Flid, fedt og snyd – forældede faglige mål i stx

AI har for længst ændret elevers adgang til viden. Når et par klik kan give et kvalificeret svar på selv komplekse spørgsmål, bliver det tydeligt, at vores nuværende eksamensformer og faglige mål ikke længere afspejler den virkelighed, eleverne uddannes til. Til prøverne tester vi stadig primært deres evne til at gengive viden – ikke deres evne til at forstå, anvende og vurdere den.

I det daglige undervisningsarbejde er mange lærere allerede langt fremme. Der arbejdes grundigt med metodebevidsthed, faglig refleksion og kritisk undren. Eleverne lærer at bruge fagenes redskaber/metoder og at se sammenhænge på tværs af emner og fag. Men når eleverne til sidst skal vurderes ud fra faglige mål, der først og fremmest vægter viden, og eksamensformer, der stadig belønner reproduktion, opstår et misforhold. Det, der i undervisningen fungerer, mister sin betydning ved eksamen. AI tydeliggør, at det ikke længere giver mening kun at måle faglighed som noget, der kan gentages. Det, vi skal fremelske og eksaminere i bør også være elevernes evne til at tænke fagligt – til at anvende metoder, analysere, ræsonnere og stille undrende spørgsmål. Derfor bør vi overveje at gentænke stx-fagenes faglige mål, så de i højere grad bliver kompetenceorienterede.

Det handler ikke om at nedtone fagligheden, det handler derimod om at give den ny fokus og retning. Når elever kan anvende fagenes metoder, beskrive, hvordan viden bliver til, og ræsonnere som en fagperson, bliver fagligheden levende. Den bliver et anvendeligt redskab til at forstå og handle i verden – ikke bare fakta, der skal præsenteres ved eksamensbordet.

Hvis vi vil have elever, der kan anvende deres faglighed aktivt i ’samfundet’, må vi starte med at ændre den måde, vi definerer faglighed på – og opgradere både de faglige mål og eksamensformerne, så de i højere grad afspejler undervisningen, som den reelt gennemføres i dag, og den virkelighed, der venter eleverne på den anden side af gymnasiet.

Vi skal være opmærksomme på, at en justering af de faglige mål nødvendigvis vil påvirke den måde, vi i standpunkts- og årskaraktererne vurderer elevernes daglige indsats. Når vi går fra at måle, hvad eleverne kan gengive, til at værdsætte, hvad de stiller spørgsmål til, anvender af metoder og generelt reflekterer over i faget, må også vores måde at vurdere eleverne gentænkes. Begreber som begrebsanvendelse, innovation og samarbejdsevner bliver nu vigtige i den løbende evaluering, og måske bliver der igen plads til at tale om gamle dyder som flid, fællesskab og ansvar – ikke som nostalgiske idealer, men som en del af en moderne faglighed, hvor indsats, integritet og engagement er uløseligt forbundet med reel læring.