
Afamerikanisering af gymnasieskolen
MAGA-bevægelsen proklamerede kollapsen af den amerikanske verdensorden, og med hjælp fra Trump, ICE og Microsoft ser det ud til at lykkes. Dette må få os på nye tanker her i Europa og i særdeleshed her i Danmark. Vi kan ikke lade, som om en amerikansk præsident ikke vil købe Grønland, at de politiske og økonomiske ledere ikke danser tæt sammen i den nye pavillon ved Det hvide hus med hænderne dybt nede i hinandens lommer, at den amerikanske befolkning ikke terroriseres af maskerede paramilitære styrker, hvis økonomiske budget overstiger Kinas samlede udgifter til militær. Vi har lyst til at stikke hovedet i jorden og lade, som om alt er, som det plejer, men det ville være uansvarligt.
Som civilisation er vi viklet dybt ind i den amerikanske, ja, en kineser ville næppe kunne se forskel, eller rettere forskellen mellem New York og Alabama er større end forskellen mellem NY og Danmark. Men tiden er kommet til at ændre dette. Vi bliver nødt til at forberede os på en tilværelse uden Uncle Sams beskyttende jernnæve. Dette vil også få betydning i gymnasiet, lige fra den teknologiske infrastruktur til fagrækken.
Da Sovjetunionen brød sammen efter 1989, forsvandt russisk fra gymnasiet, på trods af at vi netop de følgende årtier skulle kommunikere meget mere med den slaviske del af Europa. Jeg foreslår ikke, at vi afskaffer engelsk, men det ville være fint at bruge kræfterne på andre sprog af mange forskellige årsager. Dels er det ikke vigtigere at forstå den engelsk-amerikanske kultur end at forstå den russiske eller kinesiske. For ikke at tale om den spanske, som jo er min egen lille interesse. De mange gode timer, som bruges på at uddanne elever, som faktisk lærer at tale engelsk hjemme foran deres skærm, kunne bruges på mange andre sager, der ville være mere nyttige i den fremtid, vi kan forudse. Sager som hidtil er blevet undervist sparsomt såsom viden om ovenstående kulturer, men det kunne også være verdenslitteratur, kulturgeografi. Og med den anden fod i den danske kultur ved jeg, at både danskfaget og historiefaget eksisterer på et absolut minimum af undervisningstimer.
Ja, ja, fagkannibalismen lever stadig. Naturligvis gør den det.
Lige så presserende er det at frigøre os fra de amerikanske it-giganters klamme omfavnelse, hvor gratistjenester lokker os til at dele hele vores eksistens med dem. Vi ved alle, at Facebook høster penge af vores begejstring for os selv og vores bedrifter. Er der et gymnasium i DK, som ikke deler sin hverdag på Metas platforme? Det er helt gratis. Eller også kommer det med omkostninger, som vi slet ikke forstår… Skolerne bliver nødt til at reklamere på en anden måde, og det ville være klogt at koordinere dette, så platformen kunne blive til noget mere end en skoleplatform. Zuckerberg skabte FB for at dække et behov for at være et skolefællesskab, så dette er en stærk drift, som vi kan udnytte til noget i vores andedam.
Det samme kunne man sige om Microsofts og Googles duopol på ‘skrivemaskiner’. For det første kan vi naturligvis ikke lade vores undervisningssystem afhænge af disse selskaber, for de har vist sig særdeles skrøbelige overfor pres fra den amerikanske regering, særligt da Microsoft lukkede mailkontoen for en anklager ved Den Internationale Straffedomstol. Vi er naturligvis ikke på det niveau i gymnasieskolen, men er det svært at forestille sig en MAGA-politiker, der ser sig vred på, hvordan vi underviser i amerikansk historie? Indianernes historie? Israels? Kunne man forestille sig krav om, at vi skal ændre i bekendtgørelser, ellers vil der bliver lukket for disse services.
Udfiltringen af disse selskaber vil blive en god anledning til at skabe kommunikationssystemer til skolen, hvor hele platformen ikke er en dårligt ikoniseret udgave af et skrivebord i 1990. Altså, nutidens tekstbehandlingerne lader, som om vi skriver breve i A4 format! Vi skal forholde os til margen og skriftstørrelse, som om modtageren ikke selv kan ændre dette. Et godt kommunikationssystem ville udveksle teksten, men tillade læseren helt automatisk at se teksten i den skriftstørrelse og margen, som læseren har lyst til. Dette burde være standarden – for jeg modtager ikke breve skrevet på A4, men en digital tekst. Jeg ved godt, at dette kan programmeres ind i Word (at alle dokumenter formateres på en særlig måde), men jeg ved også, at de færreste kan finde ud af det og hellere går og klager over elevernes valg af layout. Med andre ord: vi har brug for et system til at udveksle tekst, ikke et avanceret program til at lave layout af tekst på papir. Vores nuværende system ser ud som en cubansk-amerikansk Buick fra 1950-erne. Det er et kært minde om en svunden tid, men samtidig helt ude af stand til at opfylde nutidens krav.
Vi skal udvikle vores egne platforme eller systemer, hvor eleverne ikke konstant opfordres eller ledes ind i en kunstig intelligens.
Et af nutidens krav er, at vi kan bestemme miljøet, som eleverne skriver i. De skal som hovedregel ikke have adgang til AI, når de skriver. Som min ellers AI-begejstrede historiestuderende søn sagde i aftes: “Det er, som om min kreative hjerne skrumper, når jeg bruger AI”. På trods af dette virker både Google og Microsoft til at have det som første målsætning af sætte sig på markedet for opgaveskrivning i uddannelsessystemet ved konstant at promovere AI-løsninger. Derfor skal vi udvikle vores egne platforme eller systemer, hvor eleverne ikke konstant opfordres eller ledes ind i en kunstig intelligens. Og dette er ikke svært. Som bekendt kan du ved hjælp af AI hurtigt kreere it-løsninger. Eller også kan I henvende jer til mig, jeg har en løsning primært skabt ved Naturlig Intelligens. Det handler primært om at sætte en pulje af og sætte systemet i udbud.
Endelig bliver vi nødt til at skabe en systemplatform, som ikke afhænger af Microsoft eller Google. Klogere mennesker end mig vil kunne afgøre, om det skal være Linux eller noget andet, men politikerne skal handle på dette således, at den offentlige sektor indenfor en ramme af 5 år kan gå over til maskiner, som baserer sig på teknologi, som ikke kan slukkes, bare fordi en glad amerikaner synes, at det kunne være passende. Dette vil naturligvis være en kæmpe udgift i første omgang, men på sigt kan man håbe, at befolkningen dermed bliver endnu mere bevidst om den digitale verden, som vi alle lever i.
Ja, det er en smule hysterisk, ikke sandt? Vi taler om en præsident, der hæver tolden med 10%, med mindre vi kan lave en god aftale. Vi taler om en bevægelse, som stormede kongressen for at omstøde præsidentvalget. En præsident, som holder fredskonference, samtidig med at han melder til Iran, at den amerikanske hær er klar til invasion. En regering, der vil annektere et land, uden at den kender befolkningsstørrelsen… Trump er Trump, men en befolkning valgte ham ved noget, som, vi stoler på, var korrekt afholdte demokratiske valg.
Vi skal have afamerikaniseret vores skolesystem.
Kommentar til indlægget
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.





At kalde engelskfaget for en del af en “fagkannibalisme” bygger på en misforståelse: At unge lærer engelsk tilstrækkeligt foran deres skærme derhjemme. Ja, de møder sproget gennem gaming, sociale medier og streaming. Men eksponering er ikke det samme som sproglig præcision, analytisk kunnen og kritisk kulturforståelse.
Samtidig opstår der en indre modsigelse. Hvis fagkannibalisme er problemet, er løsningen så virkelig at skære ned på et andet fag? Når engelsktimer foreslås omfordelt til andre områder, deltager man netop i den nulsumstænkning, man kritiserer.
Engelsk er heller ikke lig med USA og Big Tech. Det er et verdenssprog og arbejdssprog i forskning, diplomati og internationalt samarbejde. Hvis vi ønsker at forholde os selvstændigt og kritisk til amerikansk magt, kræver det ikke mindre engelsk – men bedre engelsk. Man kritiserer ikke magt ved at fravælge dens sprog; man gør det ved at beherske det.
George Orwell viste, hvordan sprog og magt hænger sammen. Netop derfor er sproglig bevidsthed afgørende. Svækker vi vores elevers evne til at forstå og analysere engelsk, svækker vi deres mulighed for at gennemskue den globale offentlighed, de allerede er en del af.