Debat om GL’s politik for nye studieretninger

Af: Solveig Skadhauge, medlem af GL’s PSFU for Fysiklærerforeningen, Christine B. Almstrup, forperson for Biotekundervisere i Danmark, Ellen Berg Seiersen, forperson for Geografilærerforeningen, Jacob Stenløkke Bentzen, forperson for It-lærerforeningen, Jon Gaarsmand, forperson for Fysiklærerforeningen,  Lone Andersen, forperson for Kemilærerforeningen, Mikkel Rønne, forperson for Matematiklærerforeningen, Christian Rix, forperson for Foreningen af danske biologer.

Ved den seneste reform i 2017 blev studieretningsudbuddet ændret, og det har vist sig at have en stor påvirkning af elevernes fagvalg og dermed, hvilke kompetencer de kommer ud af gymnasiet med. I grove træk kan man sige, at eleverne i stor grad vælger samfundsfag.

GL har givet deres bud på ændringer i studieretningsudbuddet, som skal kunne afhjælpe problemer med speciel rekruttering til de sproglige studieretninger. GL har fremsat deres politik for ændringer af studieretninger i artiklen ”Fejl i ministeriets tal, det står værre til med fremmedsprog i gymnasiet”  her i ”Gymnasieskolen”.

Kort ridset op, foreslår GL følgende, som allerede er vedtaget i hovedbestyrelsen:

1)     To samfundsfaglige studieretninger, begge med en stærk sprogprofil.

2)     Ligestilling af alle 2. fremmedsprog i de samfundsfaglige og sproglige studieretninger.

3)     Forsøgsstudieretninger der kombinerer 2. fremmedsprog på A-niveau med naturvidenskabeligt fag på A-niveau eller musik på A-niveau.

Af speciel interesse for os foreslår GL, at eleverne i de to samfundsfaglige studieretninger med en stærk sprogprofil, gives mulighed for at fravælge et af de to C-fag i naturvidenskab (kemi, biologi, naturgeografi eller informatik) som er obligatorisk sammen med fysik C. Sammen med særreglen om mulighed for at udskifte det ellers obligatoriske naturvidenskabelige B-niveau fag med et sprogfag, åbner dette op for samfundsfaglige studenter med kun to naturvidenskabelige C-fag.

Vi anerkender fuldt ud de store problemer med rekruttering til sprogfagene, men vil samtidig udtrykke vores bekymring og uenighed i den politik, som GL fremsætter. Vi mener helt enkelt ikke, at forslaget til nye studieretninger lever op til gymnasiets formålsparagraf og de reelle uddannelsesmæssige behov. Vi har også vores tvivl om, hvorvidt forslaget vil løse sprogproblemet, og vi finder det forkert at prøve at løse sprogkrisen på bekostning af naturvidenskab. I den nuværende hovedbestyrelse sidder der ingen med et naturvidenskabeligt fag. For at kunne inddrage de naturvidenskabelige fag på et ordentligt grundlag, ville det derfor have været rart, hvis de faglige foreninger var blevet hørt. Vi mener, at GL bør tage alle fag med på råd, når de formulerer forslag til nye studieretninger.

Udover at de fleste sprogfag er gået tilbage siden 2005/2017, så er også de naturvidenskabelige fag gået tilbage. I grove træk er andelen af elever, som får en studentereksamen, som er adgangsgivende til de fleste af ingeniøruddannelserne og de naturvidenskabelige uddannelser faldet fra 44% før 2004 til 27% med 2005 reformen til omkring 20% efter 2017-reformen. Desuden er det blevet svært at få eleverne til at tage A-niveau i nogle naturvidenskabelige fag; fysik, kemi, geovidenskab og bioteknologi. Fysik A er faldet med 1,3 procentpoint siden 2017, og bioteknologi A er faldet med 1,4 procentpoint de seneste 3 år.

Gymnasiets formålsparagraf lyder: “§ 1. Formålet med uddannelserne omfattet af denne lov er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse.” og vi mener ikke, at GL’s forslag lever op til dette.

I et stigende teknologisk samfund presser naturvidenskaben sig på som en del af almendannelsen. Mange af de problemer, som står højt på dagsordenen. og som de samfundsfaglige studenter muligvis kommer til at arbejde med, er af naturvidenskabelig karakter. Emner som klimaforandringer, biodiversitetskrise, kunstig intelligens og bæredygtige energikilder er vigtige elementer i dagens samfund. Manglende dannelse og viden indenfor naturvidenskab skaber grobund for konspirationsteorier – senest om bl.a. vacciner, stråling fra 5G-netværk og global opvarmning. Ved GL’s forslag til nye samfundsfaglige studieretninger med en stærk sprogprofil, vil de unge miste en større del af den almene naturvidenskabelige dannelse, der er grundlaget for at kunne tage kvalificeret stilling til en række af de vigtige samfundsmæssige udfordringer.

GL ‘s forslag om en studieretning med 2. fremmedsprog på A-niveau med naturvidenskabeligt fag på A-niveau, må vi også erklære os uenige i. Der påstås desuden, at de nuværende studieretninger er et udtryk for “silotænkning”.  Men, eksempelvis skal bioteknologi på A-niveau være sammen med fysik B og matematik A for at give adgang til videregående uddannelser inden for naturvidenskab. Det samme gør sig gældende for andre naturvidenskabelige fag på A-niveau. I naturvidenskab er vi altså afhængige af samarbejde på tværs af fagene. Det er ikke silotænkning, men derimod oplagt tværfagligt samarbejde med fagnære fag og helt i trit med gymnasiets formålsparagraf om at udbyde studieretninger, der muliggør, at eleverne kan komme ind på en videregående uddannelse.

Generelt skal man tænke sig grundigt om, når man forsøger at styrke et bestemt område, da det hurtigt kan have utilsigtede konsekvenser. Dette ses f.eks. med den eksplosive vækst i elever, der vælger latin C eller græsk C. Denne vækst er koblet med muligheden for at fravælge et naturvidenskabeligt B-niveau, hvis man har tre sprogfag. Da alle elever i forvejen har to sprogfag, er denne regel altså opfyldt, hvis man vælger endnu et sprogligt fag på C-niveau.

I artiklen, som vi her debatterer om GL’s sprogpolitik og forslag til nye studieretninger, angives denne vækst i speciel latin C som en succes. Men er det egentlig det, når det så i stedet for går ud over naturvidenskaben? Kunne man ikke argumentere for, at man i fremtiden bør forsøge at gøre forskellige valg ækvivalente? Et latin på C-niveau fylder 75 timer, mens en opgradering i et naturvidenskabeligt fag fylder 125 timer måske med yderligere fordybelsestid. Kunne det ikke være en bedre ide at arbejde for at det tredje sprogfag kunne blive et sprogfag på mindst B-niveau?

Hvad er de reelle uddannelsesmæssige behov?
Det er selvfølgelig svært at bestemme de reelle uddannelsesmæssige behov, og behovet ændres over tid. Men vi vil gerne medvirke til at nuancere debatten.

Dansk industri har udgivet en analyse af behovet for fremmedsprog i Danmark i artiklen ”Fremmedsprog og dobbeltkompetencer er vigtige for danske virksomheder” .

Analysen viser, at det fortrinsvis er medarbejdere med dobbelt kompetencer inden for naturvidenskab og sprog, der mangler. GL’s politik vil i stedet styrke samfundsfag og sprog.  Analysen peger yderligere på et moderat behov for medarbejdere, hvis primære kompetence er sprog og kulturel indsigt.

Ingeniørforeningen IDA har lavet en analyse, som spår mangel på naturvidenskabelige kandidater og ingeniører i fremtiden, og dansk byggeri melder om stor mangel på ingeniører. I samme artikel ses, at antallet af ansøgere til studiet er faldet med 7,5% i forhold til sidste år. I GL’s forslag vil de omtalte mangler ikke blive løst.

Andre muligheder for ændrede regler i studieretningsgymnasiet
Vi foreslår, at GL genovervejer sin politik. En mulighed, som kan undersøges, er som i Norge at ændre bonusreglerne fra antallet af A-fag til typen af A-fag.

●      Et naturvidenskabelig A-fag giver bonus, hvis eleven samtidig har matematik A.

●      Et sprogligt fortsætter A-fag giver bonus, hvis man samtidig har engelsk A.

Det vil give eleverne et ekstra incitament til at vælge mere sprog eller naturvidenskab.

Hvis flere skal have lyst til at arbejde mere med sprog eller naturvidenskab, skal jorden nok allerede gødes i grundskolen. Grundforløbet i det almene gymnasium skulle netop styrke både sprog og naturvidenskab med ”almen sprogforståelse” og ”naturvidenskabeligt grundforløb”, men intet tyder på, at dette er tilfældet.