Hvad vil vi have? Efteruddannelse! Hvornår vil vi have det? Før 2030!

Af: 

Helene Caprani, lektor i historie, spansk og samfundsfag

Peter Hall, lektor i samfundsfag, mediefag og retorik

Erik Pilø Melillo, cand. mag. i historie og engelsk

Martin Lamberth, lektor i dansk og engelsk

I 2030 træder en række reformer i kraft, der vil ændre gymnasielandskabet ganske voldsomt. Eftersom indholdet i de reformer stadig ikke er færdigforhandlet, ved vi ikke præcis, hvad der kommer til at ske – men vi ved dog, at hf bliver nedlagt, at adgangskravet til de nuværende uddannelser bliver hævet, og at der bliver etableret en epx-uddannelse. Det skaber stor utryghed blandt os gymnasielærere.

Nogle af os arbejder i dag på en skole, der bliver lukket, og andre på en skole, der vil miste mange elever. Epx er stadig en sort boks: Hvilke fag og niveauer skal de unge undervises i, og hvilken uddannelse skal underviserne have? I den urimelige situation, som politikerne har sat os i, må vores primære krav være: Efteruddannelse – og så hurtigt som muligt, for reformerne er blot 4 år ude i fremtiden.

Hvis man stadig vil være gymnasielærer efter 2030, kan et ekstra undervisningsfag være vejen til fortsat – eller ny – beskæftigelse. Men som reglerne er i dag, skal man læse et nyt fag samtidig med sit arbejde, hvilket gør det nærved umuligt at følge al undervisningen på studiet – og medmindre man har en særligt flink leder, skal man betale af egen lomme. Det er særligt udfordrende for vikaransatte, der typisk er ansat for ét skoleår ad gangen, eftersom et ekstra fag udgør 90-120 ECTS-points eller 1,5-2 årsværk.

Er man ledig på dagpenge, må man slet ikke videreuddanne sig i et gymnasiefag. Det er nemlig SU-berettiget, og man må ikke tage SU-berettiget uddannelse på dagpenge. De af os, der har størst behov for at tage et ekstra fag, må slet ikke gøre det.

Det er kun ret og rimeligt, at de politikere, der står bag reformen, også tager ansvar for, at der er kvalificerede lærere til at føre den ud i livet. Det ansvar løfter man ikke ved at vente til 2030. Det løfter man ved at give gymnasielærerne mulighed for at efteruddanne sig nu, mens der stadig er tid. Historien om uddannelsesreformer, der bliver gennemført uden tanke for underviserne, taler sit tydelige sprog.

Der må gennemføres en massiv efteruddannelsesindsats, så snart fagrækken på epx er på plads. Det eneste anstændige er at tilbyde berørte gymnasielærere at tage et ekstra fag på statens regning, som de kan nå at afslutte, før reformerne træder i kraft.