Alle taler om, at ChatGPT gør os dummere – MIT-studiet viser faktisk noget helt andet…

Måske har du hørt om det omtalte studie fra MIT: “Your Brain on ChatGPT: Accumulation of Cognitive Debt when Using an AI Assistant for Essay Writing”, ledet af Nataliya Kosmyna fra MIT Media Lab. I studiet skulle 54 deltagere skrive essays under tre forskellige vilkår:

• En gruppe brugte ChatGPT (LLM – Large Language Model).
• En gruppe brugte Google som søgemaskine (uden AI).
• En gruppe skrev uden hjælpemidler (“brain-only”).

Resultat: 83% af ChatGPT-brugerne kunne ikke citere noget fra deres eget essay ét minut efter aflevering. De oplevede også markant lavere ejerskab over teksten. Samtidig viste hjernescanningerne en tydelig tendens: mest neural aktivitet uden værktøjer, derefter søgning, og allermindst ved brug af ChatGPT. Altså en glidende nedskalering af hjernens engagement – kognitiv aflastning. Essays skrevet med ChatGPT var desuden sprogligt mere ens og præget af gentagelser.

Det har, naturligt nok, sat ild til diskussionen: Hvad betyder det for elevernes læring?

Filosoffen Thomas Telving beskriver i et debatindlæg i Politiken den 7. december, udviklingen som en “gigantisk pædagogisk trafikulykke”. Han konkluderer, at studiet fra MIT blot viser det indlysende: Vi bliver bedre til det, vi gør meget af – og dårligere til det, vi gør mindre af.

Det er velkendt, at ny teknologi giver nye muligheder, men ny teknologi tager også noget fra os. Da det blev almindeligt at bruge lommeregnere, blev vi dårligere til hovedregning, og nu hvor alle børn har computere med i skole, er håndskriften næsten forsvundet. Mange elever har ikke en flydende håndskrift, men “tegner bogstaverne”, fik jeg for nylig fortalt af en dansklærer.

Det samme skete, da vi fik GPS i vores biler. Vi er blevet dårligere til at finde rundt på egen hånd – en evne, jeg dog gladeligt har udliciteret. (Jeg har prøvet at finde vej ved hjælp af et fysisk kort midt om natten, langt nede i Tyskland, med min en måned gamle datter i bilen.) Jeg elsker min GPS!

Hjernen bliver doven, når man copy-paste’r
I et interview med TIME Magazine med titlen “ChatGPT May Be Eroding Critical Thinking Skills, According to a New MIT Study” bliver lederen af MIT-studiet, Nataliya Kosmyna, spurgt, om studiet viser, at ChatGPT gør os dummere. Kosmyna understreger klart, at studiet ikke viser, at ChatGPT gør os ‘dummere’. Hun peger i stedet på mere nuancerede fund om lavere hjernemæssig belastning – kognitiv aflastning.

Hun forklarer, at ChatGPT-brugerne over flere måneder blev mere ‘dovne’ og i stigende grad gik over til copy-paste fra modellen i stedet for selvstændige formuleringer. Dette tolkes som en risiko for, at nogle brugere efterhånden overlader for meget af arbejdet til modellen, hvis den bruges ukritisk og uden en didaktisk ramme.

“Switch”-eksperimentet og timing
En lille del af studiets resultater er dog druknet i de sensationelle overskrifter om kognitiv gæld og at ‘ChatGPT gør os dummere’. Deltagerne i studiet blev nemlig efter de tre første sessioner inviteret tilbage til en fjerde session, hvor grupperne blev byttet rundt: De, der før havde skrevet uden værktøjer, fik nu ChatGPT, og tidligere ChatGPT-brugere skulle nu skrive uden værktøjer.

De tidligere “brain-only”-deltagere præsterede her endnu bedre, når de fik ChatGPT oven på deres tidligere erfaring med selv at løse opgaven, hvilket peger på, at tidspunktet for introduktion af AI kan være afgørende. Det er en ret vigtig opdagelse.

Forskerne fremhæver, at dette kan ses som et optimistisk signal: Hvis man først tænker selv og derefter bruger ChatGPT, kan værktøjet øge kvaliteten, fordi man allerede har opbygget forståelse og kan stille bedre spørgsmål. Pointen formuleres som et pædagogisk princip: “Gør det selv først, og brug derefter værktøjet til at udforske og forstærke det, du har tænkt.”

Hvad betyder det for undervisere?
Det her kalder ikke på dommedagsprofetier, men på didaktiske valg. Vi skal som undervisere tage stilling til, hvordan vi skaber undervisningsmiljøer, der giver mulighed for at tænke selv og gøre selv. Vi skal spørge:

• Hvordan giver vi eleverne mulighed for at tænke selv i en verden med maskiner, der kan tænke for os?
• Hvilke handlinger skal de udføre for at lære en given færdighed eller kompetence?
• Hvordan skaber vi rammer, hvor AI forstærker læring i stedet for at erstatte den?

Telving foreslår faste læsesessions for at genoptræne koncentrationsevnen. Jeg vil foreslå det samme for skriftlighed: hyppige, korte “brain-only”-skrivesessions med papir og blyant. Det gør jeg selv i min undervisning, og jeg ser effekten hver uge.

Vi skal ikke fjerne AI, vi skal placere det rigtigt i undervisningsforløbet. At mestre AI i en eller anden form, bliver en obligatorisk del af elevernes fremtid.