AI i gymnasiet – hvad kan vi lære af Estlands AI Leap?

Før jul var GL’s Uddannelsesudvalg på studietur til Tallinn for at få indblik i Estlands nationale initiativ AI Leap 2025. Formålet var at blive klogere på, hvordan kunstig intelligens aktuelt integreres i det estiske uddannelsessystem – og hvilke overvejelser og erfaringer der ligger bag et så omfattende projekt.

AI Leap er et statsligt initiativ, der fra 2025 har givet gymnasieelever og lærere adgang til AI-baserede værktøjer kombineret med systematisk kompetenceudvikling, særligt rettet mod lærerne. Ifølge planen får omkring 20.000 gymnasieelever samt tusindvis af lærere adgang til AI-apps, og ordningen udvides senere til erhvervsuddannelser og grundskolens ældste klasser. Projektet er ledsaget af følgeforskning, og der lægges eksplicit vægt på, at brugen af AI skal vurderes løbende. Et gennemgående svar, når vi spurgte til risikoen for manglende eller negativ læringseffekt, var klart: Hvis AI ikke bidrager positivt til elevernes læring, så skal det ikke bruges. End of story. Det er en konsekvent tilgang, der er værd at hæfte sig ved.

Indrømmet: Mange af os tog nok til Estland med en forventning om at få vores skepsis bekræftet. Men vi blev klogere og også inspirerede. AI-debatten herhjemme er ofte stærkt polariseret. Enten fremstilles AI som en trussel mod faglighed, skriftlighed og selvstændig tænkning – noget, der bør bekæmpes med pen og papir – eller også som et uomgængeligt vilkår, der hurtigt og bredt skal integreres, så uddannelserne afspejler den (såkaldte) virkelighed. I Estland mødte vi en mere afdæmpet og pragmatisk tilgang – og en tydelig politisk vilje til at handle frem for at afvente.

Noget af det mest markante ved AI Leap er netop, at initiativet er nationalt forankret. I Danmark har udviklingen indtil videre i høj grad været overladt til lokale løsninger og enkeltstående initiativer, hvilket har skabt stor variation i praksis og betydelig usikkerhed om både rammer og ansvar. I Estland har man i stedet samlet indsatsen, formuleret fælles mål og tilbudt systematisk opkvalificering.

Lærernes rolle fylder meget i den estiske tænkning. Det blev gentaget flere gange, at lærere skal have et tydeligt videns- og kompetenceoverskud i forhold til deres elever. Kun på den måde kan de sætte meningsfulde rammer for brugen af AI og vurdere, hvornår teknologien understøtter læring – og hvornår den ikke gør. AI forstås ikke som et universelt svar på didaktiske udfordringer, men som et redskab, der kun skal anvendes, når det giver faglig og pædagogisk mening. Giver det ikke mening, ja så skal man lade være.

Udgangspunktet er samtidig en nøgtern erkendelse af, at elever allerede bruger AI i stort omfang. Derfor handler indsatsen ikke om at ignorere eller forbyde teknologien, ej heller om ukritisk at inkludere brugen af AI i undervisningen. Fokus er på at udvikle kompetencer, kritisk forståelse og didaktiske principper for brugen.

Som fagforening forholder vi os dog også kritisk til formen på implementeringen. Selvom lærere og skoler tilbydes kurser og adgang til værktøjer som fx ChatGPT, følger der ikke automatisk ressourcer med til den tid, det kræver at deltage i efteruddannelse og udvikle undervisningen. Timerne skal i vid udstrækning findes lokalt. Det er naturligvis problematisk, fordi det jo i praksis betyder, at udviklingen af lærernes kompetencer på et område koster på andre områder. Den logik er der bestemt ingen grund til at kopiere i Danmark, for en så stor og omfattende forandring af vores undervisningssystem må ikke blive et nulsumsspil. Det er det simpelthen for vigtigt til.

Et andet oplagt kritikpunkt – også i en dansk kontekst – handler om samarbejdet med store internationale tech-virksomheder som OpenAI og Google og om risikoen for, at elever og lærere bliver gjort til dataleverandører eller testpersoner i kommercielle udviklingsprojekter. I Estland fylder disse spørgsmål meget i den offentlige kommunikation om AI Leap. Samarbejdet foregår under stramt regulerede rammer med vægt på databeskyttelse og offentlig kontrol. Data lagres inden for EU og behandles i overensstemmelse med GDPR. Indhold fra brugen af AI-værktøjerne må ikke anvendes til modeltræning eller kommercielle formål, og ejerskabet til data forbliver hos de estiske uddannelsesinstitutioner. Ambitionen er tydelig: Elever og lærere skal ikke være forsøgspersoner, men brugere af gennemsigtige og kontrollerede teknologier. Selvom disse garantier ikke fjerner alle betænkeligheder, åbner de dog for muligheden for at indgå samarbejder med tech-aktører uden helt at afgive styringen.

AI Leap rummer erfaringer, der er relevante i en dansk sammenhæng. Ikke som en model, der ukritisk skal kopieres, men som et eksempel på, hvad der sker, når man politisk tager ansvar for en teknologisk udvikling, der allerede er i gang. Hvis vi i Danmark ønsker en mere nuanceret tilgang til AI i uddannelsessystemet, kræver det fælles rammer, systematisk kompetenceudvikling, solid følgeforskning – og en reel vilje til at justere kursen, hvis erfaringerne tilsiger det.