Danske gymnasier lider af et strukturelt problem, som gør hele sektoren til en lyssky forretning
Alt imens vi ensidigt har fokus på, hvilke konsekvenser højere karakterkrav kan have for eleverne, så forsømmer debatten at se på, hvilke strukturelle problemer der ligger bag de gymnasier, hvor der er problemer med undervisningskvaliteten og gymnasielærernes arbejdsmiljø.
Hvad enten man er i det offentlige eller det private erhvervsliv har virksomheder en bestyrelse bag sig. Bestyrelsens rolle er at udstikke kursen for, hvilken retning virksomheden skal bevæge sig i, samt at foretage de nødvendige tiltag der skal til, for at virksomheden forbliver sund. I modsætning til det private erhvervsliv er der i gymnasiesektoren ingen krav for hvem, der må sidde i bestyrelsen. Der er heller intet opsyn med bestyrelserne, hvilket i sagens natur også gør det svært at håndhæve konsekvenser for en bestyrelse, hvis den ikke gør sit arbejde.
I forbindelse med kommunalreformen i 2006, overgik gymnasierne fra at være amtskommunale institutioner til at være statsligt selvejende institutioner. Ønsket var at sikre gymnasierne en central placering i lokalsamfundet, og derfor skulle gymnasierne også have en mere lokalt forankret bestyrelse. Argumentet for ordningen var, at kun en lokalt styret bestyrelse kunne træffe beslutninger, som tilgodeser lokalsamfundet. Men i virkeligheden var beslutningen om en mere lokal forankret bestyrelse også begyndelsen på den faglige ødelæggelse for gymnasierne.
I praksis betyder det, at der på et gymnasium i Jylland sidder et bestyrelsesmedlem, som også sidder i byens kommunalbestyrelse og i regionsrådet. I regionen sidder medlemmet i fordelingsudvalget for de gymnasiale uddannelser. Derudover er samme bestyrelsesmedlem tilmed også bestyrelsesformand for SoSu-Uddannelsen i nabobyen Aabenraa. Sidste sommer besluttede ledelsen på det gymnasium, hvor han er bestyrelsesmedlem at udbyde selvsamme uddannelse på gymnasiet.
Dermed bliver gymnasiet brugt som brink i et lokalt projekt, hvor der er fokus på at ekspandere gymnasiet og ikke at højne og værne om elevernes undervisningskvalitet og medarbejdernes arbejdsmiljø.
På et andet gymnasium i Jylland har bestyrelsen besluttet, at gymnasiet også skal tilbyde den 2-årige STX-uddannelse. I forvejen kan man allerede tage en helt almindelig 3-årig stx-uddannelse på to andre gymnasier i byen og i nærområdet er der tre andre uddannelsesinstitutioner, som også udbyder enten den 3-årige stx- eller htx-uddannelse. Sammen gjorde disse fem institutioner indsigelser ved regionsrådet. Deres argument var, at behovet for endnu en uddannelse i byen ikke giver mening, da befolkningsfremskrivningen i byen viser, at der ikke er et behov for yderlige en uddannelse. Samtidig vil en ny elevfordeling sende nogle elever ud til de mindre gymnasier udenfor byen og dermed reducere elevtallet på de større institutioner i byen.
I kampen om at promovere berettigelsen af den 2-årige STX i Vejle, blev et folketingsmedlem, som er bosiddende i byen, hevet med ind i kampen for at støtte op om forslaget. Næstformanden for regionsrådet støttede også op om forslaget, da han til daglig er direktør for Campus Vejle, hvor man netop søgte om at udbyde uddannelsen. Ansøgningen om at udbyde den 2-årig stx-uddannelse blev først behandlet af regionsrådet, hvorefter den endeligt blev godkendt af ministeriet. Både direktøren, som er regionsmedlem og det lokale folketingsmedlem er medlemmer i det samme parti.
Regionsrådet besluttede – ikke overraskende – at støtte Campus Vejles’ ansøgning om at tilbyde den 2-årige stx-uddannelse.
Gymnasiebestyrelser er ikke kun præget af interessekonflikter, men også præget af inkompetence.
Et tredje gymnasium i Jylland landede i landets aviser sidste år, da eleverne klagede over de mange lærerskift, som medførte forringet undervisningskvalitet. Lærerskiftene kom sig af dårligt arbejdsmiljø, men bestyrelsen valgte alligevel fortsat at have tillid til rektor og ledelsen på gymnasiet. Formanden for GL Tomas Kepler mente dog, at bestyrelsen på Marselisborg Gymnasium havde svigtet og ledelsesekspert Helle Hein undrede sig højlydt over bestyrelsens ageren overfor medarbejderne.
Problemet er den totale mangel på krav til, hvem der må sidde i en gymnasiebestyrelse, hvilket åbner for inhabilitet. Bestyrelserne bliver infiltreret af lokalpolitikere med deres egne agendaer. Samtidig har vi et problem med tilsyn af bestyrelsernes arbejde, hvor den tilsynsførerende myndighed STUK blot forventer, at mødereferater bliver offentliggjorte.
Gymnasiebestyrelser er ikke kun præget af interessekonflikter, men også præget af inkompetence. Som det forholder sig i dag, er der ikke nogen efter- og videreuddannelse for de eksisterende medlemmer eller krav til evner eller erfaring. Derfor kan man heller ikke forvente, at gymnasiebestyrelser kan noget så simpelt som at læse og forstå et regnskab.
Bestyrelsens opgave med at højne elevernes undervisningskvalitet og medarbejdernes trivsel er ikke incitamentet for at holde institutionen i live. Det er elevfastholdelse, fordi elevernes blotte tilstedeværelse udløser penge. I modsætning til private gymnasier er de offentlige gymnasier ikke afhængige af, hvor gode de er til at løfte elevernes fagligt. De er heller ikke afhængige af, om medarbejderne trives – selvom de to unægtelig hænger sammen.
Spørgsmålet man mangler svar på, er: Hvad er konsekvenserne, når gymnasiebestyrelser reelt har carte blanche til at forme nutidens ungdomsuddannelser? Når der er omfattende fit-and-proper regler for bankers bestyrelser, hvorfor er der ikke lignende krav til dem, som skal holde opsyn med vores børns uddannelse?
Hyperlinks:
Politikpapir: Styrker ved gymnasiernes statslige selveje | Danske Gymnasier
Allan Emiliussen, Venstre (regionsyddanmark.dk)
Allan Emiliussen er ny formand for SOSU-skolen Syd | ugeavisen.dk
Tag en SOSU og skab din fremtid | Haderslev Katedralskole (haderslev-katedralskole.dk)
Åben strid mellem Vejles gymnasier om ny ekspres-studentereksamen: ‘Det er et fejlskud’ | vafo.dk
Vejle-gymnasium vil skabe studenter i ekspresfart: ‘Når Aarhus og Odense kan, kan vi også’ | vafo.dk
Regionsråd bakker Campus Vejle op i ønske om ny uddannelse (jyllands-posten.dk)
GL-formand kritiserer bestyrelsen på Marselisborg Gymnasium: “Den har fejlet” – Gymnasieskolen
Kommentar til indlægget
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Skribenten har desværre ret. Selv om UVM gentagne gange er blevet bekendtgjort med de horrible tilstande på VUC Djursland, er der ikke sket noget som helst. Heller ikke Gymnasieskolen har vurderet, at forholdene på skolen har været så vigtige, at man ville skrive om problemerne. Og det til trods for en række sager præget af udstrakt, politisk nepotisme, misbrug af skolens kreditkort, uretmæssige fyringer, elendigt arbejdsmiljø mm. Her har man haft samme bestyrelsesformand siden 2007 og et bestyrelsesflertal bestående af lokale Venstre-folk. Nu har man givet op og endelig blevet fusioneret med Viden Djurs, men til trods for derouten er forstanderen belønnet med gavmilde resultatkontrakter, tillæg for særlig indsats og mere end 2,5 mio kr, fordi hans stilling er blevet nedlagt (tjenestemand). “Imponerende”, realiteterne taget i betragtning og den regning, som UVM står tilbage med, fordi man har overladt ansvaret til bestyrelsen. VUC Djursland har i i de senere år været økonomisk nødlidende som følge af et kraftigt aktivitetsfald, delvis forårsaget af dårlig ledelse og en fuldstændig passiv bestyrelse. VUC har alene kunnet opretholde driften i 2023 i kraft af udmøntningen af ekstraordinære tilskud på ca. 6,5 mio. kr., dels med i alt 2,4 mio. kr. fra puljen til VUC med lukningstruede afdelinger, dels i form af institutionsudviklingstilskud fra STUK på samlet 4,1 mio. kr., der er ydet med henblik på at sikre opretholdelsen af uddannelsesudbuddet indtil den eventuelle godkendelse af fusionen.
Forstander Lars Møller Østergaard, d.14.nov. 2023: “Vi budgetterer nu med et årsresultat på 1,066 millioner i underskud. Hvis vi ikke havde modtaget likviditet fra puljen til nødlidende VUC (2,2 millioner) og ekstra tilskud fra STUK (3,2 millioner), ville vi have realiseret et underskud på 6,466 millioner kroner. Når underskuddet bliver større end det oprindelige budget (5,357 millioner kroner i underskud), skyldtes det bl.a. færre kursister, ekstra IT omkostninger, ny hjemmeside (lanceret den 8. november 2023), ekstra økonomisk konsulenthjælp og en langtidssygemelding. Likviditeten er dags dato 2,508 millioner kroner, så vi holder vores aftale med STUK, hvor vi sagde, at vi havde økonomi til resten af 2023, men jeg forventer, at vi kommer til at mangle likviditet til udbetaling af januar”.
Styrelsen ydede VUC Djursland et ekstraordinært tilskud på 1,066 mio. kr. svarende til det på nuværende tidspunkt forventede underskud for 2023, såfremt Viden Djurs endeligt bekræfter, at man ønsker at fusionere med institutionen pr. 1. januar 2023.
Det er absurd at konstatere, efter som forstander Lars Østergaard i Lokalavisen Norddjurs, 13.maj 2021 skrev:
“: I 2022 forventer vi igen at have overskud på driften, og VUC Djursland vil derfor fortsat være en af de bedst konsoliderede selvejende skoler i Danmark. – VUC Djursland har mange glade og engagerede kursister på vores skoler, og vi glæder os til at tage imod endnu flere”.
Den nuværende bestyrelsesformand på Viden Djurs er partikollega (Venstre) med Lars Møller Østergaard (de blev begge stemt ud af Norddjurs Kommunalbestyrelse i 2021
Den nuværende borgmester i Norddjurs, Kasper Bjerregaard, finder du i Stuk, del 5. Han var tidligere næstformand på VUC.
Den nye rektor for Viden Djurs, Christoffer Pedersen, er Venstres borgmesterkandidat i Syddjurs. Han udtalte sågar i lokalavisen, at rektoratet var et godt springbræt til borgmesterkæden. Det er godt nok en kortsigtet ansættelse på så vigtig en post (jeg ved godt, at man aldrig kan stavnsbinde folk).
Gæt, hvor tidligere næstformand, Stig Toftgård, og bestyrelsesmedlem på VUC Djursland, Peter Krog-Meyer, har deres medlemskort (de har været flertallet i bestyrelsen sammen med formand Ole Husum.
Til trods for VUC Djurslands deroute har bestyrelsen løbende belønnet forstanderen så rigeligt. Resultatlønskontrakter og “tillæg for særlig indsats” 22/23: 100.000,-
Det er herligt med nogle bestyrelser. Heldigvis er der flest undtagelser, men det statslige selveje burde sendes til Månen!
I øvrigt slap Lars Møller Østergaard ud af VUC med en fritstilling og 2,55 mio. på lommen. Hvorfor skal han ikke arbejde for de penge? Det er i øvrigt en tak bedre end vilkårene for de lærere, han har sjoflet gennem årene med sin mangel på ordentlighed og kompetence.
Jeg er helt enig – det er rystende, hvordan denne “new public manegement” ideologi – helt generelt – har skamferet uddannelsessektoren.
Kære begge tak for jeres kommentarer.
Det undrer mig, at der i det hele taget ikke er mere fokus på et voksende problem i gymnasiesektoren.
Vi taler jo ikke kun om inhabile og inkompetente bestyrelser, men også om, hvor problematisk samarbejdet mellem bestyrelsen og ledelsen (herunder rektor) ofte er.
Bestyrelsens opgave er at ansætte en rektor og de vil sjældent indrømme, hvis denne rektor ikke gør sit arbejde godt nok og derfor fyrer rektor.
Derfor vælger de ofte at holde hånden over denne. Men i den dynamik åbnes det ligeledes op for en anden konstellation, som er giftig for skolens undervisningskvalitet og medarbejdermes arbejdsmiljø.
Rektor sælger ud af skolens kerneværdier og lader bestyrelsen bruge skolen i lokale politiske fantasiprojekter, mod at de ikke fyrer rektor. Alle plejer deres personlige karriere, mens elevernes undervisningskvalitet lider.
Når man tager i betragtning, at dette indlæg stadig bliver flittig læst, så er det tankevækkende, at hverken GL, Danske Gymnasier eller Gymnasieskolen griber problematikken og forholder sig til det.
Alle gymnasier har en bestyrelse. Og i modsætning til det private, er gymnasiebestyrelse ikke pisket til at værne om gymnasieskolens kerneydelse, som er høj undervisningskvalitet.
Med reformen i 2006 er der åbnet op for en smutvej for politikerne, som bruger gymnasierne til at udleve deres vildeste drømme.
At få en 2-årig stx til Campus Vejle og SoSu-uddannelsen til Haderslev Katedralskole.