Afskaf selvejet og lad gymnasierne komme under Regionernes vinger

Selvejet har overordnet set spillet fallit på gymnasieområdet. De seneste mange års usmagelige kamp mellem gymnasierne om eleverne har ført til bugnende reklamebudgetter på den ene skole, samtidig med at naboskolen risikerer at lukke. På lærerværelserne har det skabt en tilbagevendende frygt for den næste fyringsrunde. De uens vilkår truer den nationale, faglige standard, hvilket på sigt også vil ramme de stærke og økonomisk velfunderede skoler.

Regionspolitikerne er tiltænkt en central rolle i den kommende kapacitetsstyring og elevfordeling mellem gymnasierne i de større byer i forbindelse med optaget på uddannelserne. Men hvorfor stoppe der? Lad os få lagt gymnasierne ind under regionerne, hvorved den nye elevfordeling kan gå hånd i hånd med en sikring af, at de centralt afsatte taxametermidler bruges til undervisning – og ikke til bestyrelsers prestigeprojekter i form af bygninger, generering af urimelige overskud mv.

Fordelene står i kø
Kampen om elever mellem skolerne vil blive afløst af en fordeling, hvor regionspolitikerne og -embedsmænd tager hensyn til den enkelte skoles historik, antal medarbejdere, elevernes bopæl og eksisterende bygningskapacitet. Nogle vil nok umiddelbart foretrække, at gymnasierne sorterer under staten, men ved nærmere eftertanke kan der næppe være mange, der vil hævde, at indsigten i det lokale gymnasielandskab og elevdiversiteten vil være ringere i regionen end i en central statslig ledelse.

Samtidig opnår man ved at lægge gymnasierne ind under regionerne, der følgelig bliver den ansættende myndighed, at sikkerheden i ansættelsen for den enkelte lærer styrkes. En nedgang på det ene gymnasium vil ikke føre til automatiske afskedigelser, da lærerne netop vil være ansat under regionen, hvorved der vil være mulighed for at blive flyttet til et andet gymnasium, hvor der er ledige timer. Den tryghed vil være en ubetinget gevinst i en sektor, der har været ramt af utallige afskedigelser de sidste 6-7 år. Samtidig vil den styrke den kollegiale relation mellem naboskoler.

Det er endvidere vigtigt at huske på, at da det nuværende taxametersystem blev indført, ønskede man fra politisk side at sikre, at der i en tid med store ungdomsårgange altid ville være en plads til de kvalificerede ansøgere på gymnasierne, der på grund af elevtaxametret fik en økonomisk gevinst ved at optage ekstra elever. I dag er situationen anderledes med de vigende ungdomsårgange, hvorfor det er tid til at tænke i et klasse-taxameter, der dermed kan sikre de små gymnasier i tyndtbefolkede egne overlevelse, da de dermed ikke er afhængige af at fylde klasserne helt op med 28-30 elever.

Selvom vi har vænnet os til selvejet efter amternes nedlæggelse, skal vi ikke lade os stille tilfreds med flosklen: Selvejet er det mindst ringe! I stedet skal vi i GL kæmpe for den bedste løsning, og det er i min optik at få gymnasierne ind under regionerne. Jeg er bekendt med bekymringer om, at hospitalerne vil overskygge gymnasierne i regionernes budgetlægningen. Det var også tilfældet under amterne, men da led vi ingen nød sammenlignelig med de senere års mange fyringer i sektoren.

Peter Hall
Medlem af GL’s Hovedbestyrelse for Liste 3
Formand for GL’s Uddannelsesudvalg
Ansat på Århus Akademi (2-årig STX og HF)