Tekst_
Tina Rasmussen
Illustration_
Creative Zoo
Alder_ 43 år
Skole_ Herlev Gymnasium og HF
Fag_ Dansk og idræt
For Ditte Bjerrum handler det at være gymnasielærer lige så meget om alt det, der ligger uden for det rent faglige.
”Det er samværet med de unge, jeg holder allermest af ved jobbet som gymnasielærer, og det er det, jeg bruger mest tid på,” siger Ditte Bjerrum, der underviser på Herlev Gymnasium og HF.
Hun gør meget ud af at lære eleverne at kende og få skabt en god relation til dem. De skal føle sig set og mærke, at hun holder af dem og gerne vil hjælpe dem. Hendes mål er at skabe tryghed, tillid og trivsel, for det er grobunden for læring.
”Jeg lægger virkelig nogle kræfter i at være en personlig lærer. Jeg føler, at jeg er tæt på eleverne, og det kan jeg godt lide. De skal mærke, at jeg interesserer mig for dem. Det er vigtigt for mig.”
Når hun får en ny klasse, kan hun alles navne på dag to, og hun prøver at huske alt, hvad de fortæller hende.
”Har en elev sagt, at han skal spille fodbold i weekenden, så spørger jeg ham mandag, hvordan kampen gik,” siger Ditte Bjerrum, der også gerne fortæller om ting fra sit eget liv.
Mødes uden for faget
Hun melder sig altid til at være en af skolens såkaldte nærhedslærere. I den rolle skal hun følge 10-12 elever særligt tæt og snakke med dem om fravær, og hvordan det går i undervisningen.
Hun har også ansvaret for skolens café-aftener og fester og tager meget gerne med på studieture. Fællesnævneren er, at hun gerne vil møde eleverne uden for klasselokalet, så hun ser forskellige sider af dem.
”Det giver mig meget at se eleverne uden for undervisningen. Nogle elever, der har det svært i dansk, kan vise deres initiativ og kreativitet, når vi for eksempel pynter op til en fest på skolen,” fortæller Ditte Bjerrum.
”Jeg tror, det betyder rigtig meget for vores relation, at de ikke kun ser mig som lærer, men også på andre tidspunkter.”
Hun oplever, at der er flere gevinster ved den tryghed og fortrolighed, hun ofte får skabt.
”Dels tør de komme til mig, hvis de har det svært, dels oplever jeg, at det bliver nemmere for mig at undervise. De byder ind med mere og accepterer også det lidt tunge og kedelige stof. Det er, som om de gerne vil give noget tilbage. Der opstår en holdfølelse.”
For mig er det meget mere interessant at hjælpe en elev, der har haft det svært i skolen, til at få et 4-tal end at løfte en dygtig elev fra 10 til 12.
En hånd på skulderen
Nogle af eleverne på Herlev Gymnasium og HF har lave karakterer med fra grundskolen, og nogle kommer fra gymnasiefremmede hjem, fortæller Ditte Bjerrum.
Netop de fagligt svage elever, som hun møder på både stx og hf, holder hun meget af at arbejde med.
”Det føles utrolig meningsfuldt. For mig er det meget mere interessant at hjælpe en elev, der har haft det svært i skolen, til at få et 4-tal end at løfte en dygtig elev fra 10 til 12.”
En god lærer-elev-relation er altid vigtig, men den er altafgørende, når man står over for elever, der kæmper med det faglige og måske har nogle nederlag med i rygsækken, forklarer hun.
”For mange af eleverne har skolearbejdet været fyldt med udfordringer tidligere. Derfor har de et endnu større behov for at lykkes med noget og blive anerkendt for det. Og få en hånd på skulderen, når det hele er svært.”
der er cirka 13.500 gymnasielærere.
53% er kvinder. 47% er mænd.
74 % af de 66-årige gymnasielærere var gået på pension (2018).
6 % af undervisningen udføres af ikke-fastansatte.
Rap fanger drengene
Hun bruger også tid på at tale med eleverne om undervisningen, så hun ved, hvad de savner, og hvad der fungerer godt.
”Det er en elevgruppe, hvor man får klar besked, hvis noget er kedeligt. Det kan jeg faktisk ret godt lide,” siger Ditte Bjerrum.
Hun forsøger at skabe et læringsrum, som det er rart for alle være i, og hvor mange er aktive. Derfor er hun meget opmærksom på, hvilket indhold hun kan ramme de forskellige typer af elever med. For eksempel kører hun tit et forløb om rapmusik i dansk, fordi det fanger en bestemt type drenge.
”Der er mange faglige begreber i det, der gør, at de lige pludselig kan se, hvad danskfaget kan. De bliver fanget af det, og tit ender det med, at jeg har seks-syv hf-elever, der skriver SSO i dansk. Det bliver ikke nødvendigvis til et 12-tal, men måske bliver det til et rigtig flot 7-tal.”
Men selvfølgelig er der også dage, hvor udfordringer sætter det gode lærerliv under pres, understreger hun.
”Nogle gange har jeg elever, der er svære at nå ind til, og som simpelthen mangler noget undervisningsparathed. Dem møder jeg flere af i dag end for 10 år siden. Det irriterer mig, når jeg har for mange moduler, hvor jeg er nødt til at skrue bissen på,” siger Ditte Bjerrum.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode