Kunstig intelligens gør, at vi skal ændre samtalen i klasserummet

30. november 2022 udgav OpenAI ChatGPT, som efterfølgende trak mange overskrifter så som ”ChatGPT and the Death of Education” fra The Harvard Independent. Herhjemme kunne vi mindre end en måned efter læse følgende på TV2 Nord: ”Rektor til kamp mod snyderobot: – Så må vi tilbage til papir og blyant”.

Spørgsmålet er: Hvordan skal vi overhovedet forholde os til AI i undervisningssammenhænge? Derfor bød jeg den nye teknologi skeptisk velkommen i min praksis. Det stod klart for mig, at jeg var nødt til at forstå, hvad den kunne, samt hvordan mine elever bruger den. Spoler vi et halvandet år frem, når vi frem til i dag, og jeg har gjort mig uvurderlige erfaringer med AI i undervisning, som understreger vigtigheden af et skifte i samtalen, som vi har i klasserummet. Jeg underviser i engelsk og historie på hhx.

Inden jeg for alvor går i gang, er det nødvendigt at understrege, at AI ikke er et vidundermiddel i undervisningen, men dens tilstedeværelse gør, at den vil og bliver brugt i et langt større omfang, end hvad vi regner med. Derudover er én ting stensikkert: AI er kommet for at blive. Spørgsmålet er, hvordan vi forbinder AI og læring med hinanden. Svaret er ikke lige til, men jeg har et kvalificeret bud på baggrund af halvandet års erfaring med AI i min praksis rygdækket af spørgeskemaer til eleverne og løbende interviews med dem.

Svaret kommer i fire forskellige dele, som hver især vil blive udfoldet. Først skal elevernes PC behandles som et stykke værktøj. For det andet skal vi acceptere, at vi har mistet noget af kontrollen over elevernes læring. For det tredje, bør vi skære ned ift. antallet af pensumtekster. Slutteligt, bør vi overveje, hvad vi bruger de skriftlige afleveringer til.

PC spiller en mindre rolle på trods af anvendelse af AI
Efter AI er blevet en integreret del af min undervisning, er PC’en reduceret til et redskab fremfor en selvfølgelighed. Erfaringerne, jeg har gjort mig, gør, at jeg er nødsaget til at stille mig selv følgende to spørgsmål til hver eneste lektion: Hvad skal vi lære i dag, og hvordan skal eleverne helt konkret bruge deres PC til at opnå dette? Hvis vi gerne vil træne eleverne i at læse tekster og finde centrale nedslagspunkter, er PC’en ikke en nødvendighed. Omvendt kan eleverne bruge en chatbot til at finde dem, hvorefter eleverne skal lege redaktører og gå besvarelsen i sømmene. Alle øvelser kræver noget forskelligt af PC’en, hvorfor vi nøje bør overveje dens rolle. Alle mine elever ønsker at have deres noter på deres PC, og det tager jeg selvfølgelig hensyn til uanset hvad. Har vi f.eks. kun anvendt papir og blyant og/eller klippet og klistret i lektionen, er der afsat god tid af til sidst, som er øremærket til at skrive noterne ind på PC’en og spørge ind til det lærte.

Grunden til at vi skal overveje brugen af PC nøje er, at vi mister kontrollen over deres læring, når den er åben. Sociale medier har tidligere været den store synder, men med den lette tilgængelighed til AI, er fristelserne for at bruge den stor. Ca. 60% af mine elever indrømmer, at de har brugt ChatGPT dagligt eller næsten dagligt inden for den sidste måned – og det er på trods af at hjemmesiden er blokeret på skolen. I interviews siger mine elever, at præstationspresset er stort, og at ChatGPT gør det lettere for dem at få svaret på alle opgaver. Fra både spørgeskema og interviews tegner der sig et tydeligt billede af, at de klassiske gennemgange af tekster og spørgsmål i klasserummet styrker fristelsen for at bruge ChatGPT. Der er flere grunde hertil, men meget tyder på, at eleverne har en helt anden samtale med hinanden, og det er den, vi skal have frem. Vi er derfor nødt til at slippe (noget af) kontrollen og styrke elevernes samtale med hinanden. Min erfaring viser, at eleverne er interesseret i, at vi deltager i den.

Den nye samtale og skriftlighed i et nyt lys
Udfordringen er, at denne tilgang kræver tid. I mit forsøg på at imødekomme en ny samtalestruktur, har jeg aktivt valgt at skære mængden af tekster ned til det forventede minimum. Udover at give plads til den nye samtale, så har AI også overtaget flere teksters formål, som var at give baggrundsviden til f.eks. en fiktionstekst eller give en given kilde den fornødne kontekst. Disse øvelser tager 15-20 minutter, og mulighederne synes ubegrænset set fra lærerens synspunkt. Selvom AI er en integreret del af min praksis, kan jeg konstatere, at jeg som lærer og fagperson fortsat spiller en central rolle. Eleverne ved godt, at de skal være kritiske over for en chatbots svar på deres prompt. Udfordringen er, udtrykker de, at de ikke ved, hvordan de skal gennemskue det. I denne sammenhæng er de bevidste om, at læreren er eksperten, hvorfor de aktivt opsøger mig i processen. Mængden af gode, konstruktive og faglige samtaler med eleverne er steget markant, og niveauet i disse samtaler er større og emnerne mere konkrete. Selvom jeg har skåret ned i mængden af pensumtekster, har jeg ikke oplevet et fald i niveau eller viden om emnerne, som vi arbejder med – tværtimod!

Den største udfordring med chatbotten ser jeg i de skriftlige afleveringer. Eleverne forklarer, at afleveringerne er noget, de skal præstere i, da de føler, at størstedelen af deres skriftlige karakter gives gennem disse. Derfor oplever jeg selv, at eleverne oftere brugte chatbots i deres skriftlige arbejde. I en karaktergivningssammenhæng oplevede jeg, at jeg ikke kunne bruge de skriftlige afleveringer ift. deres skriftlige standpunktskarakter, da støjen fra chatbots var stor. Som konsekvens heraf har jeg været nødsaget til at ændre mine skriftlige afleveringer markant. Jf. bekendtgørelsen udgør fordybelsestiden selvstændigt skriftligt arbejde, som er med til at opøve elevernes skriftlige kompetencer. Men der står intet om, at det skriftlige arbejde ikke må anvendes i undervisningen. Jeg har derfor accepteret, at jeg ingen kontrol har med elevens selvstændige produktion, men jeg kan bruge elevens konkrete produkt i en konkret undervisningssammenhæng. Feedback-workshops og videreudvikling af det skriftlige produkt spiller derfor en større rolle end før. Eleverne udtrykker selv, at skiftet har gjort, at de ved, hvad de skal arbejde videre med i deres skriftlige arbejde. Konsekvensen heraf er, at jeg nu kan følge mine elevers skriftlighed nøje, samtidigt med,at min rettetid er reduceret. Min anbefaling er derfor, at vi bliver nødt til at tage det selvstændige skriftlige arbejde fra fordybelsestiden med ind i undervisningen. Jeg udforsker stadigvæk, hvordan dette kan gøres med det mest mulige læringsudbytte samtidigt med, at det ikke bliver lektielæsning.

Vi skal acceptere den nye virkelighed
Jeg har nu gennemgået fire centrale erfaringer, jeg har gjort mig, efter jeg har budt AI velkommen i min praksis. Jeg lærer stadigvæk noget nyt hver dag. En ting er dog sikkert: Inddragelsen af AI i undervisningen kræver at vi bliver er meget bevidste om vores praksis – selv ned i de små detaljer – og det er vigtigt, at vi er tydelige i vores kommunikation til eleverne. Samtalen med eleverne skal vi være endnu mere bevidste om, hvad vi ønsker at få ud af den. Derfor er de klassiske arbejdsspørgsmål til tekster og den efterfølgende gennemgang nødt til at spille en væsentlig mindre rolle. I stedet for bør vi omfavne tabet af kontrollen og derigennem byde en nyere og mere spændende samtale frem. Det er i netop i denne samtale, at vi får AI forbundet med læring.