik helt i sort, og der lykkedes det at få hul på bylden, ved at jeg og eleven stod oppe ved tavlen næsten med ryggen til censor. Det tog nervøsiteten ud af situationen for eleven,” fortæller Camilla Hjortboe, som mener, at målet med en god eksamen er at skabe gode, trygge rammer, hvor eleven får en fair bedømmelse.
Hun oplever, at det er forskelligt, hvordan lærere er eksaminator og censor.
“Jeg har oplevet en censor, som sagde til mig, at vedkommende ikke ville stille spørgsmål eller blande sig i min eksamination. Det, syntes jeg, var lidt træls, da jeg mener, censor også skal sikre sig, at eleven eksempelvis kan mere, end der bliver sagt under eksaminationen,” siger Camilla Hjortboe, som nævner, at censor også skal sikre sig, at eleven ikke får en for høj karakter.
Hun følte sig nogenlunde godt klædt på som censor, da hun debuterede sidste sommer. Hun roser blandt andet sin kursusleder, der under hendes pædagogikumuddannelse brugte tid på at fortælle om at være en god censor. Kursuslederen fortalte blandt andet om at skrive gode noter, og hvordan man aktivt blander sig i eksaminationen for elevens skyld.
“Jeg er opdraget til at være en censor, som er der for eleven og giver en fair bedømmelse,” siger hun.
Læs de andre artikler om censor og eksamen:
Eksamen er med til at udvikle fagene
Flere eksamener og travlhed kan udfordre censor
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode