Minister varsler gearskifte mod AI-snyd, men sektoren efterlyser flere greb

”Hele sektoren er nødt til at foretage et gearskifte. Og vi er nødt til at arbejde hurtigere, fordi teknologien arbejder utroligt hurtigt.”

Sådan lød det fra undervisningsminister Magnus Heunicke (S), da han torsdag formiddag åbnede årets Sorø-møde, hvor kunstig intelligens er hovedtemaet.

Tidligere samme morgen havde ministeren lanceret en strakspakke, der skal begrænse gymnasieelevers brug af kunstig intelligens (AI) til snyd og skabe klarere rammer for, hvornår teknologien ikke må anvendes.

Pakken indebærer blandt andet et mundtligt forsvar af hf-elevernes større skriftlige opgave (SSO) og opfordringer til skærmovervågning ved eksamen og mere opgaveskrivning på skolen under kontrollerede forhold.

”Vi har desværre et problem med snyd med AI i gymnasiet. Der er brug for handling nu, og vi begynder med de her tre initiativer,” udtalte Magnus Heunicke i forbindelse med lanceringen.

Både forpersonen for GL – Gymnasielærerne, Anders Frikke, og forpersonen for Danske Gymnasier, Maja Bødtcher-Hansen, tager positivt imod strakspakken.

”Jeg er imponeret over, hvor hurtigt ministeren er på aftrækkeren. De tre punkter, der er, er vi positive over for. Dem støtter vi,” siger Anders Frikke.

Maja Bødtcher-Hansen fremhæver ligeledes, at pakken indeholder initiativer, som gymnasierne kan tage i brug hurtigt.

”Vi er meget positive. Vi er rigtig glade for, at der er blevet taget fat i nogle ting, som netop kan implementeres nu og her,” siger hun.

Men fælles for de to er også, at de mener, at regeringen bør gå videre, end den har gjort.

Vil gøre monitorering obligatorisk
Regeringen opfordrer i strakspakken alle gymnasier til at anvende monitoreringsværktøjer ved skriftlige prøver. Programmerne kan registrere, hvad der foregår på elevernes computere under eksamen, og dermed bruges til at opdage snyd.

Men der er tale om en opfordring og ikke et bindende krav. Og det er ikke tilstrækkeligt, mener Anders Frikke.

”Det skulle ikke bare være en opfordring. Det skulle være et obligatorisk krav,” siger han.

”Hvis skoler ikke overvåger, kan det jo betyde, at karakterniveauet stiger, fordi nogle elever slipper afsted med snyd. Og der ser jeg ingen grund til at fastholde et uheldigt incitament for ikke at indføre kontrol.”

Maja Bødtcher-Hansen er enig i, at monitorering på sigt bør være obligatorisk.

”Jeg ser gerne, at det bliver obligatorisk. Men jeg forstår også godt, at man har behov for at kigge ind i, hvad det lavpraktisk vil kræve af os,” siger hun.

I dag er der forskellig praksis på gymnasierne. Nogle monitorerer elevernes computere, mens andre ikke gør. Det betyder ifølge Maja Bødtcher-Hansen, at eleverne ikke nødvendigvis går til eksamen under de samme vilkår.

”Det stiller ikke eleverne lige. En national standard i Danmark er ekstremt vigtig,” siger hun.

Efterlyser penge
Et andet initiativ i pakken er et mundtligt forsvar af hf-elevernes SSO. Omkring 9.000 elever skriver hvert år opgaven. Ministeriet vil nu drøfte de nærmere rammer med Danske HF og VUC samt Danske Gymnasier, oplyser ministeriet.

Både Anders Frikke og Maja Bødtcher-Hansen støtter ændringen, men Anders Frikke understreger også, at regeringen skal finansiere ændringen, hvis det mundtlige forsvar kræver flere lærer- og censortimer.

”Når det er et nyt krav til skolerne, så skal der også følge midler med, hvis det øger prisen,” siger han.

Hvis der ikke følger penge med, skal gymnasierne finde dem andre steder, forklarer han.

”Så koster det et andet sted. Og man presser lærerne endnu mere,” siger Anders Frikke.

Maja Bødtcher-Hansen peger også på, at tids- og ressourceforbruget skal afklares.

”Om det betyder, at der er noget andet, eleverne skal gøre mindre af, må vi se på. Men grundlæggende er det uholdbart at have en eksamensopgave, der bliver skrevet hjemme, uden at eleverne skal forsvare den,” siger hun.

Savner efteruddannelse og teknologifag
Begge forpersoner fortæller, at de ser strakspakken som en begyndelse, men mener ikke, at den kan stå alene.

Maja Bødtcher-Hansen savner især en beslutning om at indføre et digitalt teknologifag i forbindelse med den kommende gymnasiereform i 2030.

”Hvis gymnasierne skal have lærere klar til at undervise i faget i 2030, skal uddannelsen af dem begynde nu,” mener hun og peger på, at det tager flere år for en lærer at tage et nyt sidefag.

Hun efterlyser samtidig en samlet plan og finansiering til efteruddannelse af den nuværende lærergruppe.

”Det her er jo ikke kun noget, nogle enkelte lærere skal kunne,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Anders Frikke ønsker også flere konkrete initiativer. GL foreslår blandt andet analoge elementer i flere skriftlige prøver, så lærerne har en tekst, som med sikkerhed er skrevet af eleven selv.

”Lige meget hvor gode hackere de er, eller hvad AI lige pludselig kan, så har vi noget, vi ved, eleven har skrevet,” siger han.

GL ønsker desuden, at eleverne skal deklarere, hvordan de har anvendt kunstig intelligens i større skriftlige opgaver. Anders Frikke mener, at det nuværende forbud er uholdbart, fordi det ikke er realistisk at forvente, at eleverne helt undlader at bruge teknologien.

”Vores løsning er, at man skal vedlægge noget til opgaven, hvor man skriver, om man har anvendt AI, og hvordan det er blevet anvendt,” siger han.

Han understreger dog, at han er glad for de nuværende forslag.

”Jeg håber, at Sorø-mødet kan blive en ramme for, at vi kan diskutere vores tanker og få et par punkter mere på,” siger Anders Frikke.

Fare for fejl
I sin åbningstale på Sorø-mødet erkendte ministeren, at det højere politiske tempo, han efterlyser, formentlig vil føre til beslutninger, som senere skal justeres.

”Man laver nogle fejl, når man arbejder hurtigt. Men vi må erkende, at det er en større fejl at arbejde for langsomt,” sagde han.

Ministeren understregede samtidig, at målet ikke er at holde kunstig intelligens ude af skolerne.

”Vi skal både lave undervisning med kunstig intelligens, uden kunstig intelligens og om kunstig intelligens,” sagde han.

Magnus Heunicke fortalte også om sommerens studentervogne. Han plejer at glæde sig over elevernes ironiske bannere om fester, alkohol og livet som student, men i år handlede mange af vittighederne om brugen af AI og ChatGPT til at snyde gennem gymnasietiden.

”Jeg forstår humoren. Men det er desværre ikke kun sjovt, for det er jo helt reelt.”