Tekst_
Tina Rasmussen
Foto_
Jacob Nielsen
Når eleverne overlader deres tænkning og skrivning til en chatbot, siver meningen ud af jobbet, siger Anders Frikke, forperson for Gymnasielærerne.
Det overrasker ikke Anders Frikke, at et markant flertal af lærere oplever, at AI svækker elevernes kognitive evner og deres læring.
”Det er spot on de samme meldinger, jeg får,” siger Anders Frikke, der er forperson for GL – Gymnasielærerne.
Fokus: AI forandrer gymnasiet
Elevernes læring, fordybelse og selvstændige tænkning bliver svækket af AI. Det mener et stort flertal af lærerne i en ny undersøgelse. AI får også mange lærere til at opleve et meningstab i jobbet. Vi sætter fokus på udviklingen.
Han har længe efterlyst politisk handling fra Christiansborg. Han ser tallene i undersøgelsen som et ”akut nødråb” fra lærerne.
”Det her handler om meget mere end snyd. Det er elevernes evne til at forstå, reflektere, fordybe sig, formulere sig på skrift og forholde sig kritisk, der er på spil.”
Undervisningsministerens strakspakke er slet ikke nok, hvis skolerne skal kunne håndtere AI, siger Anders Frikke, der savner flere ændringer af både undervisning, lektiearbejde og eksamensformer.
”AI er kommet buldrende og har forandret gymnasiet fuldstændigt. Vi risikerer et massivt læringstab,” siger Anders Frikke.
Ingen vil være politibetjent
I undersøgelsen svarer et flertal af lærerne, at elevernes brug af AI har svækket deres oplevelse af mening i arbejdet.
Anders Frikke forstår dem fuldt ud. Han er ikke i tvivl om, at meningstabet i høj grad er knyttet til den faglige sorg, som mange lærere i øjeblikket er ramt af. Sorgen indtræder, når eleverne bruger – og især misbruger – de nye værktøjer og ikke længere er i dialog med et fag, men med en chatbot. Og når lærerne mærker konsekvensen: at eleverne kan mindre end tidligere.
”Som lærer brænder man for at formidle sit fag, så eleverne får øjnene op for nye perspektiver og bliver dannede. Det allerbedste er, når man kan mærke en nysgerrighed, en interesse, et engagement. Det er dér, meningen ligger,” siger Anders Frikke.
”Men alt det forsvinder, når eleverne udliciterer deres tænkning til en computer. Så smuldrer ens fag og dermed også noget af ens identitet.”
I den nye virkelighed er tillidsforholdet mellem lærer og elev vendt 180 grader, forklarer han. Tidligere stolede man som lærer på en elev, til det modsatte var bevist. I dag er man som udgangspunkt mistroisk.
”Man bliver usikker på, hvad eleverne egentlig kan. Om de selv eller en chatbot har skrevet opgaven. Men ingen lærer ønsker at være politibetjent. Vi vil være dem, der flytter eleverne, har meningsfulde samtaler med dem og giver dem noget af vores fag og af os selv.”
Alt for få elever opdager i dag glæden ved at slide sig til en ægte erkendelse.
Man tænker, når man skriver
I forsøget på at mindske AI’s negative konsekvenser har mange lærere flyttet mere og mere af det skriftlige arbejde ind i undervisningen. Men ifølge Anders Frikke er det et enormt tab, hvis vi helt mister den langstrakte læreproces med den danske stil og rapporten i samfundsfag. For det kræver udholdenhed at få fakta, holdninger og tanker ned på et blankt stykke papir på en nogenlunde sammenhængende måde.
”Når man øver sig i at skrive en lang tekst, øver man sig i at tænke. I dag opdager alt for få elever glæden ved at slide sig til en ægte erkendelse.”
Grundlæggende er det “stridsomt” at lære, understreger han.
”Men der er så også en tilfredsstillelse i at bøvle med noget og nå målet. Reflektere, skrive, tænke videre og skrive om. Komme ned i stoffet og være så optaget af det, at man glemmer sig selv. Der bor rigtig meget mening og trivsel der,” siger Anders Frikke.
“Vi bliver nødt til at finde en måde at holde fast i det på.”
Chokeret over tal
Anders Frikke er dybt bekymret over, at mere end hver fjerde i undersøgelsen overvejer at forlade jobbet som gymnasielærer på grund af AI.
”Jeg fik et chok, da jeg så det tal. Det gør mig virkelig ked af det. Det er vi som samfund nødt til at reagere på.”
Han mener, at den eneste vej frem er at fjerne alle skærme til mundtlige eksamener, lave dele med pen og papir i alle skriftlige eksamener og vedtage fælles, klare retningslinjer for, hvordan AI skal bruges i gymnasiet.
Regeringen har planer om at udarbejde en national strategi for brugen af AI i skole- og uddannelsessektoren. Men Anders Frikke er bekymret for, hvor længe lærerne skal vente.
Skal lærerne genfinde noget mening i jobbet, er det ifølge Anders Frikke nødvendigt at finde fornuftige måder at bruge AI på i dele af undervisningen, mens der på andre tidspunkter skal lukkes helt ned for skærmene. Kun der, hvor AI kan bidrage til øget læring, skal værktøjet i spil.
”Vi er nødt til at skrue på dele af undervisningen og lektierne, så det giver mening i en virkelighed med AI. Men vi skal holde AI ude af store dele af gymnasiet, hvis vi fortsat vil uddanne samfundsborgere, der er kritiske og kan tænke selv. Vi skal slå ring om det, vi ikke vil miste,” siger han.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2026
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode