Lad os tillade AI i SRP’en, så vi kan fjerne den andre steder

Det er urealistisk ikke at inkorporere kunstig intelligens (AI) som en naturlig del af gymnasiets hverdag i fremtiden på en eller anden måde. Det er imidlertid også vigtigt, at eleverne lærer at skrive selv, at de lærer at tænke selv, og her er en garanteret teknologifri skriftlighed også en nødvendighed. Vi skal altså gå på de berømte to ben i denne sag – det må og skal være et både-og.

Jeg har efterhånden skrevet en del om AI-problematikken her i Gymnasieskolen og er nået til den konklusion, at jeg stiller op til hovedbestyrelsen for Liste 3 i det kommende valg med håbet om at bl.a. at lande den her AI-disruption af vores sektor et sted, som giver mening for os alle. Det kræver aktiv handling fra vores side af, så vi kan få indflydelse. Det kræver også, at jeg får noget modspil i debatten. Vi er i nyt territorium, og vi har brug for flere perspektiver for at ramme rigtigt.

Som overskriften nævner, mener jeg, at vi bør gå foran og foreslå inkorporering af AI i undervisningen nogle steder, så vi kan udelukke den andre steder. En oplagt løsning kunne være at tillade eleverne at bruge AI til SRP’ens skriftlige del, så vi med troværdighed kan udelukke brugen af AI andre steder, som eksempelvis visse skriftlige eksamener. Mine argumenter for dette er følgende:

• A) Mulighed for at undervise eleverne i løbet af de forberedende tværfaglige forløb. SRP’en er som bekendt kronen på værket efter en række tværfaglige forløb, der skal forberede eleven til at skrive og forsvare studieretningsprojektet. Det er derfor et oplagt sted at indarbejde muligheden for brug af AI i nogle af disse forløb. Det vil i mindre grad forstyrre de enkelte fags undervisning.
• B) Eksistensen af en eksisterende kontrolmekanisme bestående af det mundtlige forsvar og antagelsen om, at vi ikke får tildelt flere midler til at løse dette problem. I disse tider får man mildest talt fornemmelsen af, at gymnasieskolen ikke kan gøre sig forhåbninger om flere midler lige forløbelig. Derfor giver det mening at tænke i kendte strukturer. Det mundtlige forsvar er indtænkt i opgavefordeling og taxameter og er derfor en ”gratis omgang” for finansministeren. Og det er noget, der giver velvilje hos STUK, tænker jeg i al stilfærdighed.
• C) Fremtidens skriftlige opgaver på universitetsniveau vil inkorporere AI i en eller anden grad. Derfor er det en bunden opgave i et studieforberedende miljø at gøre sig erfaringer med, hvad der fungerer. “Den, der kommer for sent, bliver straffet af livet”. En ny skriftlighed vil forme sig over de næste 10 år.
• D) Det stiller eleverne mere lige og vil derfor være mere retfærdigt. Vi kan ikke kontrollere brugen af AI, når eleverne arbejder hjemme, og det man ikke kan kontrollere, kan man ikke meningsfuldt forbyde. Ligesom vi ikke kan forbyde velstillede elever i at få hjælp fra deres netværk. Derudover skåner og beroliger vi mange elever, der frygter at blive beskyldt for uforvarende at bruge AI. Reglerne for plagiat vil desuden stadig gælde.
• E) Når vi har inkorporeret det et sted, kan vi med troværdighed udelade det andre steder. F.eks. skriftlig samfundsfag (mit fag) eller den danske stil (forbehold: Ikke mit fag). Vi er nødt til at insistere på i visse situationer at opstille prøveformer, der tvinger eleven til at udvikle sin egen skriftlighed uafhængigt af en AI. Jo mere faglighed en elev kan fodre en AI med, jo dygtigere bliver eleven af at bruge den. Og omvendt. Det er i hvert fald min foreløbige erfaring. Og endeligt:
• F) Vi er eksperterne på området, og vi kan godt være fødselshjælpere for fremtidens skriftlighed, når vi får gjort os de rigtige erfaringer. Vi skal tro på os selv. Derfor bør vi komme i gang med at udvikle steder, hvor vi i fællesskab kan arbejde sammen med eleverne om at afkode, hvornår AI gør os klogere, og hvornår AI gør os dummere.

Det er min overbevisning, at vi er nødt til at danne os en samlet holdning som sektor til dette emne. Mest af alt fordi det simpelthen er os, ikke STUK, ikke DPU, ikke Danske Gymnasier og heller ikke ekspertgruppen, der ved bedst på dette område. Alternativet er, at andre kommer til at bestemme mere end os. Pluralisme i dette spørgsmål bliver en nødvendighed, da ingen af os underviser i alle gymnasiets fag, samtidig med at vi er nødt til at finde en fælles retning for, hvad vi vil med skriftligheden i gymnasiet fremtiden. Både med og uden AI.

Lad debatten begynde!